En SSD er den opgradering, der gør størst forskel på en computer. Windows starter på sekunder, programmer åbner med det samme, og maskinen holder op med at hakke.

Men markedet har ændret sig markant det seneste år, og det er værd at vide, inden du køber.

Forskellen på de to slags

En almindelig harddisk har roterende skiver og en mekanisk arm, der bevæger sig hen over dem. Det fungerer, men det er langsomt, og de bevægelige dele slides.

En SSD har ingen bevægelige dele. Data ligger i hukommelseschips, og der er ingen arm, der skal flytte sig.

Forskellen i praksis er ikke marginal. Adgangstiden — hvor lang tid der går, fra maskinen beder om noget, til den får det — er hundredvis af gange kortere på en SSD. Det er den forskel, man mærker, når man klikker på noget.

Og en SSD er lydløs, bruger mindre strøm, og tåler at blive flyttet, mens den kører. På en bærbar betyder alle tre ting noget.

Hvor en harddisk stadig giver mening: til ren opbevaring, hvor du skal bruge meget plads og ikke har brug for hastighed. Backup, videoarkiv, det du sjældent rører. Der er en harddisk stadig billigere per gigabyte.

De fysiske formater

Det praktiske spørgsmål, der afgør, hvad du kan købe. Læs dette, inden du bestiller noget.

2,5-tommers SATA er den ældre type, formet som en lille harddisk. Den sidder i de fleste maskiner fra før omkring 2018, og den er den rigtige, hvis du opgraderer en ældre bærbar.

M.2 er den moderne type — en lille plade, der sættes direkte i bundkortet. Den fylder næsten ingenting.

Og her er fælden: M.2 er en fysisk form, ikke en hastighed. Der findes M.2-diske i to slags:

M.2 SATA ser ud som den hurtige, men kører med samme hastighed som en almindelig 2,5-tommers disk.

M.2 NVMe er den hurtige — den taler direkte med processoren og er mange gange hurtigere.

De ser ens ud. Og et M.2-stik i maskinen understøtter ikke nødvendigvis begge dele.

Derfor: kontrollér i maskinens specifikationer, hvad dit stik understøtter, inden du køber. En NVMe-disk i et rent SATA-stik kører enten langsomt eller slet ikke — og det opdager man først, når pakken er åbnet.

Om hastighederne

Her er noget, der er værd at afmystificere, fordi det er det, markedsføringen råber højest om.

Springet fra harddisk til SSD er enormt. Det mærker alle, hver dag.

Springet fra SATA-SSD til NVMe er mindre, end tallene antyder. På papiret er det fem til ti gange hurtigere. I almindelig brug — Windows, browser, kontorprogrammer — er forskellen begrænset, fordi de opgaver ikke flytter store mængder data i træk.

Hvor det betyder noget: når du flytter store filer, redigerer video, eller indlæser store spil.

Vores råd: har maskinen et NVMe-stik, så køb NVMe — prisforskellen er begrænset. Men undlad at betale ekstra for de allerhurtigste modeller, med mindre du har en konkret grund. Forskellen mellem en hurtig og en meget hurtig SSD mærkes sjældent.

Om hukommelsestyperne

Bogstavkombinationerne på pakken betyder noget, og det er hurtigt forklaret.

Hver hukommelsescelle kan gemme et forskelligt antal bits. Jo flere, jo mere plads for pengene — og jo mindre skrivning tåler cellen, før den er brugt op.

TLC gemmer tre bits per celle og er standarden for almindelige diske. Den er holdbar nok til normal brug med god margin.

QLC gemmer fire og er billigere per gigabyte. Den holder til mindre skrivning og bliver mærkbart langsommere, når man skriver meget på én gang.

Vores anbefaling: TLC til systemdisken, der skrives til hele tiden. QLC er fint til en disk, du mest læser fra — en samling film, et arkiv.

Vigtigere end typen for de fleste: om disken har DRAM-cache. Diske uden er billigere, men bliver mærkbart langsommere, efterhånden som de fyldes op. Det står i specifikationerne, og det er værd at kigge efter.

Om holdbarheden

En bekymring, der fylder mere, end den fortjener.

Ja, hukommelsesceller slides. Producenterne angiver et tal for, hvor meget der kan skrives i alt over diskens levetid.

Nej, det er ikke noget, du kommer til at ramme. En almindelig bruger skriver måske nogle titusinde gigabyte om året. En almindelig disk tåler mange hundrede terabyte. Regnestykket giver årtier.

Det, der reelt slår en SSD ud, er som regel ikke slid, men elektronikfejl — og det kan ske når som helst, ligesom med en harddisk.

Derfor: en SSD er ikke en undskyldning for at lade være med at tage backup. Se vores guide til fuld backup af computeren.

Når du har fået den

Defragmentér den aldrig. Det giver ingen gevinst og bruger af diskens levetid. Windows ved det og gør noget andet automatisk — vi gennemgår det i vores artikel om defragmentering.

Lad Windows om resten. Systemet sender af sig selv besked til disken om, hvilke områder der ikke længere er i brug, så den kan holde sig hurtig. Det kræver ingen indstillinger.

Fyld den ikke helt. En SSD har brug for ledig plads for at arbejde effektivt. Over omkring 85 procent begynder skrivehastigheden at falde mærkbart. Se vores guide til at frigøre plads.

Der er ingen grund til optimeringsprogrammer. Kategorien af værktøjer, der lover at forbedre din SSD, laver enten ingenting eller ting, Windows allerede gør.

Hvis du opgraderer en ældre maskine

Den mest givtige ting, du kan gøre ved en langsom computer.

Kontrollér først, hvad der er plads til. En bærbar fra før omkring 2018 har typisk et rum til en 2,5-tommers disk. Nyere modeller bruger M.2. Maskinens servicemanual siger det, og den ligger som regel på producentens side.

Overvej om du vil flytte eller starte forfra. Du kan kopiere hele den gamle disk over, eller installere Windows på ny. Det sidste tager længere tid, men giver en ren maskine — og på en gammel installation er det ofte det, der giver den største oplevede forskel.

Tag backup, inden du begynder. Uanset hvilken vej du vælger.

