Word vil ikke åbne. Excel fryser. Outlook lukker sig selv. Office har et indbygget reparationsværktøj, og det løser en pæn del af den slags.

Men før du går i gang, er der noget, der er værd at kontrollere.

Hvorfor det står øverst

Det her overrasker mange, og det er sket for nylig.

Support for Office 2016 og Office 2019 sluttede den 14. oktober 2025. Microsoft har været tydelig om, at der ikke tilbydes nogen forlængelse — modsat den ordning, der findes for Windows 10.

Har du købt Office én gang for alle inden for det seneste årti, er der god chance for, at det er en af de to versioner.

Hvad betyder det? Programmerne virker stadig. Dine dokumenter forsvinder ikke. Men nye sikkerhedshuller bliver ikke lukket — og et Office-dokument med skadeligt indhold er en af de mest udbredte måder at komme ind på en computer.

Office 2010 er endnu længere ude: supporten sluttede i oktober 2020.

Det betyder ikke, at du skal købe noget i dag. Men det bør indgå i overvejelsen, når du står med et program, der driller — for hvis reparationen ikke løser det, er en gammel og uopdateret Office ofte selve problemet.

Sådan finder du ud af hvilken version du har

Åbn Word eller Excel, gå til Filer og derefter Konto. Versionen står under Om Word eller tilsvarende.

Kan du ikke åbne programmet, kan du se det under Windows-indstillingerne: Apps, Installerede apps, og find Microsoft Office eller Microsoft 365 på listen.

Start her: fejlsikret tilstand

Den mest oversete metode, og den hurtigste.

Hold Ctrl nede, mens du klikker på programmet. Windows spørger, om du vil starte i fejlsikret tilstand. Sig ja.

Programmet åbner uden tilføjelser og med standardindstillinger.

Virker det nu? Så ligger problemet i en tilføjelse, ikke i selve Office. Du har fundet årsagen på ti sekunder og behøver ikke reparere noget.

Virker det stadig ikke? Så er der noget galt med installationen, og reparationen er det næste skridt.

Find den tilføjelse, der driller

1. Åbn programmet normalt.
2. Gå til Filer, Indstillinger, Tilføjelsesprogrammer.
3. Nederst vælger du COM-tilføjelsesprogrammer og klikker Udfør.
4. Slå dem fra, og genstart programmet.
5. Slå dem til igen én ad gangen, indtil problemet vender tilbage.

Tilføjelser fra PDF-programmer, sikkerhedsprogrammer og mailværktøjer er de hyppigste syndere.

Reparation af Office

Der er to niveauer, og forskellen er væsentlig.

Sådan kommer du til dem

1. Tryk Windows + I.
2. Gå til Apps, derefter Installerede apps.
3. Find Microsoft 365 eller Microsoft Office på listen.
4. Klik på de tre prikker, og vælg Rediger.

Hurtig reparation

Tager få minutter, kræver ingen internetforbindelse, og erstatter beskadigede programfiler.

Prøv altid denne først. Den løser en stor del af de almindelige problemer, og den koster ingenting at prøve.

Onlinereparation

Langt mere grundig — den installerer i praksis Office på ny. Den tager væsentligt længere tid og kræver internetforbindelse.

Dine dokumenter berøres ikke. Det er programmet, der geninstalleres, ikke dine filer.

Men vær forberedt: du kan blive bedt om at logge ind igen bagefter, og i nogle tilfælde skal Outlook sættes op på ny. Hav din konto eller produktnøgle ved hånden, inden du går i gang.

På ældre Office-versioner

Har du Office 2013 eller ældre, ser det anderledes ud. Der findes reparationen under Kontrolpanel, Programmer og funktioner, hvor du vælger Office og klikker Rediger.

De ældre versioner har typisk kun én reparationsmulighed frem for to.

Hvis reparationen ikke hjælper

Kontrollér Windows selv

Er problemet ikke i Office, kan det være i systemet under. Kør systemfilkontrollen — vi gennemgår fremgangsmåden i vores guide til at finde og reparere fejl i Windows.

Opret en ny profil i Outlook

Er det specifikt Outlook, der driller, ligger problemet ofte i profilen frem for i programmet. Søg efter Mail i startmenuen, klik Vis profiler, og opret en ny.

Er problemet derimod selve datafilen, gennemgår vi det i vores artikel om beskadigede PST-filer.

Afinstallér og installér igen

Sidste udvej, og den bør sjældent være nødvendig efter en onlinereparation.

Sørg for at have adgangen på plads først. Har du Microsoft 365, skal du kunne logge ind på kontoen. Har du købt Office én gang, skal du have produktnøglen. Fjern ikke noget, før du ved, hvordan du får det tilbage.

Hvis din version er ude af support

Så er reparation ikke nødvendigvis det rigtige spørgsmål.

Du kan blive. Programmerne virker. Har du en gammel maskine uden netadgang, der bruges til at skrive breve, er risikoen begrænset.

Men vær opmærksom på tre ting. Sikkerhedshuller lukkes ikke. Nyere filformater kan drille. Og Outlook i de ældre versioner kan i stigende grad ikke logge ind på moderne mailkonti, fordi de kræver nyere metoder til godkendelse, end programmet understøtter.

Gratis alternativer findes. Vi gennemgår dem i vores oversigt over gratis skriveprogrammer til Windows — herunder hvilke der håndterer Word- og Excel-filer bedst.

Skal du købe noget, er valget mellem et abonnement, der altid er opdateret, og et engangskøb, der understøttes i en årrække. Regnestykket afhænger af, hvor mange år du regner med at bruge det.

Sådan undgår du problemerne

Vær tilbageholdende med tilføjelser. De er den hyppigste årsag til, at Office bliver ustabilt. Installér kun dem, du reelt bruger.

Lad opdateringerne køre. Er du på en understøttet version, kommer rettelserne af sig selv, hvis du lader dem.

Luk programmerne ordentligt. Afbrudte skrivninger er hårde ved både programmet og dine filer.

Gem i skyen eller tag backup. Uanset hvad der sker med programmet, er dine dokumenter det, der betyder noget.

Ofte stillede spørgsmål

Mister jeg mine dokumenter ved en reparation?

Nej. Reparationen retter selve programmet, ikke dine filer. Selv en onlinereparation, der geninstallerer Office, lader dokumenterne være.

Hvad er forskellen på hurtig og online reparation?

Den hurtige erstatter beskadigede programfiler og tager få minutter uden internet. Onlinereparationen installerer i praksis Office på ny — den tager længere tid, kræver internet og løser mere. Prøv den hurtige først.

Får Office 2016 og 2019 stadig opdateringer?

Nej. Supporten sluttede den 14. oktober 2025 for begge, og Microsoft tilbyder ingen forlængelse. Programmerne virker fortsat, men nye sikkerhedshuller bliver ikke lukket.

Kan jeg blive ved med at bruge Office 2010?

Programmerne kører stadig, men supporten sluttede i oktober 2020. Ud over sikkerheden vil du opleve, at Outlook har stigende problemer med at logge ind på moderne mailkonti, fordi de kræver nyere godkendelsesmetoder.

Hvordan starter jeg Office i fejlsikret tilstand?

Hold Ctrl nede, mens du åbner programmet, og bekræft. Programmet starter uden tilføjelser. Virker det så, har du fundet årsagen — og du behøver ikke reparere noget.

Skal jeg have produktnøglen klar?

Ved en reparation, nej. Ved en afinstallation, ja — sørg for at have enten din Microsoft-konto eller din produktnøgle, inden du fjerner noget.

Hvad gør jeg, hvis kun Outlook driller?

Prøv først en ny profil, som ofte løser det. Er det derimod datafilen, der er beskadiget, kræver det Microsofts reparationsværktøj til Outlook-filer — det er en anden fremgangsmåde end at reparere selve Office.

Findes der gratis alternativer?

Ja, flere gode. De håndterer Word- og Excel-filer, om end ikke altid perfekt ved kompliceret formatering. Det er værd at overveje, hvis din nuværende Office er ude af support, og du ikke vil købe en ny.

Outlook vil ikke starte. Eller mapper står tomme, hvor der plejede at være mails. Ofte er årsagen den fil, hvor det hele er gemt.

Microsoft har et gratis værktøj til det, og det løser en pæn del af tilfældene. Men først skal vi have afklaret én ting.

Gør dette først

Tag en kopi af filen, inden du rører ved noget.

Reparationsværktøjet tilbyder selv at lave en sikkerhedskopi, og det skal du sige ja til. Men tag også din egen kopi, lagt et andet sted. Det tager to minutter, og det er forskellen mellem et forsøg og et enkeltstående forsøg.

Filen ligger typisk her:

C:\Users\ditbrugernavn\Documents\Outlook Files\

Kan du åbne Outlook, finder du den præcise placering under Filer, Kontoindstillinger, fanen Datafiler.

Find værktøjet

Det hedder scanpst.exe og følger med klassisk Outlook. Du skal ikke hente noget.

Prøv det nemme først: tryk på Windows-tasten, og skriv scanpst. Dukker det op, klik på det.

Gør det ikke det, er der tre almindelige forklaringer:

1. Du leder det forkerte sted. De fleste vejledninger nævner kun 32-bit-stien, men 64-bit Office er i dag det almindelige. Kig i C:\Program Files\ frem for C:\Program Files (x86)\.
2. Du har Outlook fra Microsoft Store. Den udgave indeholder ikke værktøjet.
3. Du bruger den nye Outlook. Se afsnittet nederst.

Sådan kører du reparationen

1. Luk Outlook helt. Kontrollér i Joblisten, at det ikke stadig kører i baggrunden.
2. Start scanpst.exe.
3. Klik Gennemse, og find din datafil.
4. Klik Start.

Scanningen tager fra sekunder til et kvarter, afhængigt af filens størrelse.

Findes der fejl:

• Sæt flueben ved at lave en sikkerhedskopi. Det er ikke valgfrit.
• Klik Reparer.

Findes der ingen fejl, er filen sandsynligvis ikke problemet. Gå til afsnittet om profilen.

Om at køre det flere gange

Rådet om at gentage, til den melder rent, er udbredt og ofte rigtigt. En reparation kan afdække næste lag af problemer.

Men hold øje med, om det rent faktisk bliver bedre. Hver reparation fjerner det, den ikke kan genskabe. Bliver den ved med at finde fejl efter tre-fire gennemløb uden at rapporten bliver kortere, arbejder du dig gennem filen frem for at reparere den.

Så er det tid til at gå tilbage til din kopi og prøve noget andet.

Åbn filen bagefter

1. Åbn Outlook.
2. Gå til Filer, Åbn og eksportér, Åbn Outlook-datafil.
3. Vælg den reparerede fil.

Kontrollér mapperne. Mangler der noget, findes det måske i en mappe kaldet Genoprettede personlige mapper — værktøjet lægger det, det ikke kunne placere, dér.

Hvis reparationen ikke lykkedes

Prøv sikkerhedskopien

Værktøjet gemte en fil med endelsen .bak i samme mappe.

1. Luk Outlook.
2. Kopiér .bak-filen til et andet sted — rør ikke ved originalen.
3. Omdøb kopien, så den ender på .pst.
4. Prøv at åbne den, eller kør reparationen på den.

Opret en ny profil

Er filen i orden, men Outlook stadig ikke, kan problemet ligge i profilen frem for i dataene.

1. Luk Outlook.
2. Søg efter Mail i startmenuen, og åbn den.
3. Klik Vis profiler, derefter Tilføj.
4. Opret en ny profil, og sæt din konto op i den.
5. Åbn din datafil i den nye profil.

Det er ofte overraskende effektivt og koster kun tid.

Betalte værktøjer

Der findes programmer, der kan mere end Microsofts eget ved alvorlig skade. De er betalte, men tilbyder som regel en gratis visning af, hvad de kan finde — så du kan se, om det er pengene værd, inden du betaler.

Prøv altid den gratis visning først, og kør den på en kopi. Og vær opmærksom på, at markedet også rummer produkter, der lover mere, end de leverer.

Hvis du bruger den nye Outlook

Her er situationen en helt anden, og det er værd at forstå hvorfor.

Den nye Outlook gemmer ikke i PST-filer. Den arbejder mod serveren og holder sin egen lokale kopi, som den selv styrer. Der er ingen datafil at pege et reparationsværktøj på, og scanpst.exe følger ikke med.

Hvad gør du så, hvis Outlook driller?

Fjern kontoen, og tilføj den igen. Under Indstillinger og Konti. Det tvinger en frisk synkronisering fra serveren.

Reparér selve programmet. Windows-indstillinger, Apps, Installerede apps, find Outlook, og vælg Reparér under de avancerede indstillinger.

Dine mails ligger på serveren, så du mister dem ikke.

Har du en gammel PST-fil, du skal have fat i? Så skal du bruge klassisk Outlook. Understøttelsen af PST-filer i den nye version er stadig under udvikling, og hvor den virker, kræver den, at klassisk Outlook også er installeret. Indtil videre er klassisk Outlook den eneste sikre vej til gamle arkiver.

Om OST-filer

Bruger du Outlook mod en arbejdskonto, hedder filen .ost frem for .pst.

Den er langt mindre kritisk. OST-filen er en lokal kopi af det, der ligger på serveren. Er den beskadiget, kan du som regel bare omdøbe den — Outlook laver en ny og henter alt ned igen.

1. Luk Outlook.
2. Gå til %localappdata%\Microsoft\Outlook (skriv det i Kør-vinduet med Windows + R).
3. Omdøb .ost-filen, så den ender på .gammel.
4. Åbn Outlook.

Vær dog opmærksom: har du mapper, der kun findes lokalt og ikke på serveren, forsvinder de. Kontrollér det først.

Sådan undgår du det næste gang

Luk Outlook ordentligt. Langt de fleste tilfælde af beskadigede datafiler opstår, fordi programmet blev afbrudt midt i en skrivning.

Lad ikke filen ligge på et netværksdrev. Outlook er ikke bygget til det, og en afbrudt netværksforbindelse er en klassisk årsag til problemet.

Hold øje med størrelsen. Grænsen er høj i moderne udgaver, men store filer bliver langsomme og mere sårbare. Arkivér gammelt indhold i separate filer.

Tag backup. Filen er én fil — den kan kopieres. Læg en kopi et sikkert sted med jævne mellemrum. Se vores gennemgang af fuld backup af computeren.

Kontrollér disken. Er filen blevet beskadiget uden nogen indlysende grund, kan det være disken. Se vores guide til fejl på harddisk og SSD.

Ofte stillede spørgsmål

Jeg kan ikke finde scanpst.exe

Tre almindelige årsager: du leder i mappen til 32-bit, mens du har 64-bit Office — kig i C:\Program Files\ i stedet; du har Outlook fra Microsoft Store, som ikke indeholder værktøjet; eller du bruger den nye Outlook, hvor det ikke findes.

Findes værktøjet i den nye Outlook?

Nej. Den nye Outlook bruger ikke PST-filer, så der er ingen datafil at reparere. Driller den, skal du i stedet fjerne og tilføje kontoen igen eller reparere selve programmet gennem Windows-indstillingerne.

Kan jeg åbne en gammel PST-fil i den nye Outlook?

Kun delvist, og det kræver, at klassisk Outlook også er installeret. Understøttelsen er stadig under udvikling. Har du et gammelt arkiv, du skal bruge, er klassisk Outlook indtil videre den sikre vej.

Mister jeg data ved at reparere?

Muligvis. Værktøjet fjerner det, det ikke kan genskabe. Derfor skal du tage din egen kopi af filen først — ud over den sikkerhedskopi, værktøjet selv tilbyder.

Hvor mange gange skal jeg køre det?

Til det melder rent, eller til rapporten holder op med at blive kortere. Bliver den ved med at finde lige så mange fejl efter tre-fire gennemløb, hjælper flere gennemløb ikke — gå tilbage til din kopi.

Hvad er forskellen på PST og OST?

PST er din lokale datafil, typisk ved en privat mailkonto. OST er en lokal kopi af det, der ligger på en server, typisk ved en arbejdskonto. En beskadiget OST kan som regel bare slettes, hvorefter Outlook henter alt ned igen.

Hvorfor bliver filen beskadiget?

Oftest fordi Outlook blev afbrudt midt i en skrivning — et strømsvigt, et nedbrud, eller en computer der blev slukket for hurtigt. Andre årsager er en fil på et netværksdrev, en fyldt disk eller fejl på selve disken.

Hvad hvis intet virker?

Så er der de betalte reparationsprogrammer, som kan mere ved alvorlig skade. Brug deres gratis visning til at se, hvad de finder, inden du betaler — og kør dem på en kopi frem for på originalen.

Du har hentet en fil, du ikke er helt tryg ved. Eller computeren opfører sig underligt, og dit antivirus siger, alt er fint.

Der findes gratis tjenester, der kan give en anden mening — og de kræver som regel ingen installation.

Til enkelte filer og links: VirusTotal

Den mest brugte tjeneste af sin art, og den er ejet af Google.

Det særlige ved den er, at den ikke bruger én scanner. Den sender filen gennem et stort antal forskellige antivirusmotorer på én gang og viser, hvad hver enkelt siger. Det giver et langt mere pålideligt billede end nogen enkelt scanner kan.

Sådan gør du:

1. Gå til virustotal.com.
2. Træk filen ind på siden, eller klik for at vælge den.
3. Vent nogle sekunder.

Vil du kontrollere et link i stedet, er der en fane til det.

Det vigtigste forbehold

Upload aldrig noget personligt.

Filer, du sender til VirusTotal, kan deles med sikkerhedsforskere og med de firmaer, hvis scannere indgår i tjenesten. Det er hele idéen — sådan bliver alle scannere bedre.

Men det betyder også, at du ikke skal uploade dokumenter med personoplysninger, kontrakter, regnskaber, adgangskoder eller noget andet, du ikke vil have ud af huset.

Brug den til programfiler og downloads. Ikke til dokumenter.

Et alternativ, hvis filen er følsom: de fleste af tjenesterne lader dig søge på filens digitale fingeraftryk i stedet for at uploade selve filen. Er filen kendt i forvejen, får du svaret uden at sende noget. Det kræver lidt mere arbejde, men indholdet forlader aldrig din maskine.

Til hele computeren

Skal du have en uafhængig kontrol af hele maskinen, er der to gode gratis muligheder.

ESET Online Scanner og F-Secure Online Scanner fungerer ens: du henter et lille program, kører det, og det scanner systemet med producentens egen motor. De installeres ikke permanent, og de kan fjerne det, de finder.

Vigtigt: begge er lavet til at køre ved siden af dit eksisterende antivirus. Du skal ikke slå noget fra — det er netop pointen, at du får en anden mening.

En fuld scanning tager typisk mellem tyve minutter og en time.

Bitdefender har også et gratis værktøj, men det er blevet flyttet rundt og omdøbt nogle gange. Find det via deres egen forside frem for at gå efter et bestemt produktnavn.

Det Windows selv kan

To ting, du allerede har, og som mange overser.

Offline-scanningen

Den mest oversete funktion i Windows, og den bedste til det svære.

Windows kan genstarte og scanne, inden systemet er startet. Det betyder, at skadelig software, som er skrevet til at skjule sig for et kørende Windows, ikke kan skjule sig — den er ikke i gang endnu.

1. Åbn Windows Sikkerhed.
2. Gå til Virus- og trusselsbeskyttelse.
3. Klik Scanningsindstillinger.
4. Vælg Microsoft Defender Offline-scanning, og klik Scan nu.

Maskinen genstarter, scanner i cirka et kvarter, og starter derefter normalt op med resultatet.

Er systemdisken krypteret, anbefaler Microsoft at sætte beskyttelsen midlertidigt på pause først. Find under alle omstændigheder din gendannelsesnøgle frem, inden du går i gang.