Og pas på den gamle disk, hvis maskinen skal videresælges eller kasseres — dine filer ligger stadig på den. Se vores guide til at slette harddisken sikkert.

Ofte stillede spørgsmål

Er en SSD prisen værd?

Til systemdisken, ja — det er stadig den enkeltopgradering, der gør størst forskel. Men vær opmærksom på, at priserne er steget kraftigt gennem 2025 og 2026, så kontrollér selv, hvad den koster i dag.

Hvorfor er SSD’er blevet dyrere?

Producenterne har flyttet kapacitet over på hukommelse til AI-datacentre, hvor fortjenesten er større. Det har gjort udbuddet til almindelige computere mindre, og priserne er omtrent fordoblet siden slutningen af 2025.

Falder priserne igen?

Der er ikke noget, der tyder på det foreløbig. Producenterne har selv advaret om, at knapheden kan vare ind i 2027 og videre. Har du brug for en disk, er der ikke meget at vinde ved at vente.

Hvad er forskellen på NVMe og SATA?

SATA er den ældre forbindelse med en øvre grænse for hastigheden. NVMe taler direkte med processoren og er mange gange hurtigere på papiret. I almindelig brug er forskellen mindre, end tallene antyder — det store spring er fra harddisk til SSD.

Kan jeg sætte en NVMe-disk i min maskine?

Kun hvis den har et M.2-stik, der understøtter det. Nogle M.2-stik er kun SATA, og en NVMe-disk i sådan et kører enten langsomt eller slet ikke. Kontrollér specifikationerne først.

Hvor stor skal den være?

Til systemdisken bør du ikke gå under 500 GB — Windows og programmer fylder mere, end man tror. Er priserne et problem, er 500 GB et fornuftigt kompromis frem for at gå helt ned i størrelse.

Holder en SSD lige så længe som en harddisk?

Ja, og typisk længere. Slid på hukommelsescellerne er ikke noget, en almindelig bruger rammer inden for diskens realistiske levetid. Begge typer kan derimod svigte pludseligt af elektroniske årsager — så tag backup uanset hvad.

Skal jeg gøre noget særligt for at passe på den?

Nej. Defragmentér den aldrig, og lad være med at fylde den helt op. Windows klarer resten selv, og optimeringsprogrammer til SSD’er er ikke noget værd.

At vælge et gratis program i stedet for Word er nemt. Det, folk er usikre på, er noget andet: hvad sker der med dokumenterne?

Kan modtageren åbne dem? Ser de rigtige ud? Går der noget tabt?

Her er det korte svar: det meste går fint, og det, der ikke gør, er til at forudse.

Skrifttyper er den hyppigste årsag til problemer

Vigtigere end programvalget, og noget de fleste ikke tænker på.

Et dokument indeholder ikke skrifttypen — kun navnet på den. Har modtageren ikke den skrifttype, sætter deres program noget andet ind, og så skrider layoutet.

Det gælder også den anden vej: åbner du et Word-dokument, som bruger en skrifttype, du ikke har, ser det anderledes ud hos dig end hos afsenderen. Det er ikke programmets skyld.

Sådan undgår du det:

Brug almindelige skrifttyper, hvis dokumentet skal videre. De klassiske Microsoft-skrifttyper findes ikke nødvendigvis på alle maskiner, men de mest udbredte er et sikkert valg.

Send som PDF, hvis udseendet betyder noget, og modtageren ikke skal redigere. Så ligger skrifttyperne i filen, og dokumentet ser ens ud overalt. Alle programmerne kan gemme som PDF.

Åbn i browserversionen af Word og se efter, inden du sender noget vigtigt. Det tager et øjeblik og fanger det meste.

Gem i det rigtige format

Den nemmeste fejl at begå, og den nemmeste at undgå.

Alle de gratis programmer foreslår deres eget format som standard — typisk ODT. Det er et udmærket format, men modtagere med Word kan blive i tvivl om, hvad de har fået.

Vælg DOCX aktivt, når filen skal deles. Programmet spørger, om du er sikker, og du skal bare bekræfte.

Du kan ændre standardindstillingen i programmets indstillinger, så det altid foreslår DOCX. Deler du ofte filer, er det de to minutter værd.

Gemmer du kun til dig selv, er der ingen grund til at bruge DOCX. Programmets eget format håndterer faktisk visse ting bedre.

Om programmerne

LibreOffice Writer er udgangspunktet for de fleste. Det udvikles intensivt, det kan alt det, en almindelig bruger har brug for, og det stiller ingen betingelser — ingen konto, ingen reklamer, ingen begrænsninger på erhvervsmæssig brug.

ONLYOFFICE er værd at overveje, hvis du udveksler mange filer med Word-brugere. Det er bygget med Microsofts formater som førsteprioritet, og komplekse dokumenter overlever turen bedre her end i de fleste alternativer. Brugerfladen ligner også Word mere.

Apache OpenOffice dukker stadig op i anbefalinger, og det fortjener en ærlig vurdering. Det får stadig vedligeholdelsesudgivelser, men den seneste egentlige funktionsudgivelse er fra 2014, og projektet har haft vedvarende svært ved at holde på udviklere — også når det gælder at få sikkerhedsrettelser ud i tide.

Det er ikke et argument for panik, men det er et argument for at vælge LibreOffice i stedet. Det er den samme idé, videreført af det hold, der har flest folk.

AbiWord kan vi ikke anbefale på Windows. Udviklingen af Windows-udgaven er stoppet af mangel på vedligeholdere, og de nyeste udgivelser gælder andre styresystemer. Anbefalinger af det til gamle Windows-maskiner er skrevet, før det skete.

Om WPS Office: programmet ligner Word meget tæt, og det er dets styrke. Men vær opmærksom på, at der har været en sårbarhed, som blev udnyttet aktivt i et målrettet angreb, og hvor producentens første rettelse var ufuldstændig. Bruger du det, så hold det opdateret.

Hvis du deler dokumenter med andre

Det praktiske, der afgør, om skiftet føles let eller besværligt.

Skal nogen bare læse det? Send PDF. Så er der ingen spørgsmål om formater, skrifttyper eller programmer.