Microsoft Safety Scanner

Et løsrevet værktøj fra Microsoft, du henter og kører én gang. Det installeres ikke, konflikter ikke med dit antivirus, og udløber efter ti dage, så definitionerne altid er friske.

Vi gennemgår det i detaljer i vores artikel om Microsoft Safety Scanner — herunder hvor du finder logfilen med de detaljerede resultater.

Om Kaspersky

Firmaets scanningsteknologi er blandt de bedste i uafhængige test. Situationen omkring firmaet er en anden sag, og den er værd at kende.

I juni 2024 udstedte det amerikanske handelsministerium et forbud mod, at Kaspersky leverer antivirus- og sikkerhedsprodukter i USA eller til amerikanske brugere. Nysalg stoppede i juli 2024, og fra slutningen af september samme år måtte firmaet ikke længere levere opdateringer til amerikanske installationer. Begrundelsen var national sikkerhed og de russiske ejerforhold.

Flere europæiske lande har taget lignende skridt i offentlige systemer, og den tyske sikkerhedsmyndighed frarådede brugen efter invasionen af Ukraine i 2022.

Hvad betyder det for dig? Det amerikanske forbud gælder ikke i Danmark, og produkterne er tilgængelige her. Men det er en beslutning, du bør træffe med kendskab til sagen — og der er fuldt ud kompetente alternativer, hvis du hellere vil undgå spørgsmålet.

Hvad de her tjenester ikke kan

Værd at have med.

De beskytter ikke løbende. En online scanner kontrollerer det, du beder den om. Den holder ikke øje med, hvad der sker i morgen. Behold dit almindelige antivirus.

De ser ikke alt. Helt ny skadelig software er ukendt, indtil den er opdaget. En ren rapport betyder “ikke genkendt”, ikke “garanteret harmløs”.

En enkelt scanner kan tage fejl begge veje. Derfor er det en fordel at bruge en tjeneste, der spørger mange på én gang.

Hvis der bliver fundet noget

1. Tag maskinen af nettet. Kabel ud, eller Wi-Fi fra.
2. Kør en fuld scanning med dit installerede antivirus.
3. Kør derefter offline-scanningen. Det er den, der fanger det, de andre ikke kan.
4. Skift adgangskoder fra en anden enhed. Start med mailkontoen — den bruges til at nulstille alt andet.
5. Kontakt din bank, hvis du har brugt netbank fra maskinen, efter du tror infektionen skete.

Bliver problemet ved, er en geninstallation af Windows den eneste måde at være rimeligt sikker på. Sørg for at have dine filer i sikkerhed først — se vores gennemgang af fuld backup af computeren.

Sådan undgår du at havne der

Hold Windows og dine programmer opdaterede. Langt de fleste angreb udnytter huller, der allerede er lukket i en nyere version.

Klik ikke på links i uventede mails. Det er stadig den mest udbredte vej ind.

Hent programmer fra producentens egen side. Ikke fra downloadportaler, der pakker installationsfilen ind i deres egen.

Tag backup. Det er den eneste reelle beskyttelse mod afpresningssoftware, der krypterer dine filer — og den skal være et sted, computeren ikke selv kan nå.

Brug forskellige adgangskoder og totrinsbekræftelse, hvor det tilbydes.

Vi gennemgår mulighederne for løbende beskyttelse i vores oversigt over antivirusprogrammer til Windows.

Ofte stillede spørgsmål

Erstatter en online scanner mit antivirus?

Nej. Den kontrollerer kun det, du beder den om, og beskytter ikke fremadrettet. Brug den som ekstra kontrol oven på et installeret program med løbende beskyttelse.

Er det sikkert at uploade filer til VirusTotal?

Til programfiler og downloads, ja. Til dokumenter, nej. Filer, du uploader, kan deles med sikkerhedsforskere og antivirusproducenter, så personoplysninger, kontrakter og lignende hører ikke hjemme der.

Hvad betyder det, hvis kun én scanner advarer?

Som regel er det en fejlagtig alarm. Kig på hvilke der advarer — er de veletablerede navne alle grønne, og er det kun en enkelt mindre kendt, der reagerer, er filen sandsynligvis fin. Advarer flere, herunder de store, så tag det alvorligt.

Er Windows Defender godt nok?

For de fleste, ja. Det klarer sig godt i uafhængige test og er allerede installeret. Kombineret med opdateret software og almindelig omtanke er det tilstrækkelig beskyttelse for langt de fleste hjemmebrugere.

Kan skadelig software skjule sig for en scanner?

Ja, og det er netop derfor offline-scanningen findes. Noget skadelig software er skrevet til at skjule sig for det system, den sidder i. Kører scanningen inden Windows starter, kan den ikke det.

Hvad gør jeg, hvis mit antivirus er slået fra og ikke kan startes?

Det er i sig selv et tegn på noget alvorligt. ESET og F-Secures online scannere køres som selvstændige filer og afhænger ikke af det installerede program. Alternativt kan du starte i fejlsikret tilstand og scanne derfra.

Kan jeg bruge Kaspersky?

Produkterne er tilgængelige i Danmark, og teknologien er blandt de bedste i test. Men det amerikanske handelsministerium indførte i 2024 et forbud mod firmaets produkter i USA med henvisning til national sikkerhed, og flere europæiske lande har fjernet dem fra offentlige systemer. Det er værd at kende, inden man beslutter sig — og der findes fuldt ud kompetente alternativer.

Skal jeg betale for antivirus?

Ikke nødvendigvis. Windows’ eget program dækker det grundlæggende godt. Betalte pakker tilføjer typisk andre funktioner — VPN, adgangskodestyring, overvågning af identitetstyveri — som kan være nyttige, men som ikke i sig selv gør beskyttelsen mod skadelig software bedre.

Skal du bruge din IP-adresse, tager det under et minut at finde den. Det korte svar står lige her.

Åbn kommandoprompten, skriv ipconfig, og tryk Enter. Linjen med IPv4-adresse er den, du leder efter.

Men der er to forskellige adresser, folk mener, når de siger IP-adresse — og hvis du er kommet hertil for at sætte noget op, er det værd at vide hvilken.

Din interne adresse

Den, computeren har på dit eget netværk. Det er den, du bruger til printeren, til fjernskrivebord, til en netværksdisk og til portvideresendelse.

Med kommandoprompten

Hurtigst, og virker i alle Windows-versioner.

1. Tryk på Windows-tasten, skriv cmd, og tryk Enter.
2. Skriv ipconfig, og tryk Enter.

Find den adapter, du bruger — typisk noget med Wi-Fi eller Ethernet — og læs linjen IPv4-adresse.

Et typisk resultat ser sådan ud:

Trådløs LAN-adapter Wi-Fi:
   IPv4-adresse. . . . . . . . . . : 192.168.1.105
   Subnetmaske . . . . . . . . . . : 255.255.255.0
   Standardgateway . . . . . . . . : 192.168.1.1

Her er computerens adresse 192.168.1.105, og routerens er 192.168.1.1. Den sidste er den, du skriver i browseren for at komme ind på routerens indstillinger.

Vil du have alle detaljerne — netværkskortets fysiske adresse, DNS-servere, hvornår adressen fornyes — så brug:

ipconfig /all

I Indstillinger

Foretrækker du at klikke:

Windows 11: Windows + I, derefter Netværk og internet, vælg Wi-Fi eller Ethernet, og klik på netværkets navn. Adresserne står under egenskaberne.

Windows 10: Windows + I, derefter Netværk og internet, Status, og Egenskaber under det aktive netværk.

Med PowerShell

Skal det i et script:

Get-NetIPAddress -AddressFamily IPv4

Bemærk om kommandoer generelt: kopierer du kommandoer fra en hjemmeside, så kontrollér anførselstegnene. Mange sider — inklusive denne, hvis vi ikke passer på — konverterer automatisk lige anførselstegn til de skrå typografiske af slagsen, og dem afviser både kommandoprompten og PowerShell. Fejler en kommando uden grund, er det ofte forklaringen.

Din eksterne adresse

Den, resten af internettet ser. Den findes ikke i Windows — kun din router og din udbyder kender den.

Den nemmeste vej: åbn en browser, og søg efter “hvad er min ip”. Søgemaskinen viser den øverst.

Der findes også sider, der kun gør det, og de fortæller typisk også, hvilken udbyder adressen tilhører, og hvilken landsdel den peger på.

Fra PowerShell, hvis du hellere vil det:

Invoke-RestMethod https://api.ipify.org

Vær opmærksom: alle enheder i dit hjem deler den samme eksterne adresse. Den tilhører routeren.

Hvis du skal sætte portvideresendelse op

Her er noget, de fleste vejledninger ikke fortæller, og som kan spare dig for en hel aften.

Måske kan du slet ikke.

Der er ikke IPv4-adresser nok i verden til alle, og derfor lader mange internetudbydere flere kunder dele den samme offentlige adresse. Teknikken hedder carrier-grade NAT, og den er efterhånden udbredt — særligt på mobilt bredbånd, men også på fiber og kabel.

Konsekvensen er direkte: din router har ikke sin egen offentlige adresse. Indgående forbindelser stopper hos udbyderen, før de når frem til dig. Din regel i routeren er helt rigtig — pakkerne når bare aldrig frem til den.

Sådan tjekker du det

1. Log ind på din router, og find den adresse, routeren har udadtil. Den står typisk under status eller WAN.
2. Slå din eksterne adresse op i browseren som beskrevet ovenfor.
3. Sammenlign de to.

Er de ens, har du din egen offentlige adresse, og portvideresendelse kan lade sig gøre.

Er de forskellige — særligt hvis routerens står som noget i stil med 100.64.x.x — deler du adresse med andre kunder.

Hvad kan du så gøre?

Spørg din udbyder om en offentlig IPv4-adresse. Flere tilbyder det, nogle mod betaling.

Undersøg om IPv6 er en mulighed. Understøtter både din udbyder, din router og den tjeneste, du vil nå, IPv6, er problemet omgået — der er adresser nok.

Brug en tunneltjeneste. Der findes løsninger, der opretter forbindelsen den anden vej og dermed ikke kræver indgående adgang. Det er i dag den mest udbredte løsning for private.

En sidebemærkning: deler du adresse med andre, kan du i sjældne tilfælde opleve, at en tjeneste blokerer dig, fordi en anden kunde på samme adresse har opført sig dårligt. Det er irriterende og uden for din kontrol.

Når noget driller

Ingen internetforbindelse, og adressen begynder med 169.254

Det betyder, at computeren ikke fik svar fra routeren og har fundet på en adresse selv. Der er ingen forbindelse.

1. Kontrollér kablet, eller at du er på det rigtige trådløse netværk.
2. Genstart routeren, og vent et par minutter.
3. Bed derefter computeren om at spørge igen:

ipconfig /release
ipconfig /renew

Kør dem i en kommandoprompt med administratorrettigheder. Bemærk, at den første afbryder forbindelsen midlertidigt — kør dem ikke, hvis du sidder på en fjernforbindelse til maskinen.

Routeren svarer, men internettet gør ikke

Test det sådan:

ping 192.168.1.1
ping 8.8.8.8

Erstat den første adresse med din egen routers.

Virker den første, men ikke den anden, er problemet mellem routeren og internettet — altså hos din udbyder eller i routerens forbindelse udadtil. Genstart routeren, og kontakt udbyderen, hvis det ikke hjælper.

Virker ingen af dem, er problemet mellem computeren og routeren.

To enheder med samme adresse

Windows advarer om det. Årsagen er som regel, at nogen har sat en fast adresse manuelt inden for det område, routeren selv uddeler fra.

Genstart routeren, så den fordeler adresser på ny. Skal en enhed have en fast adresse, er den rigtige måde en reservation i routeren frem for en manuel indstilling på maskinen — så holder routeren selv styr på, at adressen ikke bruges to gange.

Om at se andre enheder på netværket

Kommandoen arp -a viser de enheder, din computer har talt med for nylig. Det er nyttigt, men det er ikke en komplet liste — den viser kun det, der ligger i computerens hukommelse fra de seneste forbindelser.

Vil du se alt på netværket, er routerens egen oversigt det rigtige sted. Log ind på routeren, og find listen over tilsluttede enheder. Den er komplet, og den viser typisk også navnene.

Hvad adressen fortæller om dig

Kort, fordi spørgsmålet kommer tit.

Din interne adresse siger ingenting til omverdenen. Den findes kun på dit eget netværk, og millioner af hjem bruger de samme numre.

Din eksterne adresse peger på et område — typisk by eller landsdel — og på hvilken udbyder du bruger. Ikke på din adresse.

Vil du skjule den, gennemgår vi mulighederne i vores artikel om at skjule din IP-adresse, herunder hvad de forskellige metoder faktisk beskytter imod.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den hurtigste måde at finde min IP-adresse?

Åbn kommandoprompten, skriv ipconfig, og tryk Enter. Linjen med IPv4-adresse er din interne adresse. Skal du bruge den eksterne, søger du efter “hvad er min ip” i en browser.

Hvorfor kan jeg ikke finde min eksterne IP i Windows?

Fordi computeren ikke kender den. Den tilhører din router og er tildelt af din internetudbyder. Derfor skal du spørge en tjeneste på internettet, som kan se, hvilken adresse din forespørgsel kommer fra.

Hvorfor skifter min IP-adresse?

Fordi den tildeles automatisk for en periode ad gangen og fornyes løbende. Det gælder både internt og eksternt. Skal en enhed have en fast intern adresse, laver du en reservation i routeren.

Hvad betyder det, hvis adressen begynder med 169.254?

At computeren ikke fik svar fra routeren og har tildelt sig selv en nødadresse. Du har ikke internetadgang. Kontrollér forbindelsen, genstart routeren, og kør derefter ipconfig /release efterfulgt af ipconfig /renew.

Hvorfor virker min portvideresendelse ikke?

Sandsynligvis fordi du deler offentlig IP-adresse med andre kunder hos din udbyder. Sammenlign den adresse, din router har udadtil, med den, en hjemmeside viser som din eksterne. Er de forskellige, kan indgående forbindelser ikke nå frem, uanset hvad du sætter op i routeren.

Kan min IP-adresse afsløre, hvor jeg bor?

Ikke præcist. Den eksterne adresse peger typisk på by eller landsdel og på hvilken udbyder du bruger — ikke på en adresse. Den interne afslører ingenting uden for dit eget netværk.

Hvorfor har min ven samme IP-adresse som mig?

Hvis I taler om den interne, er det helt normalt — de private adresseområder bruges af alle hjemmenetværk, og de to netværk ser aldrig hinanden. Er det den eksterne, deler I sandsynligvis udbyderens adresse gennem samme teknik som beskrevet ovenfor.

Hvordan ser jeg alle enheder på mit netværk?

Log ind på routeren, og find listen over tilsluttede enheder. Kommandoen arp -a i Windows viser kun det, din computer har talt med for nylig, og er derfor sjældent en komplet oversigt.

Opfører computeren sig mærkeligt, og har dit antivirus ikke fundet noget, er der stadig noget at gøre.

Microsoft har flere gratis værktøjer, der kan give en anden mening — og et af dem kan noget, dit almindelige antivirus principielt ikke kan.

Hvad Safety Scanner er

Et løsrevet scanningsværktøj fra Microsoft, som du henter, kører én gang og derefter kan slette.

Det installeres ikke. Du henter en enkelt fil, dobbeltklikker på den, og scanningen kører. Der lægges ingenting på maskinen bagefter.

Det konflikter ikke med dit antivirus. Modsat at installere et program mere, kan Safety Scanner køre ved siden af det, du allerede har. Du skal ikke slå noget fra for at bruge det — og det bør du heller ikke.

Det beskytter ikke løbende. Det scanner kun, når du beder om det. Det er ikke et antivirus, og det erstatter ikke et.

Det udløber efter 10 dage. Definitionerne ligger inde i selve filen, så en gammel fil ville scanne med forældet viden. Skal du bruge det igen, henter du en ny.

Sådan bruger du det

1. Hent filen fra Microsofts egen downloadside. Kun derfra — værktøjer med dette navn på tredjepartssider er en klassisk måde at få netop det problem, du forsøger at løse.
2. Vælg den udgave, der passer til dit system. Er du i tvivl, er 64-bit rigtigt på stort set alle maskiner fra de senere år.
3. Dobbeltklik på filen. Der installeres ingenting.
4. Accepter vilkårene.
5. Vælg scanningstype:

• Hurtig kontrollerer de steder, malware oftest sidder
• Fuld gennemgår hele maskinen og tager væsentligt længere
• Tilpasset scanner en bestemt mappe eller et bestemt drev

6. Start scanningen, og lad maskinen være i fred imens.

Anbefalingen: start med en hurtig scanning. Finder den noget, kør derefter en fuld for at være sikker på, at der ikke er mere.

Sådan ser du hvad den fandt

Det her mangler i næsten alle vejledninger, og det er den vigtigste detalje.

Vinduet til sidst giver kun et overordnet resultat. Detaljerne — navnene på det fundne, hvad der blev gjort ved det, og eventuelle fejl — ligger i en logfil.

1. Tryk Windows + R.
2. Skriv %SYSTEMROOT%\debug, og tryk Enter.
3. Åbn filen msert.log i Notesblok.

Søg efter ord som Threat, Found eller Removed. Nu ved du præcis, hvad der skete — og har du fundet noget, er det den tekst, du skal søge på for at finde ud af, hvad det er.

Det værktøj, de fleste ikke kender

Her er den vigtigste del af artiklen.

Windows har en indbygget offline-scanning, som genstarter maskinen og scanner, inden Windows er startet.

Det lyder som en teknikalitet. Det er det ikke.

Alle almindelige antivirusprogrammer kører inde i det system, de skal vurdere. Fungerer det meste malware som almindelige programmer, er det fint. Men noget skadelig software er skrevet netop for at skjule sig for systemet, det sidder i — det kan lægge sig i opstartsprocessen eller som en driver, der indlæses tidligt, og så ser scanneren ikke det, der reelt er der.

Offline-scanningen kører uden for det almindelige Windows og har derfor et ærligt billede. Microsofts egen dokumentation beskriver den som rettet mod netop firmware og rootkits, og peger på den, når man har mistanke om noget, sikkerhedsprogrammet ikke finder.

Sådan kører du den:

1. Åbn Windows Sikkerhed fra startmenuen.
2. Gå til Virus- og trusselsbeskyttelse.
3. Klik på Scanningsindstillinger.
4. Vælg Microsoft Defender Offline-scanning, og klik Scan nu.

Maskinen genstarter og scanner i et blåt vindue. Det tager typisk et kvarters tid. Bagefter starter Windows normalt, og resultatet står i Windows Sikkerhed.

Én ting at være opmærksom på: er systemdisken krypteret med BitLocker — hvilket den er på mange nyere maskiner — anbefaler Microsoft, at du midlertidigt sætter beskyttelsen på pause, inden du kører offline-scanningen. Sørg desuden for at have din gendannelsesnøgle inden for rækkevidde.

Hvornår er Safety Scanner det rigtige?

Når du vil have en anden mening. Dit antivirus siger, alt er fint, men noget føles galt. En scanner fra en anden kilde er en fornuftig kontrol.

Når dit antivirus ikke virker. Nogle typer malware angriber sikkerhedsprogrammet først. Safety Scanner kræver ingen installation og kan derfor ofte køre, når intet andet kan.

Når du skal scanne en anden maskine. Hent filen på en computer, du stoler på, læg den på en USB-nøgle, og kør den derovre.

Når du skal kontrollere ét bestemt sted. Et eksternt drev, en mappe med filer fra en tvivlsom kilde.