Skal nogen redigere det? Gem som DOCX, og hold layoutet enkelt. Undgå avanceret placering af billeder og tekstbokse, hvis dokumentet skal frem og tilbage.

Skal I arbejde i det samtidig? Så er de installerede programmer ikke det rigtige valg. Brug Google Docs eller Word i browseren — de er bygget til det.

Arbejder du et sted med faste skabeloner? Kontrollér, om de virker, inden du skifter. Skabeloner med indbygget automatik er det, der oftest driller.

Hvis noget skal blive i Word

Der er situationer, hvor et gratis alternativ ikke rækker, og det er værd at være ærlig om.

Makroer. Word-makroer kører ikke i de andre programmer. Har du arvet et regneark eller et dokument med indbygget automatik, følger det ikke med.

Meget avanceret layout. Er dokumentet designet i Word med præcis placering af alt, kommer det til at flytte sig.

Faste arbejdsgange med andre. Sidder du i en organisation, hvor alle bruger Word, og dokumenter går på omgang, skaber et skift friktion for alle andre end dig.

Løsningen behøver ikke være enten-eller. Du kan bruge et gratis program til det daglige og Word i browseren til de få dokumenter, hvor det skal være præcist. Browserudgaven er gratis — vi gennemgår det i vores artikel om gratis Microsoft Office.

Sådan kommer du i gang

1. Installér LibreOffice, med mindre du har grund til andet.

2. Åbn et par af dine egne dokumenter — helst nogle med lidt formatering — og se, hvordan de ser ud. Det er den bedste test der findes, og den tager fem minutter.

3. Sæt standardformatet til DOCX, hvis du ofte deler filer.

4. Behold Word et stykke tid, hvis du har det. Der er ingen grund til at afinstallere noget, mens du finder ud af, om skiftet holder.

5. Kig på skrifttyperne i de skabeloner, du bruger jævnligt.

En detaljeret sammenligning af programmerne står i vores gennemgang af gratis skriveprogrammer til Windows.

Ofte stillede spørgsmål

Kan modtageren åbne mine dokumenter?

Ja, hvis du gemmer som DOCX. Alle programmerne kan det — de foreslår bare deres eget format som standard, så du skal vælge aktivt. Skal modtageren kun læse dokumentet, er PDF endnu sikrere.

Ser dokumentet ens ud hos modtageren?

Almindelige dokumenter, ja. Den hyppigste årsag til, at noget ser forkert ud, er ikke programmet, men skrifttyper — modtageren har ikke den, du brugte, og deres program sætter en anden ind.

Hvilket program skal jeg vælge?

LibreOffice Writer for de fleste. ONLYOFFICE, hvis du udveksler mange filer med Word-brugere og vil have formateringen så tæt på som muligt.

Er AbiWord et godt valg til en gammel computer?

Ikke på Windows. Udviklingen af Windows-udgaven er indstillet af mangel på vedligeholdere, og de nyeste versioner gælder andre styresystemer.

Hvad med Apache OpenOffice?

Det virker stadig og får vedligeholdelsesudgivelser, men den seneste egentlige funktionsudgivelse er fra 2014, og projektet har haft svært ved at levere sikkerhedsrettelser rettidigt. LibreOffice er den samme idé, videreført af et større hold.

Kan jeg køre mine Word-makroer?

Nej. Makroer skrevet til Word virker ikke i de andre programmer. Er du afhængig af dem, skal enten dokumentet blive i Word, eller automatikken laves om.

Skal jeg afinstallere Word?

Ikke med det samme. Lad det stå, mens du finder ud af, om skiftet fungerer for dig. Der er ingen konflikt mellem programmerne.

Hvad gør jeg med dokumenter, der skal være helt præcise?

Send dem som PDF, hvis de kun skal læses. Skal de redigeres af en Word-bruger, og betyder layoutet meget, kan du bruge Word i browseren til netop de dokumenter — den er gratis.

En ansøgning, hvor CV og bilag skal være i ét dokument. En kontrakt, der kom i tre dele. Sider, der er scannet enkeltvis.

Det er nemt at samle dem — men der er et spørgsmål, du skal tage stilling til først.

Først: hvad indeholder filerne?

Det afgør metoden, og det overses tit.

Onlinetjenesterne uploader dine filer. De behandles på tjenestens servere og slettes typisk igen efter kort tid. Det er praktisk, og for et program til et arrangement er det uden betydning.

Men lønsedler, kontrakter, papirer med personnummer, helbredsoplysninger, dokumenter der tilhører din arbejdsplads — dem skal du ikke sende til en tjeneste, du ikke kender.

Løsningen er enkel: brug et program på din egen maskine. Det er gratis, det tager fem minutter at installere, og filerne forlader aldrig computeren.

PDF24 Creator

Det mest komplette gratis PDF-program til Windows, og vores anbefaling til de fleste.

Det installeres, kører lokalt, og kan langt mere end at samle filer — det kan også opdele, rotere, komprimere, konvertere og fjerne adgangskoder fra filer, hvor du kender koden.

Sådan samler du filer:

1. Åbn PDF24 Creator.
2. Vælg værktøjet til at samle filer.
3. Træk dine PDF-filer ind i vinduet.
4. Ordn rækkefølgen ved at trække dem op og ned.
5. Gem den samlede fil.

Der er en forhåndsvisning undervejs, så du kan se, at rækkefølgen er rigtig, inden du gemmer.

En detalje værd at kende: programmet installerer også en virtuel printer. Det betyder, at du fra ethvert program kan vælge PDF24 som printer og få en PDF ud — praktisk, når noget skal med i samlingen, som ikke allerede er en PDF.

PDFsam Basic

Vælg dette, hvis du skal have bestemte sider med frem for hele filer.

Det er åben kildekode og fokuserer specifikt på at samle og opdele. Styrken er præcisionen: for hver fil kan du angive et sideinterval, så du samler side 1 til 3 fra én fil med side 5 til 7 fra en anden.