Ikke som fast rutine. Kører dit antivirus normalt og er opdateret, er der ingen grund til at scanne med Safety Scanner regelmæssigt. Det er et værktøj til undtagelsen, ikke til hverdagen.

Hvis der bliver fundet noget

Genstart maskinen. Nogle ting fjernes først helt der.

Kør scanningen igen. Både for at kontrollere, at det virkede, og fordi malware sjældent kommer alene.

Kør derefter offline-scanningen. Var der noget på maskinen, er det værd at kontrollere de steder, en almindelig scanning ikke ser.

Skift dine adgangskoder — fra en anden enhed, du stoler på. Har noget aflæst tastetryk, hjælper det ikke at skifte dem på den maskine, der var inficeret. Start med mail og netbank; mailkontoen er nøglen til at nulstille alt andet.

Overvej hvor det kom fra. En vedhæftet fil, et program fra en downloadportal, en side der bad om at installere noget. Ved du det, kan du undgå det næste gang.

Hvornår skal du holde op med at scanne?

Der er et punkt, hvor det bedre kan betale sig at starte forfra.

Bliver det samme ved med at dukke op efter en fuld scanning og en offline-scanning, eller opfører maskinen sig fortsat forkert, er en geninstallation af Windows den eneste måde at være rimeligt sikker på.

Det lyder drastisk. Men alternativet er at fortsætte på en maskine, du ikke kan stole på — og bruge den til netbank og mail imens.

Sørg for at have dine filer i sikkerhed først, og se vores gennemgang af fuld backup af computeren.

Om andre scannere

Der findes andre gratis værktøjer til en ekstra scanning, og flere af dem er udmærkede.

Vær dog opmærksom på kategorien: sider, der tilbyder “gratis virusscanning”, er ikke alle sammen det, de udgiver sig for. Hold dig til navne, du kan finde omtalt af uafhængige kilder, og hent altid fra producentens egen side.

Vi gennemgår mulighederne i vores oversigt over antivirusprogrammer til Windows.

Ofte stillede spørgsmål

Erstatter Safety Scanner mit antivirus?

Nej. Det scanner kun, når du starter det, og beskytter ikke løbende. Behold dit almindelige antivirus, og brug Safety Scanner som en ekstra kontrol, når du har mistanke om noget.

Skal jeg slå mit antivirus fra, mens jeg scanner?

Nej. Safety Scanner er lavet til at køre ved siden af et eksisterende sikkerhedsprogram, og der opstår ikke konflikt. At slå beskyttelsen fra er præcis det forkerte at gøre, når man har mistanke om en infektion.

Hvorfor udløber programmet efter 10 dage?

Fordi definitionerne af, hvad der er skadeligt, ligger inde i selve filen. En gammel fil ville scanne med forældet viden. Hent en ny, hver gang du skal bruge den.

Hvor ser jeg, hvad scanningen fandt?

I logfilen. Tryk Windows + R, skriv %SYSTEMROOT%\debug, og åbn msert.log. Vinduet til sidst giver kun et overordnet resultat — detaljerne står i loggen.

Hvad er offline-scanningen, og hvornår skal jeg bruge den?

Det er en indbygget funktion i Windows, der genstarter maskinen og scanner, inden systemet er startet. Det er den eneste måde at finde ting, der gemmer sig for scannere, som kører inde i et startet Windows. Brug den, når mistanken bliver ved, eller når Windows Sikkerhed selv foreslår det.

Skal jeg gøre noget særligt, hvis min disk er krypteret?

Ja. Er systemdisken beskyttet med BitLocker, anbefaler Microsoft at sætte beskyttelsen midlertidigt på pause inden en offline-scanning. Find under alle omstændigheder din gendannelsesnøgle frem først.

Hvad er forskellen på alle Microsofts værktøjer?

Defender er det indbyggede antivirus, der kører hele tiden. Safety Scanner er et løsrevet værktøj, du henter og kører én gang. Offline-scanningen kører ved genstart uden for Windows. Og værktøjet til fjernelse af skadelig software følger automatisk med de månedlige opdateringer og dækker en kortere liste af meget udbredte trusler.

Hvad gør jeg, hvis der bliver fundet noget?

Genstart, scan igen, og kør derefter offline-scanningen. Skift dine adgangskoder fra en anden enhed — start med mailkontoen, da den bruges til at nulstille alt andet. Bliver problemet ved, er en geninstallation af Windows den eneste måde at være sikker på.

Har du en liste med navne og mailadresser i et regneark, kan du få dem ind i Outlook som rigtige kontakter. Det tager ti minutter.

Der er to ting, der typisk driller — og begge rammer især danske brugere. Vi tager dem undervejs, så du slipper for at gætte, når noget går galt.

Først: Outlook kan ikke læse Excel-filer

Det er værd at få på plads med det samme. Outlook importerer ikke fra .xlsx eller .xls.

Du skal først gemme regnearket som en CSV-fil — et simpelt tekstformat, hvor hver kolonne er adskilt af et tegn.

Det er i det tegn, problemet ligger.

Trin 1: Gør regnearket klar

Filen skal have kolonneoverskrifter i række 1 og én person per række. Ikke tomme rækker imellem, ikke overskrifter eller logoer over tabellen.

Bruger du danske overskrifter, virker det også — du skal bare koble felterne manuelt undervejs, hvilket vi kommer til.

Del navnene op. Har du én kolonne med “Jens Hansen”, får du én kontakt, der hedder Jens Hansen i fornavnsfeltet. Del kolonnen i to med Tekst til kolonner under fanen Data, inden du går videre.

Formatér telefonnumre som tekst. Ellers fjerner Excel foranstillede nuller og mellemrum. Marker kolonnen, højreklik, vælg Formatér celler, og vælg Tekst.

Trin 2: Gem som CSV — og pas på separatoren

Her er den danske faldgrube.

Vælger du Gem som og formatet CSV (kommasepareret), bruger Excel ikke nødvendigvis komma. Excel bruger det, der står som listeseparator i Windows’ regionsindstillinger — og på dansk opsætning er det et semikolon.

Resultatet er en fil, der hedder “kommasepareret”, men som indeholder semikoloner. Outlook forventer kommaer, og så går importen galt.

Sådan tvinger du komma

Den mest pålidelige metode er at ændre det i Excel selv:

1. Gå til Filer, Indstillinger og Avanceret.
2. Under redigeringsindstillinger, fjern fluebenet ved Brug systemseparatorer.
3. Sæt decimalseparator til punktum og tusindtalsseparator til komma.
4. Klik OK, og gem derefter filen som CSV.
5. Sæt indstillingen tilbage bagefter, hvis du bruger Excel til regnestykker i øvrigt.

Grunden til det virker: Excel vælger listeseparator ud fra decimalseparatoren. Bruger du komma som decimaltegn — hvilket vi gør på dansk — kan komma ikke også adskille felter, og Excel vælger semikolon.

Det er også forklaringen på, hvorfor det ofte ikke hjælper bare at ændre listeseparatoren i Windows. Flere danske brugere har rapporteret netop det til Microsoft.

Tjek filen, inden du går videre

Tredive sekunder, der sparer en fejlslagen import:

1. Højreklik på CSV-filen.
2. Vælg Åbn med og derefter Notesblok.
3. Kig på den øverste linje.

Står felterne adskilt af kommaer, er du klar. Står der semikoloner, skal du tilbage til trinnene ovenfor.

Samtidig kan du se, om æ, ø og å ser rigtige ud.

Om tegnsættet

Excel tilbyder to CSV-formater: det almindelige og CSV UTF-8.

Mange guider siger, du altid skal vælge UTF-8. Det er ikke helt så enkelt — hvilket der virker, afhænger af din Outlook-version, fordi UTF-8-filen fra Excel indeholder en usynlig markering i starten, som ikke alle udgaver af Outlooks importguide håndterer godt.

Den praktiske fremgangsmåde: vælg ét af dem, importér, og kig på en kontakt med æ, ø eller å i navnet. Ser det forkert ud, sletter du de importerede kontakter, gemmer filen i det andet format, og prøver igen.

Trin 3: Tag en sikkerhedskopi først

Gør det, inden du importerer. Det tager to minutter og gør fejl trivielle at rette.

1. I Outlook: klik Filer, Åbn og eksportér, Importér/eksportér.
2. Vælg Eksportér til en fil, klik Næste.
3. Vælg Kommaseparerede værdier, klik Næste.
4. Vælg Kontakter, klik Næste.
5. Vælg hvor filen skal gemmes, og klik Udfør.

Går importen galt, kan du slette det hele og lægge den gamle liste tilbage.

Trin 4: Importér i klassisk Outlook

Det er den udgave, der ser ud som et almindeligt mailprogram med mapper i venstre side.

1. Klik Filer og derefter Åbn og eksportér.
2. Klik Importér/eksportér.
3. Vælg Importér fra et andet program eller en fil. Klik Næste.
4. Vælg Kommaseparerede værdier — ikke Microsoft Excel, som ikke virker i nyere udgaver. Klik Næste.
5. Klik Gennemse, og find din CSV-fil.
6. Vælg hvad der skal ske med dubletter. Importér ikke dubletter er det sikreste, hvis du er i tvivl. Klik Næste.
7. Vælg mappen Kontakter under din konto. Klik Næste.
8. Klik Tilknyt brugerdefinerede felter for at kontrollere koblingen — se næste afsnit.
9. Klik Udfør.

Om feltkoblingen

Vinduet viser dine kolonner til venstre og Outlooks felter til højre.

Brugte du de engelske navne, er det meste allerede koblet. Brugte du danske, trækker du hver kolonne fra venstre over på det tilsvarende felt til højre.

Nederst i vinduet kan du bladre gennem posterne og se, hvordan den enkelte kontakt kommer til at se ud. Brug det — det er hurtigere at opdage en fejl her end efter importen.

Hvis du bruger den nye Outlook

Den nye Outlook — den, der ligner en webside og er standard i Windows 11 — har ikke den klassiske importguide.

Løsningen går via Outlook.com:

1. Åbn outlook.com i en browser, og log ind.
2. Klik på Personer i venstre side.
3. Klik Administrer kontakter og derefter Importér kontakter.
4. Vælg din CSV-fil, og klik Importér.

Kontakterne synkroniseres til appen på computeren inden for få minutter.

Bruger du en arbejdskonto med Exchange eller Microsoft 365, kan du i stedet importere i den klassiske Outlook, hvorefter kontakterne synkroniserer til skyen af sig selv.

Hvis noget gik galt

Slet de importerede kontakter, ret filen, og importér igen. Der er ingen grund til at rette manuelt i Outlook.

Har du taget sikkerhedskopien i trin 3, kan du desuden altid komme tilbage til udgangspunktet.

Sådan sletter du en fejlbehæftet import: sortér kontaktlisten efter Oprettet, marker alle de nye på én gang med Skift-tasten, og tryk Delete.

Det er i øvrigt en god grund til at importere til en ny mappe frem for til den eksisterende kontaktliste, hvis du er usikker. Så kan hele mappen slettes i ét hug.

Ofte stillede spørgsmål

Kan Outlook importere direkte fra en Excel-fil?

Nej. Hverken den klassiske eller den nye Outlook kan læse .xlsx eller .xls. Du skal først gemme regnearket som CSV fra Excel.

Hvorfor havner alle mine kontakter i ét felt?

Næsten altid fordi filen er gemt med semikolon i stedet for komma. Det er standardadfærd på dansk Windows, fordi vi bruger komma som decimaltegn. Åbn filen i Notesblok for at se, hvad der reelt står, og ret det i Excels indstillinger under Avanceret.

Hvorfor vises æ, ø og å forkert?

Tegnsættet passer ikke mellem filen og Outlook. Excel tilbyder to CSV-formater, og hvilket der virker afhænger af din Outlook-version. Slet de importerede kontakter, gem filen i det andet format, og prøv igen.

Hvad sker der med mine eksisterende kontakter?

Det bestemmer du i guiden. Du kan vælge at erstatte dubletter, tillade dubletter eller springe dem over. Er du i tvivl, så vælg at springe dubletter over — og tag en eksport som sikkerhedskopi først.

Kan jeg importere til en bestemt mappe?

Ja, du vælger mappen undervejs i guiden. Det kan være en fordel at oprette en ny kontaktmappe til importen, hvis du er usikker på resultatet — så kan hele mappen slettes, hvis det går galt.

Kan jeg importere billeder af kontakterne?

Nej. CSV er et rent tekstformat og kan ikke indeholde billeder. De skal tilføjes manuelt bagefter.

Virker det på Mac?

Fremgangsmåden er en anden. I Outlook til Mac finder du importfunktionen under Filer og Importér, hvor du vælger at importere kontakter fra en tekstfil. Forberedelsen af CSV-filen er den samme, men feltnavnene kan afvige.

Kan jeg gå den anden vej — fra Outlook til Excel?

Ja, med samme guide. Vælg Eksportér til en fil i stedet, vælg Kommaseparerede værdier og mappen Kontakter. Den resulterende CSV-fil kan åbnes i Excel.

At fjerne et program burde være enkelt, og som regel er det også. Windows har en liste, du klikker på Afinstaller, og så er det væk.

Nogle gange går det ikke så glat. Programmet står ikke på listen, afinstallationen fejler, eller der bliver noget tilbage bagefter.

Denne guide gennemgår metoderne fra den enkleste til den mest håndfaste — og hvad du bør vide om det, der bliver liggende.

Den almindelige måde

Windows’ egen liste dækker næsten alt: både klassiske programmer og apps fra Microsoft Store.

I Windows 11:

1. Tryk Windows + I.
2. Vælg Apps og derefter Installerede apps.
3. Find programmet — brug søgefeltet, hvis listen er lang.
4. Klik på de tre prikker til højre, og vælg Afinstaller.

I Windows 10:

1. Tryk Windows + I.
2. Vælg Apps.
3. Find programmet under Apps og funktioner.
4. Klik på det, og klik Afinstaller.

Et nyttigt greb: listen kan sorteres efter størrelse. Er du ude efter diskplads, ser du med det samme, hvad der fylder. Den kan også sorteres efter installationsdato, hvilket er den hurtigste måde at finde noget, du ikke selv har installeret.

Direkte fra startmenuen

For apps går det endnu hurtigere: find programmet i startmenuen, højreklik på ikonet, og vælg Afinstaller.

Det virker ikke på alle klassiske programmer — der sender genvejen dig blot videre til listen i Indstillinger.

Kontrolpanelet findes stadig

Tryk Windows + R, skriv control, og gå til Programmer og funktioner.

Listen er stort set den samme som i Indstillinger for klassiske programmer, men ikke for apps. Nogle ældre programmer og driverpakker opfører sig bedre her.

Med kommandolinjen

Skal du fjerne flere programmer, eller vil du gøre det uden at klikke rundt, kan winget bruges. Det følger med nyere Windows.

Åbn Terminal eller PowerShell, og se listen:

winget list

Afinstaller derefter med programmets navn eller id:

winget uninstall "VLC media player"

Eller med id, hvis navnet er tvetydigt:

winget uninstall --id VideoLAN.VLC

Bemærk to bindestreger foran id. Kopierer du kommandoen fra en hjemmeside, bliver de af og til lavet om til én lang streg, og så virker den ikke.

Kender du ikke id’et, kan du søge:

winget search vlc

Forudinstallerede apps

Windows kommer med apps, der ikke altid kan fjernes via Indstillinger. Dem kan du fjerne med PowerShell.

Åbn PowerShell som administrator, og se, hvad der er installeret:

Get-AppxPackage | Select Name

Fjern derefter en app med dens navn:

Get-AppxPackage *appnavn* | Remove-AppxPackage

Vær forsigtig her. Nogle apps ser overflødige ud, men hænger sammen med funktioner andre steder i Windows. Slår du noget forkert fra, kan det kræve en reparation af Windows at få tilbage.

Slå navnet op, inden du fjerner det. Og bemærk, at listerne over “apps du kan fjerne”, der cirkulerer på nettet, ofte er flere år gamle — flere af de klassiske eksempler er allerede fjernet fra Windows af Microsoft selv.

Når programmet ikke vil af

Fire ting at prøve, i den rækkefølge.

1. Programmets egen afinstallationsfil

Kig i programmets mappe under C:\Program Files eller C:\Program Files (x86). Ligger der en fil, der hedder noget med uninstall, så kør den direkte.

Det løser overraskende ofte problemet, når posten i Windows’ liste er blevet ødelagt.

2. Producentens eget fjernelsesværktøj

Det gælder især sikkerhedsprogrammer, som lægger sig dybt i systemet. De fleste antivirusproducenter udgiver et særligt værktøj til formålet, fordi den almindelige afinstallation ofte ikke rækker.

Søg efter producentens navn og “removal tool” — og hent det fra producentens egen side, ikke fra en downloadportal.

Det er ofte den eneste vej, hvis du skifter fra ét sikkerhedsprogram til et andet og oplever konflikter. Vi har en oversigt over antivirusprogrammer til Windows, hvis du er ved at skifte.

3. Et afinstallationsprogram med tvungen fjernelse

GeekUninstaller er gratis, kræver ingen installation, og har en funktion til tvungen fjernelse, der sletter programmets filer og poster direkte, når den normale vej fejler.

Bulk Crap Uninstaller er open source og bygget til at fjerne mange programmer på én gang. Det er værktøjet, hvis du rydder op på en ny computer med meget forudinstalleret software.

Begge scanner for rester bagefter og lader dig vælge, hvad der skal slettes.

4. Fejlsikret tilstand

Kan programmet ikke fjernes, fordi noget af det kører, kan fejlsikret tilstand hjælpe — der starter kun det nødvendigste.

1. Tryk Windows + R, skriv msconfig, og tryk Enter.
2. Under fanen Start sættes flueben ved Sikker start og Minimal.
3. Genstart, afinstaller programmet, og fjern fluebenet igen bagefter.

Én advarsel, inden du gør det: er din disk krypteret — hvilket den er på mange nyere maskiner, også med Windows Home — kan genstarten bede om din gendannelsesnøgle.

Find nøglen frem først. Den ligger på din Microsoft-konto, hvis krypteringen blev slået til ved opsætningen. Uden den kommer du ikke ind igen.

Om det, der bliver tilbage

Her er der grund til at nuancere lidt i forhold til, hvad man ellers læser.

De to ting, der faktisk betyder noget, er planlagte opgaver og tjenester. De kan fortsætte med at køre, efter programmet er væk — det er både spild af ressourcer og noget, man bør holde øje med efter at have fjernet noget mistænkeligt.

Sådan tjekker du dem:

• Planlagte opgaver: tryk Windows + R, skriv taskschd.msc, og gennemgå biblioteket
• Tjenester: tryk Windows + R, skriv services.msc, og se efter programmets navn

Poster i registreringsdatabasen er en anden sag. De fylder ubetydeligt og bremser ikke en moderne computer — Microsoft anbefaler i deres egen politik ikke brug af registreringsrensere netop derfor. Rydder du dem, er det for ryddelighedens skyld, ikke for hastighedens.

Store datamapper er derimod værd at kigge efter, hvis du er ude efter plads. Spilklienter, redigeringsprogrammer og skytjenester efterlader nogle gange adskillige gigabyte i AppData. Mappen er skjult som standard — skriv %appdata% i Stifinders adresselinje for at komme derind.

Bagefter

Kør Windows’ egen Diskoprydning, eller brug Lagerkontrol under Indstillinger og System.

Under Diskoprydning findes knappen Ryd op i systemfiler, som blandt andet giver adgang til rester fra Windows-opdateringer. De kan fylde en del, og de er trygge at slette, hvis computeren i øvrigt kører stabilt.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg bare slette programmets mappe?