Det kan også noget, de færreste andre kan: flette to filer skiftevis, side for side. Det lyder som en specialitet, men det løser et almindeligt problem — har du scannet et bunkedokument først på forsiderne og derefter på bagsiderne, kan de to filer flettes til ét dokument i rigtig rækkefølge.

Til opdeling er det også det bedste af de gratis: du kan dele ved bestemte sidetal, ved bogmærker, én fil per side, eller trække enkelte sider ud.

Onlinetjenesterne

Hurtige, kræver ingen installation, og fine til dokumenter der ikke er fortrolige.

Fremgangsmåden er ens hos dem alle: gå til tjenestens side for at samle PDF-filer, træk filerne ind, ordn rækkefølgen, klik for at samle, og hent resultatet.

Vær opmærksom på grænserne. Nogle tjenester tillader kun ganske få handlinger om dagen gratis — hos en af de mest kendte er det to. Det opdager man typisk først, når man har brug for den tredje. Andre er mere generøse, men har til gengæld en grænse for filstørrelse.

Vores råd: skal du gøre det én gang, er en onlinetjeneste fint. Skal du gøre det jævnligt, så installer et program i stedet — det er hurtigere i længden og har ingen grænser.

Når siderne er billeder

Her er noget Windows faktisk kan selv, og som er den rigtige løsning på et almindeligt problem.

Har du scannet eller fotograferet sider, så du har en række billedfiler frem for PDF-filer:

1. Åbn mappen i Stifinder.
2. Markér alle billederne i den rigtige rækkefølge.
3. Højreklik, og vælg Udskriv.
4. Vælg Microsoft Print to PDF som printer.
5. Vælg Helside som layout, så der kommer ét billede per side.
6. Klik Udskriv, og gem filen.

Windows samler billederne i én PDF i den rækkefølge, de står i mappen.

Et tip: navngiv filerne med tal først — 01, 02, 03 og så videre. Så er rækkefølgen sikker. Uden foranstillet nul sorterer Windows 10 før 2.

Hvad Windows ikke kan

For at være klar om det: Windows kan åbne PDF-filer og oprette dem ved at udskrive.

Men Windows kan ikke samle to eksisterende PDF-filer. Der findes ingen indbygget funktion til det, og vejledninger, der påstår, at man kan gøre det ved at udskrive den ene til PDF, virker ikke — man får blot den samme fil tilbage.

Skal to PDF-filer blive til én, kræver det enten et program eller en onlinetjeneste.

Hvis filen er beskyttet med adgangskode

Der findes to slags beskyttelse, og de opfører sig forskelligt.

Kode for at åbne filen. Kender du koden, kan du indtaste den, når programmet spørger, og derefter arbejde med filen normalt.

Begrænsning af hvad man må. Filen kan åbnes uden kode, men afsenderen har slået fra, at den må ændres eller sammensættes.

Kender du koden, og er det dit eget dokument, kan du fjerne beskyttelsen med et af programmerne og derefter samle filen.

Kender du ikke koden, er svaret at kontakte afsenderen. At omgå beskyttelse på dokumenter, du ikke har ret til, er ikke i orden — og i praksis er en mail til afsenderen både hurtigere og lovlig.

Hvis filen bliver for stor

Sammensatte dokumenter fra scanninger kan blive store, og mange systemer har en øvre grænse for vedhæftede filer.

Komprimering hjælper meget, særligt på scannede dokumenter, hvor billederne fylder det hele.

Både PDF24 og onlinetjenesterne kan gøre det, og du vælger typisk mellem et par niveauer. Start med det midterste. Er teksten stadig læselig, og filen lille nok, er du færdig.

Til rene tekstdokumenter — scannede breve uden vigtige farver — kan konvertering til gråtoner reducere størrelsen dramatisk.

Kontrollér resultatet, inden du sender det. Komprimering kan gøre finere detaljer og små skrifttyper svære at læse.

Hvis noget skal med, som ikke er en PDF

Skal et Word-dokument eller et regneark med i samlingen, konverterer du det først.

I Word og Excel: Filer, Gem som, og vælg PDF som filtype. Eller Filer, Eksportér, hvis du vil have flere valgmuligheder — den vej bevarer typisk bogmærker og links bedre.

Derefter samler du PDF-filerne som normalt.

Vi gennemgår gratis alternativer til Office i vores artikel om gratis skriveprogrammer — de kan alle gemme som PDF.

Ofte stillede spørgsmål

Kan Windows selv samle PDF-filer?

Nej. Windows kan åbne PDF-filer og oprette dem ved at udskrive, men der er ingen indbygget funktion til at lægge to eksisterende PDF-filer sammen. Det kræver et program eller en onlinetjeneste.

Kan jeg samle PDF-filer ved at udskrive dem til PDF?

Nej. Udskriver du en PDF til PDF, får du den samme fil tilbage. Metoden findes i mange vejledninger, men den virker ikke. Den fungerer derimod fint, hvis siderne er billeder — se afsnittet om det.

Skal jeg bruge en onlinetjeneste eller et program?

Er dokumentet fortroligt, så et program på din egen maskine — filerne bliver hvor de er. Er det ikke fortroligt, og skal du kun gøre det én gang, er en onlinetjeneste hurtigere.

Er onlinetjenesterne gratis?

Til en enkelt opgave, ja. Men flere har en grænse for, hvor mange handlinger du må udføre om dagen, og hos en af de kendte er den så lav som to. Rammer du grænsen jævnligt, er et program det rigtige.

Mister jeg kvalitet, når jeg samler filer?

Nej. Sammensætning kopierer siderne som de er. Kvalitetstab opstår kun, hvis du bagefter vælger at komprimere filen — eller hvis du forsøger at gå gennem udskrivning.

Kan jeg vælge kun bestemte sider?

Ja, med PDFsam Basic. For hver fil kan du angive et sideinterval, så du samler netop de sider, du vil have, fra hver enkelt fil.

Bevares links og bogmærker?

Delvist, og det afhænger af programmet. PDFsam Basic er bedst til at bevare bogmærker. Er det vigtigt for dit dokument, så kontrollér resultatet, inden du sender det videre.

Kan jeg samle en fil, der er låst med kode?