Nej. Afinstallationen fjerner også poster i registreringsdatabasen, tjenester, planlagte opgaver og genveje. Sletter du kun mappen, bliver alt det liggende, og Windows tror stadig, programmet er installeret — hvilket kan give problemer, hvis du senere vil installere det igen.

Bliver min computer hurtigere af at fjerne rester?

Sjældent. Poster i registreringsdatabasen fylder ubetydeligt og påvirker ikke hastigheden på et moderne Windows. Det, der reelt kan gøre en forskel, er planlagte opgaver og tjenester, som kan blive ved med at køre — og selvfølgelig den diskplads, store datamapper optager.

Hvorfor virker min winget-kommando ikke?

Oftest fordi bindestregerne er forkerte. Der skal være to almindelige bindestreger foran id, og kopierer du fra en hjemmeside, bliver de nogle gange lavet om til én lang streg. Skriv dem manuelt, hvis kommandoen fejler.

Kan jeg afinstallere Microsoft Edge?

Ikke fuldstændigt i Windows 11 — browseren er integreret i systemet. Du kan gøre en anden browser til standard, hvilket i praksis er det, de fleste er ude efter. Vi har en oversigt over de bedste browsere til Windows.

Slår Windows Defender sig selv fra, når jeg installerer et andet antivirus?

Ikke helt. Defender går i passiv tilstand: realtidsbeskyttelsen stopper, så de to programmer ikke kommer i konflikt, men selve motoren kører videre. Der findes desuden en indstilling for periodisk scanning, som lader Defender køre lejlighedsvise kontroller ved siden af det andet program.

Hvordan finder jeg programmer, jeg ikke selv har installeret?

Gå til Indstillinger, Apps og Installerede apps, og sortér efter installationsdato med de nyeste øverst. Software, der er fulgt med noget andet, dukker typisk op med samme dato som det, du bevidst installerede. Slå navne, du ikke genkender, op, inden du fjerner dem.

Et program kører stadig, efter jeg har afinstalleret det

Åbn Joblisten med Ctrl + Shift + Esc, og se under Processer og Tjenester. Kør derefter taskschd.msc og se efter planlagte opgaver med programmets navn. Det er som regel dér, forklaringen ligger.

GeekUninstaller eller Bulk Crap Uninstaller?

GeekUninstaller til enkeltprogrammer — det kræver ingen installation og er hurtigt at gribe til. Bulk Crap Uninstaller, når du skal fjerne mange på én gang, for eksempel på en ny computer med meget forudinstalleret software.

Computeren føles træg, du åbner Joblisten, og hukommelsen står på 85 procent. Konklusionen virker oplagt: der mangler RAM.

Måske. Men et højt tal er i sig selv ikke et problem, og det er værd at forstå hvorfor — ellers ender man med at følge råd, der gør computeren langsommere.

Denne guide gennemgår, hvad tallene betyder, hvad der reelt hjælper, og hvilke udbredte råd du roligt kan lade være med at følge.

Windows fylder din hukommelse med vilje

Her er det, der forvirrer folk.

RAM er tusindvis af gange hurtigere end selv en hurtig SSD. Står der hukommelse tom, går den kapacitet til spilde. Derfor fylder Windows den ledige plads med data, systemet forventer, du får brug for: dele af de programmer, du ofte åbner, filer du har arbejdet med, og systemkomponenter.

Det kaldes cache eller standby-hukommelse, og pointen er, at den frigives øjeblikkeligt, når et program får brug for pladsen.

Med andre ord: den hukommelse ser optaget ud, men er reelt til rådighed.

Det er derfor tommelfingerreglen i faget lyder: ledig RAM er spildt RAM. Et system, der efter en times brug står med 40 procent tom hukommelse, udnytter ikke den hardware, du har betalt for.

Hvornår er der så reelt et problem?

Kig ikke på procenten. Kig efter det her:

• Tilgængelig hukommelse nærmer sig nul og bliver der
• Computeren hakker, når du skifter mellem programmer
• Programmer tager lang tid at åbne, selv om de allerede har været åbne
• Disken arbejder konstant, mens du venter

Sker det, er der reelt pres på hukommelsen. Sker det ikke, kører maskinen som den skal — uanset hvad procenten siger.

Er computeren generelt langsom uden disse symptomer, ligger årsagen sandsynligvis et andet sted. Vi har en bredere gennemgang i vores guide til at optimere ydeevnen i Windows 11.

Sådan finder du ud af, hvad der bruger hukommelsen

1. Tryk Ctrl + Shift + Esc.
2. Gå til fanen Ydeevne, og vælg Hukommelse i venstre side.
3. Kig på Tilgængelig nederst — ikke på procenten øverst.
4. Gå derefter til fanen Processer, og klik på kolonnen Hukommelse for at sortere.

Nu ser du, hvad der reelt fylder. Hos de fleste er svaret det samme: browseren.

Browseren er næsten altid svaret

Hver åben fane er sin egen proces med sin egen hukommelse. Tredive faner er ikke usædvanligt, og de kan tilsammen fylde flere gigabyte.

Luk faner, du er færdig med. Det lyder banalt, men det er den enkeltstående mest effektive handling for de fleste.

Slå fanebesparelse til. Chrome har en funktion under indstillingerne og Ydeevne, der sætter inaktive faner på pause og frigiver deres hukommelse. Edge har en tilsvarende funktion med sovende faner. Fanerne bliver liggende — de vågner, når du klikker på dem.

Gennemgå dine udvidelser. De kører hele tiden, også når du ikke bruger dem. Har du samlet udvidelser gennem årene, er der ofte noget at fjerne.

Brug bogmærker. Mange bruger åbne faner som huskeliste. Et bogmærke fylder ingenting.

Opstartsprogrammer

Programmer, der starter med Windows, bruger hukommelse hele dagen — ikke kun ved opstart.

1. Tryk Ctrl + Shift + Esc.
2. Gå til Startapps i Windows 11 eller fanen Start i Windows 10.
3. Højreklik på det, du ikke har brug for fra første sekund, og vælg Deaktiver.

Kommunikationsprogrammer, medieafspillere og spilklienter kan næsten altid slås fra — du åbner dem alligevel selv. Sikkerhedsprogrammer og grafikdrivere skal blive.

Vi har en grundigere gennemgang i vores guide til at stoppe programmer, der starter automatisk — herunder hvordan du finder dem, der ikke står på listen.

Genstart, når maskinen har kørt længe

En genstart nulstiller hukommelsen fuldstændigt.

Det er især relevant ved hukommelseslækager — programmer, der tager mere og mere hukommelse uden at give den fra sig igen. Det er en programfejl, ikke noget du kan indstille dig ud af, og genstart er kuren.

Bemærk, at slumre og dvale ikke gør det samme. Hukommelsen bevares, og lækagen med. Det skal være en egentlig genstart.

Kører computeren i dagevis, og bliver den gradvist langsommere, mens en genstart hjælper med det samme — så er det sandsynligvis en lækage.

Om de råd, du helst skal lade være med at følge

Området er fyldt med optimeringsråd, der stammer fra en anden tid, eller som bare aldrig har været rigtige.

Programmer der renser hukommelsen

De findes i mange varianter og lover alle det samme: at frigive gigabytevis af hukommelse med ét klik.

Det, de gør, er at tvinge Windows til at skubbe data ud af hurtig hukommelse. Grafen ser pænere ud bagefter — og maskinen bliver langsommere, fordi de data nu skal hentes ind igen fra disken.

At sætte sidefilen manuelt

Rådet om at sætte sidefilen til halvanden gange hukommelsen som minimum og tre gange som maksimum stammer fra en tid med langt mindre hukommelse og mekaniske harddiske.

Sidefilen er ikke ekstra hukommelse. Det er et sted på disken, Windows bruger, når den fysiske hukommelse ikke rækker — og disken er langsom uanset hvor stort du gør området.

Lad indstillingen stå på automatisk. Det er den rigtige for stort set alle.

At slå SysMain fra

SysMain, tidligere kaldet Superfetch, er netop den funktion, der bruger ledig hukommelse til at forudindlæse dine programmer.

Slår du den fra, får du ikke mere brugbar hukommelse — du fjerner bare forudindlæsningen, og programmerne bliver langsommere at åbne.

Der findes ét scenarie, hvor det kan være værd at prøve: hvis SysMain vedvarende belaster disken på en ældre maskine med mekanisk harddisk. Så er det et forsøg, du kan lave og rulle tilbage — ikke en fast anbefaling.

At slå Windows-tjenester fra i flæng

Baggrundstjenester fylder meget lidt hukommelse, og konsekvenserne af at slå dem fra dukker typisk op langt senere og et andet sted, end hvor man foretog ændringen.

Gevinsten står ikke mål med risikoen. Vil du endelig ind på området, så gør det til én tjeneste ad gangen, og skriv ned hvad du ændrer.

Når der reelt mangler hukommelse

Har du gennemgået ovenstående, og er tilgængelig hukommelse stadig tæt på nul under almindelig brug, mangler der hukommelse. Så er der ingen indstilling, der løser det.

Kan din computer opgraderes? Åbn Joblisten, gå til Ydeevne og Hukommelse. Der står, hvor mange sokler maskinen har, og hvor mange der er i brug. Er der en ledig, kan du sandsynligvis udvide.

Bærbare har typisk én eller to sokler, og på mange nyere modeller er hukommelsen loddet fast og kan ikke skiftes. Producentens specifikationer for din præcise model fortæller, hvad der er muligt.

Hvor meget? 8 GB rækker til almindeligt kontorarbejde og streaming, men bliver presset med mange faner åbne. 16 GB er et fornuftigt niveau for de fleste i dag. 32 GB er relevant ved videoredigering, virtuelle maskiner og lignende.

Bemærk, at hukommelse skal passe til bundkortet — type og hastighed. Køb ikke på må og få.

Ofte stillede spørgsmål

Min hukommelse står på 85 procent — er det et problem?