Kender du koden og ejer dokumentet, ja — indtast koden, eller fjern beskyttelsen først. Kender du den ikke, skal du kontakte afsenderen og bede om en version, du kan arbejde med.

Kan jeg dele en samlet fil op igen?

Ja. Både PDF24 og PDFsam kan opdele — ved bestemte sidetal, ved bogmærker, eller én fil per side.

Videoredigering er et af de områder, hvor gratis reelt kan konkurrere med betalt. Et af programmerne på denne liste bruges i professionel film- og tv-produktion og koster ingenting.

Men “gratis” dækker over ret forskellige ting, og det er værd at vide hvilke, inden du bruger en aften på at lære et program.

DaVinci Resolve

Det stærkeste gratis program på markedet, uden nær konkurrence.

Det er udviklet af Blackmagic Design og bruges i professionel produktion. Programmet begyndte som et system til farvekorrektion og er siden vokset til at dække hele arbejdsgangen — klipning, farve, effekter og lyd i fire sammenhængende moduler.

Den gratis udgave er ikke en prøveversion. Der er ingen vandmærker, ingen tidsbegrænsning og ingen begrænsning på erhvervsmæssig brug. De fleste vil aldrig støde på loftet.

Hvad den betalte udgave tilføjer: højere billedfrekvens ved 4K, større farvedybde og en række avancerede funktioner. Det er ting, man opdager man mangler, når man er nået dertil — ikke noget, der står i vejen for at komme i gang.

Forbeholdet er reelt. Programmet kræver en fornuftig computer, gerne med et selvstændigt grafikkort, og indlæringskurven er stejl. Det er ikke et program, man åbner og bruger på ti minutter.

Til gengæld: har du tænkt dig at redigere video mere end en enkelt gang, er den tid givet godt ud. Der findes et enormt udbud af undervisningsmateriale, netop fordi programmet bruges professionelt.

Kdenlive

Det bedste valg for de fleste, der vil have noget frit og ubegrænset.

Åben kildekode, ingen konto, ingen betingelser. Grænsefladen ligner det, man forventer af et klassisk redigeringsprogram, og der er ikke den samme barriere som ved DaVinci Resolve.

Det er modent. Projektet har eksisteret i over tyve år og opdateres løbende.

Det praktiske: ubegrænset antal spor, understøttelse af stort set alle filformater, farvekorrektion, effekter og animation af parametre over tid. Og en automatisk sikkerhedskopiering, der har reddet mange projekter.

Hvor det kommer til kort: der er ikke et selvstændigt lydmodul som i DaVinci Resolve, og ved meget store projekter kan det blive ustabilt.

Godt til: den, der laver video jævnligt, vil have fuld kontrol og ikke ønsker at være afhængig af en leverandørs vilkår.

Shotcut

Samme kategori som Kdenlive, men med to særlige styrker.

Det stiller lavere krav til maskinen. Har du en ældre computer, er det ofte det eneste af de rigtige redigeringsprogrammer, der kører fornuftigt.

Og det åbner alt. Formatunderstøttelsen er den bredeste på listen — der skal ikke installeres codecs, og der er sjældent en fil, det ikke kan læse.

Der findes en bærbar udgave, som kan køres fra en USB-nøgle uden installation. Praktisk, hvis du arbejder på flere maskiner eller ikke må installere noget.

Forbeholdet: grænsefladen er anderledes end de øvrige og kræver tilvænning. Man skal give den en time, inden man dømmer den.

CapCut — læs det her først

Programmet er nemt, hurtigt og godt til korte videoer til sociale medier. Det er derfor, det er blevet så udbredt.

Men der er sket noget, der er værd at kende, inden du bruger det.

Prisen og indholdet er lagt om. Betalingsdelen blev i løbet af 2025 og 2026 delt i to niveauer, og prisen på det øverste blev omtrent fordoblet. Flere funktioner, der tidligere var gratis — blandt andet automatiske undertekster og fjernelse af baggrund — ligger nu bag betaling. Det samme gælder eksport i 4K. Gratisudgaven eksporterer i 1080p, og skabeloner markeret som Pro sætter et vandmærke i filmen.

Erhvervsmæssig brug kræver et abonnement. Gratisudgaven tillader det ikke ifølge vilkårene. Skal videoen tjene penge — en betalt annonce, en kundeopgave, en kanal med indtægter — er det ikke dækket.

Og så er der rettighederne. Vilkårene giver tjenesten en vidtgående, tidsubegrænset og videreoverdragelig ret til at bruge det materiale, du lægger op og laver — også materiale, du aldrig udgiver. Det gælder både gratis og betalende brugere.

Hvad betyder det i praksis?

Redigerer du dine egne feriefilm, er det formentlig uden betydning for dig.

Redigerer du materiale, der tilhører andre — en kundes optagelser, noget fortroligt, noget fra en arbejdsplads — så læs vilkårene, inden du lægger det op. Du kan være ved at give rettigheder væk, du ikke har.

Vores anbefaling: brug det gerne til det, det er godt til. Men vælg et af de åbne programmer, hvis materialet ikke er dit eget.

OpenShot

Det enkleste sted at begynde, hvis du aldrig har redigeret video.

Grænsefladen er ren, alt foregår ved at trække tingene på plads, og der er ikke ret meget at fare vild i.

Til gengæld mangler der ting, du vil savne, når du kommer videre — farvekorrektion af betydning, lydbehandling, og stabiliteten er ikke den bedste ved store projekter.

Betragt det som et første skridt. Til en familievideo eller et skoleprojekt er det fint. Bliver videoredigering til mere end det, skifter du videre til Kdenlive.

Clipchamp

Det ligger allerede på maskinen, hvis du har Windows 11.

Microsoft købte programmet og har lagt det ind i Windows. Du finder det i startmenuen, og der er ingenting at installere.

Godt til det korte og hurtige. En video til arbejdet, en skærmoptagelse med tale, noget der skal ud samme dag. Skærmoptageren er indbygget, hvilket er praktisk.

Begrænsningerne er reelle: eksport i 1080p, ikke 4K. Der kræves en Microsoft-konto og internetforbindelse. Og projektet ligger i skyen frem for på din egen maskine.

Men vandmærkefrit — det blev fjernet fra gratisudgaven for nogle år siden.

Godt til: den, der skal lave én video og ikke vil installere noget.

Avidemux

Ikke et redigeringsprogram i egentlig forstand — og netop derfor nyttigt.

Det gør én ting: klipper en video over og gemmer den igen. Det kan ikke sætte klip sammen fra flere kilder, lave effekter eller tilføje titler.

Men det kan klippe uden at kode filmen om. Det betyder, at kvaliteten er nøjagtig den samme, og at det tager sekunder frem for minutter.

Til at fjerne et par minutter i starten af en optagelse, klippe reklamer ud eller skifte format er det stadig det bedste værktøj — og det fylder næsten ingenting.

De der ikke længere anbefales

VirtualDub er ikke blevet opdateret i over et årti og håndterer moderne formater dårligt. Der findes en videreført udgave, men den oprindelige bør ikke bruges.

VideoSpin er nedlagt. Links til programmet er døde, og det virker ikke på moderne Windows.

Dukker de op i ældre anbefalinger, er anbefalingen forældet.

Fem ting der sparer dig tid

Saml alle filerne i én mappe, inden du begynder. Redigeringsprogrammer gemmer stier til filerne, ikke filerne selv. Flytter eller omdøber du noget undervejs, mister projektet forbindelsen — og det er en irriterende måde at miste en aftens arbejde på.

Start med noget kort. To minutter. Lær at importere, klippe, lægge musik under og eksportere. Det er hele grundlaget, og resten bygger ovenpå.

Gem undervejs. Videoredigering belaster maskinen, og programmer går ned. Kdenlive tager selv sikkerhedskopier; de øvrige gør ikke nødvendigvis.

Eksportér som MP4 med H.264, hvis videoen skal deles. Det spiller alle steder og fylder rimeligt. Skal den redigeres videre senere, så gem også en udgave i højere kvalitet.

Søg efter undervisning på programmets navn. Der findes gratis kursusforløb til dem alle, og særligt til DaVinci Resolve er udbuddet stort.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilket program skal jeg vælge som begynder?

Clipchamp, hvis du har Windows 11 og bare skal lave én video — det ligger der allerede. OpenShot, hvis du vil have noget installeret og enkelt. Vil du lære det ordentligt fra start, så spring til DaVinci Resolve og accepter, at de første timer er svære.

Er DaVinci Resolve virkelig gratis?

Ja. Ingen vandmærker, ingen tidsbegrænsning, og du må bruge det erhvervsmæssigt. Den betalte udgave tilføjer avancerede funktioner, men gratisudgaven er et komplet program.

Kan jeg eksportere i 4K gratis?

Med DaVinci Resolve, Kdenlive, Shotcut og OpenShot, ja. Clipchamp er begrænset til 1080p. CapCut flyttede 4K bag betaling ved omlægningen i 2025 og 2026.

Må jeg bruge videoerne kommercielt?

Med de åbne programmer — DaVinci Resolve, Kdenlive, Shotcut, OpenShot og Avidemux — ja, uden betingelser. CapCuts gratisudgave tillader det ikke ifølge vilkårene; det kræver et abonnement.

Er CapCut sikkert at bruge?

Til dine egne private videoer er den praktiske risiko begrænset. Men vilkårene giver tjenesten vidtgående og tidsubegrænsede rettigheder til det, du lægger op — også materiale, du ikke udgiver. Redigerer du noget, der tilhører andre, bør du læse vilkårene først eller vælge et åbent program.

Sætter gratis programmer vandmærker i filmen?

Ikke dem i denne guide. Men det er udbredt i kategorien bredt, og man opdager det typisk først, når filmen skal eksporteres efter en times arbejde. Kontrollér det, inden du går i gang med et program, du ikke kender.

Hvad er forskellen på Kdenlive og Shotcut?

Begge er åbne og fri for begrænsninger. Kdenlive har den mest velkendte grænseflade og er nemmest at gå til. Shotcut stiller lavere krav til maskinen, åbner flere filformater og findes i en bærbar udgave. Har du en ældre computer, så tag Shotcut.

Kan jeg have flere programmer installeret?

Ja, og mange gør det. Et lille værktøj til hurtig klipning, et rigtigt redigeringsprogram til projekterne. De kommer ikke i vejen for hinanden.

En driver er et lille stykke software, der får Windows og et stykke hardware til at forstå hinanden.

Du har flere dusin af dem på maskinen. De arbejder i baggrunden, og du hører kun fra dem, når noget går galt.

Denne side forklarer, hvad de er, hvornår de betyder noget — og hvorfor du som regel skal lade dem være.

Hvad en driver gør

Windows ved ikke af sig selv, hvordan man taler med et bestemt grafikkort, en bestemt printer eller et bestemt netværkskort. Der findes tusindvis af modeller, og de fungerer forskelligt indeni.

Driveren er oversætteren. Windows siger “tegn det her på skærmen” på sin egen generelle måde. Driveren omsætter det til de præcise instruktioner, netop dit grafikkort forstår.

Derfor har hver type hardware sin egen driver, og derfor kommer den som regel fra den, der har lavet hardwaren — ikke fra Microsoft.

Uden den rigtige driver sker der ét af to: enheden virker slet ikke, eller den virker på et minimum. Et grafikkort uden sin driver giver stadig et billede, men i lav opløsning og uden nogen af de funktioner, kortet egentlig har.

Hvad Windows selv klarer

Her er det, der har ændret sig mest, og som gør at rådet fra for ti år siden ikke længere gælder.

Windows finder selv drivere til det meste. Sætter du en ny mus, et tastatur eller en printer til, hentes driveren automatisk. Det samme sker ved en frisk installation af Windows.

Opdateringerne kommer også af sig selv for de fleste enheder, som en del af Windows Update.

Men ikke alle. Microsofts egen dokumentation skelner mellem drivere, der leveres automatisk, og drivere, der er markeret som valgfrie — og de valgfrie installeres ikke af sig selv.

Du finder dem her:

1. Åbn Indstillinger, og gå til Windows Update.
2. Klik Avancerede indstillinger.
3. Find Valgfrie opdateringer.
4. Er der noget under driveropdateringer, kan du vælge det til.

Det er stedet at kigge, hvis en bestemt enhed driller, men Windows ellers melder alt opdateret.

Hvorfor “opdater dine drivere” er et dårligt generelt råd

Rådet står overalt, og det er værd at forstå, hvorfor det ikke holder.

En driver, der virker, er en driver, du ikke skal røre ved. Der er ingen gevinst ved at skifte den ud, og der er en lille risiko for, at den nye giver problemer, den gamle ikke havde.

Producenterne udgiver oftere end Microsoft godkender. Windows Update fordeler bevidst mere konservativt — de versioner, der er kommet gennem afprøvning. Producenternes egne sider har de nyeste. Begge dele giver mening; de har bare forskellige formål.

Undtagelsen er grafik. Spiller du, er der en reel grund til at holde grafikdriveren nogenlunde frisk, fordi nye spil ofte forudsætter det. Til alt andet er der ingen grund uden et konkret problem.

Sådan ser du om noget mangler

Det hurtigste tjek, der findes.

1. Højreklik på Start-knappen.
2. Vælg Enhedshåndtering.

Du får en liste over alt i maskinen. Er der et gult udråbstegn ved noget, mangler eller fejler driveren dertil. Er der ingen udråbstegn, er alt, hvad Windows kan se, i orden.

Det tager ti sekunder og besvarer spørgsmålet direkte.

Hvis noget skal opdateres

Kort, fordi vi har en særskilt guide til det.

Har du en bærbar eller en færdigbygget maskine, så start hos producenten — Dell, HP, Lenovo, Asus. Deres udgaver er tilpasset netop din model.

Har du et grafikkort til spil, hent driveren fra kortproducentens eget program. NVIDIA leverer det i dag gennem NVIDIA App, som afløste deres tidligere program i 2024.

Lav et gendannelsespunkt først. Det tager under et minut og gør enhver fejl triviel at rette.

Hele fremgangsmåden, inklusive hvordan du ruller tilbage, står i vores guide til opdatering af drivere i Windows.

Om programmer der lover at opdatere alt

Kort og klart: hold dig fra dem.

Kategorien “driveropdateringsprogram” er domineret af værktøjer, der scanner gratis, viser et alarmerende antal “forældede” drivere og beder om betaling for at ordne det. Tallet er som regel meningsløst — de tæller enhver driver, der ikke er den allernyeste, uanset om der er noget galt.

Vil du bruge et værktøj, så brug producentens eget til det, det gælder. NVIDIA, AMD og Intel har hver deres, og de dækker kun deres egne komponenter — hvilket er præcis, hvad man vil have.

Hvis en opdatering giver problemer

Det kan ske, og det er nemt at fortryde.

1. Åbn Enhedshåndtering.
2. Højreklik på enheden, og vælg Egenskaber.
3. Gå til fanen Driver, og klik Rul driver tilbage.

Er knappen grå, har Windows ikke gemt den forrige version — og så er gendannelsespunktet den anden vej tilbage.

Når det ikke er driveren

Værd at vide, så du ikke bruger en aften på det forkerte.

En langsom computer skyldes sjældent drivere. Kig hellere på hukommelsen — se vores artikel om hukommelsen i Windows — eller på hvad der starter op med maskinen.

Tilfældige nedbrud kan skyldes en driver, men lige så ofte hukommelsen eller varme.

Og nogle problemer sidder i firmwaren frem for i driveren. Det gjaldt blandt andet stabilitetsproblemerne på visse Intel-processorer, hvor rettelsen kom som en BIOS-opdatering. Vi gennemgår det i vores artikel om Intel-drivere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en driver?

Et stykke software, der oversætter mellem Windows og en bestemt type hardware. Uden den rigtige driver virker enheden enten slet ikke eller kun med de mest grundlæggende funktioner.

Skal jeg opdatere mine drivere?

Ikke rutinemæssigt. Virker alt, er der ingen gevinst — og en lille risiko. Undtagelsen er grafikdriveren, hvis du spiller, fordi nye spil ofte forudsætter en nyere udgave.

Finder Windows selv drivere?

Til det meste, ja. Nogle er dog markeret som valgfrie og installeres ikke automatisk — dem finder du under Windows Update, Avancerede indstillinger, Valgfrie opdateringer.

Hvordan ser jeg om der mangler en driver?

Højreklik på Start-knappen, og vælg Enhedshåndtering. Et gult udråbstegn ved en enhed betyder, at driveren mangler eller fejler. Ingen udråbstegn betyder, at alt Windows kan se er i orden.

Skal jeg bruge et driveropdateringsprogram?

Nej. De fleste i den kategori tjener penge på at få tallet til at se alarmerende ud. Brug producentens eget værktøj til den hardware, det gælder — eller lad Windows om det.

Hvor henter jeg drivere?

Hos producenten af maskinen, hvis du har en bærbar eller færdigbygget computer. Hos komponentproducenten, hvis du har bygget selv. Aldrig fra downloadportaler eller sider, der samler drivere fra alle mulige mærker.

Hvad gør jeg, hvis en ny driver giver problemer?

Rul den tilbage: Enhedshåndtering, højreklik på enheden, Egenskaber, fanen Driver, og Rul driver tilbage. Derfor er det også værd at lave et gendannelsespunkt, inden du opdaterer noget.

Kan drivere gøre computeren hurtigere?

Sjældent mærkbart, med undtagelse af grafikdrivere i spil. Er maskinen generelt langsom, ligger årsagen næsten altid et andet sted.

Det korte svar: du kan ikke hente Windows 7 lovligt længere. Microsoft fjernede downloadsiden, da supporten sluttede, og systemet har ikke fået sikkerhedsopdateringer siden januar 2020.

Men er du havnet her, fordi du sidder med en ældre computer, er der noget andet, der haster mere.

Hvorfor det haster

Windows 10 mistede supporten i oktober 2025. Microsoft tilbød en forlængelse af sikkerhedsopdateringerne i et år — men med betingelser: enten skulle man slå sikkerhedskopiering til skyen til, bruge optjente point, eller betale.

Europæiske forbrugerorganisationer protesterede over, at adgang til sikkerhedsopdateringer blev bundet sammen med andre tjenester. Microsoft gav efter og gjorde ordningen gratis og betingelsesløs i hele EØS — som Danmark er en del af.

Du skal stadig tilmelde dig med en Microsoft-konto og logge ind med den jævnligt, men du skal hverken betale eller slå noget til.

Og ordningen løber ud midt i oktober 2026.

Er du ikke tilmeldt, er det værd at gøre nu. Er du tilmeldt, er det værd at bruge de sidste par måneder på at beslutte, hvad der så skal ske.

Sådan tjekker du: åbn Indstillinger, gå til Windows Update, og se om der står noget om tilmelding. Er muligheden der ikke, mangler maskinen sandsynligvis nogle opdateringer først — kør Windows Update, og se efter igen.

Om Windows 7

Kort, siden det er det, du søgte på.

Supporten sluttede 14. januar 2020. Ingen sikkerhedsopdateringer i over seks år.

Microsoft fjernede downloadsiden. Der findes ingen officiel vej til en installationsfil længere.

Og de uofficielle sider er ikke værd at bruge. “Windows 7 ISO” er en af de mest pålidelige måder at hente noget uønsket ned på. Filerne er typisk ændret, og du kan hverken kontrollere hvad der ligger i dem eller regne med, at de er, hvad de udgiver sig for.

Har du en gammel installationsdisk eller en maskine, hvor systemet allerede kører, virker det stadig. Men det er ikke noget, man bør opsøge i dag.

En rimelig undtagelse: har du et program eller en maskine, der kun virker med Windows 7 — det findes stadig i visse fagsammenhænge — er en virtuel maskine uden netadgang den forsvarlige måde at gøre det på.

Kan din maskine køre Windows 11?

Det afgørende spørgsmål, og det er hurtigt besvaret.

Microsoft har et lille program ved navn PC Health Check, der siger ja eller nej og fortæller hvorfor. Det henter du fra Microsofts egen side.

Falder maskinen igennem, skyldes det som regel et krav om en bestemt sikkerhedschip eller om processorgenerationen. Nogle maskiner mangler blot en indstilling slået til i firmwaren — det er værd at undersøge, inden du opgiver.

Er den for gammel, er den for gammel. Der findes vejledninger til at omgå kravene, men en maskine, Microsoft ikke understøtter, kan miste adgangen til opdateringer senere, og så er du tilbage ved udgangspunktet.

Om Linux

Værd at nævne, fordi det passer usædvanligt godt til netop denne situation.

En computer, der er for gammel til Windows 11, kører typisk fint med Linux — og får opdateringer i mange år frem.

Til almindelig brug er forskellen mindre, end mange tror. Browser, mail, dokumenter, videoafspilning og de fleste ting, folk faktisk bruger en computer til, fungerer uden videre.

Det er ikke lige meget, hvad du bruger maskinen til. Skal du bruge bestemte Windows-programmer, spil med kopibeskyttelse eller specialudstyr, kan det være besværligt eller umuligt.

Du kan prøve det først. De fleste udgaver kan startes fra en USB-nøgle uden at røre ved det, der er installeret. Virker alt, kan du installere. Gør det ikke, tager du nøglen ud.

Hvis du bliver på et gammelt system

Uden opdateringer skal du være mere forsigtig — men vær klar over, at det er en risiko, du accepterer, ikke en du fjerner.

Hold browseren opdateret, så længe det kan lade sig gøre. Det er den mest udsatte del.

Tag backup regelmæssigt. Se vores guide til fuld backup af computeren.

Brug ikke maskinen til netbank eller andet med reelle konsekvenser. Brug telefonen i stedet.

Hav et antivirus kørende — se vores oversigt over antivirus til Windows. Det fanger det kendte, men ikke huller, der aldrig bliver lukket.

Skal maskinen videre eller ud?

Sletter du den ikke ordentligt, følger dine filer med. En almindelig formatering er ikke nok.

Vi gennemgår fremgangsmåden i vores guide til at slette harddisken sikkert inden salg.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg hente Windows 7 gratis?

Nej. Microsoft fjernede downloadsiden, da supporten sluttede i januar 2020. Sider, der tilbyder filen, er ikke officielle, og filerne kan ikke kontrolleres — kategorien er en velkendt kilde til uønsket software.

Får Windows 10 stadig sikkerhedsopdateringer?

Ja, hvis du er tilmeldt forlængelsen — og i Danmark er den gratis uden betingelser, fordi vi er i EØS. Men ordningen udløber midt i oktober 2026.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Åbn Indstillinger og gå til Windows Update. Er muligheden ikke synlig, skal maskinen først opdateres til version 22H2 og have de seneste opdateringer installeret. Du skal bruge en Microsoft-konto og logge ind med den jævnligt for at beholde adgangen.

Hvad sker der, når forlængelsen udløber?

Windows 10 holder ikke op med at virke, men nye sikkerhedshuller bliver ikke lukket. Da du kender datoen på forhånd, er det værd at have besluttet dig inden.

Kan min gamle computer køre Windows 11?

Kør Microsofts eget kontrolprogram, PC Health Check, som siger ja eller nej og forklarer hvorfor. Nogle maskiner mangler blot en indstilling slået til i firmwaren.

Er Linux et reelt alternativ?

For almindelig brug, ja. Browser, mail, dokumenter og video fungerer uden videre, og gammel hardware kører fint. Det er sværere, hvis du er afhængig af bestemte Windows-programmer eller specialudstyr. Du kan prøve det fra en USB-nøgle, inden du beslutter dig.

Kan jeg bruge Windows 7 til et gammelt program?

Hvis du har adgang til systemet i forvejen, kan det køre i en virtuel maskine uden netadgang. Det er den forsvarlige måde, hvis du har et program, der kun virker der.

Er det farligt at bruge et system uden opdateringer?

Det er en risiko, du accepterer. Du kan begrænse den ved at holde browseren opdateret, tage backup og undgå netbank på maskinen — men huller, der aldrig bliver lukket, kan du ikke gøre noget ved.