Sandsynligvis ikke. Windows fylder bevidst ledig hukommelse med cachelagrede data, fordi tom hukommelse ikke gør nogen gavn. Den plads frigives øjeblikkeligt, når et program får brug for den. Kig i stedet på tallet for tilgængelig hukommelse, og på om computeren rent faktisk hakker.

Hjælper programmer, der renser hukommelsen?

Nej, og de gør typisk det modsatte. De tvinger data ud af hurtig hukommelse og ned på den langsomme disk. Tallet i Joblisten ser pænere ud bagefter, men computeren skal nu hente de samme data ind igen.

Skal jeg slå SysMain fra?

Nej, ikke som fast rutine. SysMain bruger ledig hukommelse til at forudindlæse dine programmer og giver pladsen fra sig, så snart noget andet får brug for den. Slår du den fra, mister du forudindlæsningen uden at vinde brugbar hukommelse. Undtagelsen er en ældre maskine med mekanisk harddisk, hvor SysMain belaster disken vedvarende — der kan det være et forsøg værd.

Skal jeg selv sætte størrelsen på sidefilen?

Nej. Lad indstillingen stå på automatisk. Reglen om halvanden og tre gange hukommelsen stammer fra en tid med langt mindre hukommelse og mekaniske diske, og en større sidefil giver hverken mere hukommelse eller bedre ydeevne.

Hvad bruger mest hukommelse?

Browseren, næsten altid. Hver fane er sin egen proces. Derefter kommer programmer som videoredigering og spil, og de kommunikationsprogrammer, der ligger og kører i baggrunden. Sortér efter hukommelse under fanen Processer i Joblisten, så ser du det præcise billede for din maskine.

Er 8 GB nok til Windows 11?

Det virker, og det rækker til almindeligt kontorarbejde, mail og streaming. Men det bliver presset, så snart der er mange faner åbne samtidig med andre programmer. Er du i den situation jævnligt, vil en udvidelse til 16 GB mærkes tydeligt.

Hvad er en hukommelseslækage?

Det er, når et program tager mere og mere hukommelse uden at give den fra sig igen. Symptomet er, at computeren bliver gradvist langsommere, jo længere den har kørt, og at en genstart hjælper med det samme. Det er en fejl i programmet, ikke noget du kan indstille dig ud af.

Hjælper det at genstarte?

Ja, når problemet er en lækage eller ophobning over tid. Genstart nulstiller hukommelsen fuldstændigt. Bemærk, at slumre og dvale ikke gør det — hukommelsen bevares, og det gør problemet også.

Der er ingen grund til at betale for et skriveprogram, hvis du bare skal skrive breve, opgaver, rapporter og cv’er. De gratis alternativer kan det samme til hverdagsbrug, og flere af dem åbner og gemmer Word-filer uden problemer.

Denne guide gennemgår de fem, der er værd at overveje — og hvad du bør vide om hvert af dem, inden du installerer.

LibreOffice Writer

Det oplagte valg for de fleste, og der er ikke meget at være i tvivl om.

LibreOffice er en komplet kontorpakke: tekstbehandling, regneark, præsentationer, tegning og database. Writer-delen kan alt det, folk normalt bruger Word til — typografier, indholdsfortegnelse, fodnoter, brevfletning, sporede ændringer og eksport til PDF.

Programmet er dansk, inklusive stavekontrol. Det kræver hverken konto eller internetforbindelse, og der er hverken reklamer eller begrænsninger i gratisudgaven. Der findes ingen betalt version — det hele er der.

Filformater: åbner og gemmer .docx og .doc. Standardformatet er det åbne ODF, men du kan sætte programmet til at gemme i Word-format som standard, hvis du deler meget med Word-brugere.

Udvikles aktivt. Der udkommer nye hovedversioner to gange om året plus løbende rettelser, og projektet drives af The Document Foundation.

Hvad du bør vide: ved meget komplekse Word-dokumenter — avanceret layout, indlejrede objekter — kan der forekomme småforskelle i formateringen. Til almindelige dokumenter er det ikke et problem. Makroer skrevet i Words eget sprog kører ikke uden videre.

Hele pakken fylder en del, fordi der er seks programmer med, men den kører fint på ældre maskiner.

Google Docs

Bedst når flere skal skrive sammen.

Flere personer kan redigere det samme dokument samtidig og se hinandens ændringer med det samme. Der er kommentarer, forslag og en fuld versionshistorik, så du kan gå tilbage til enhver tidligere udgave.

Det kræver ingen installation — det kører i browseren — og der gemmes automatisk undervejs.

Hvad du bør vide: dine dokumenter ligger på Googles servere, ikke på din computer. Til opgaver, breve og fælles projekter er det sjældent et problem. Skal du skrive noget fortroligt — personoplysninger om andre, helbred, forretningsforhold — er et program, der holder filerne lokalt, det mere oplagte valg.

Offline-brug er muligt, men kræver opsætning i forvejen.

Skal du senere væk fra tjenesten, kan alt hentes ud som .docx eller PDF, og der findes et samlet eksportværktøj hos Google. Du bliver ikke låst inde.

ONLYOFFICE

Det stærkeste valg, hvis du får mange Word-filer fra andre.

ONLYOFFICE er bygget op omkring Microsofts filformater frem for at oversætte til og fra dem, og det mærkes: komplekse .docx-filer åbner typisk med formateringen intakt.

Brugerfladen ligner nyere udgaver af Office med bånd øverst, så overgangen fra Word er kortere end til LibreOffice.

Desktopudgaven er gratis, open source og virker offline uden konto. Pakken indeholder tekstbehandling, regneark, præsentationer og en PDF-editor.

Der findes også en onlineudgave med samarbejde i realtid, gratis op til et mindre antal brugere.

Hvad du bør vide: dansk stavekontrol kræver at du selv tilføjer ordbogen. Programmet udvikles af et selskab i Letland.

WPS Office

Her er der grund til at være mere forsigtig, end de fleste anmeldelser er.

WPS Office er hurtigt, moderne og ligner Word meget. Gratisudgaven viser reklamer, og enkelte funktioner kræver abonnement. Brugerfladen findes ikke på dansk.

Det, der er værd at vide, er sikkerhedshistorikken. I 2024 fandt sikkerhedsfirmaet ESET en sårbarhed i Windows-udgaven, som allerede blev udnyttet aktivt af en spionagegruppe til at installere en bagdør på ofrenes computere. Producenten Kingsoft rettede fejlen uden at oplyse, at den blev udnyttet — og da ESET undersøgte rettelsen, viste den sig at være ufuldstændig, hvilket afdækkede endnu en sårbarhed.

Begge dele er rettet i dag. Men forløbet siger noget om, hvordan producenten håndterer sikkerhed, og det er relevant, når man vælger et program, man skal åbne dokumenter fra andre i.

Vores vurdering: der er ikke noget, WPS Office kan, som LibreOffice eller ONLYOFFICE ikke også kan. Vælg et af dem i stedet.

Word på nettet

Microsoft har en gratis udgave af Word, der kører i browseren. Den hed tidligere Word Online og hedder nu Word til internettet.

Det kræver en Microsoft-konto, som mange allerede har via Outlook eller Hotmail. Dokumenterne gemmes i OneDrive, hvor der følger en mindre mængde gratis plads med.

Fordelen er indlysende: det er Words eget format håndteret af Words egen producent, så der er ingen konverteringsproblemer overhovedet. Der er også samarbejde i realtid.

Hvad du bør vide: det er en reduceret udgave. Makroer, avanceret sidelayout og en del af desktopprogrammets funktioner er ikke med. Og det kræver internetforbindelse — der er ingen offline-tilstand.

Til hurtig redigering af en Word-fil på en fremmed computer er det svært at slå.

Apache OpenOffice

Den skal nævnes, fordi mange kender navnet — men den er ikke længere det rigtige valg.

LibreOffice opstod i 2010 som en udspaltning af OpenOffice, og siden er stort set al udvikling foregået i LibreOffice. Apache OpenOffice udgiver stadig opdateringer, men sjældent: der gik næsten to år mellem de to seneste udgivelser.

Programmet virker fint til almindelige dokumenter. Men vælger du mellem de to i dag, er der ingen grund til at vælge det, der udvikles langsomst.

Bruger du allerede OpenOffice og er tilfreds, er der ingen hast. Er du ny, så start med LibreOffice.

Hvad skete der med AbiWord?

AbiWord var i mange år anbefalingen til ældre computere: let, hurtigt og nøjsomt.

Til Windows er programmet udgået. Den seneste officielle Windows-udgave er fra 2013 og får hverken funktioner eller sikkerhedsrettelser. Distributøren af den bærbare udgave beskriver det selv som ikke længere udviklet eller understøttet.

Projektet lever videre på Linux med sporadisk vedligeholdelse, men til Windows er der ingen grund til at bruge det.

Er computeren gammel, og er det derfor du leder efter noget let, er LibreOffice stadig et bedre valg — det kører fint på beskeden hardware. Alternativt kan Google Docs eller Word på nettet fungere, da arbejdet foregår i browseren.

Om filformater

Et punkt der forvirrer mange.

.docx er Microsofts format og det, du oftest møder. Alle programmerne her kan åbne og gemme i det.

.odt er det åbne format, som LibreOffice og OpenOffice bruger som standard. Word kan også åbne det, men hvis du deler meget med Word-brugere, er det enklere at sætte dit program til at gemme i .docx som standard.

PDF er til at sende noget færdigt, som ikke skal redigeres. Alle programmerne kan eksportere til PDF.

Et godt råd: aftal formatet på forhånd, når du samarbejder med andre. De fleste problemer med “det ser forkert ud hos mig” opstår, når et dokument sendes frem og tilbage mellem forskellige programmer flere gange.

Skal du sende et stort dokument med mange billeder, har vi en gennemgang af, hvordan du sender store filer.

Ofte stillede spørgsmål

Er LibreOffice Writer lige så godt som Word?

Til hverdagsbrug, ja. Breve, opgaver, rapporter, cv’er og alt andet almindeligt håndteres uden problemer, og der er dansk stavekontrol. Word er stadig bedre til meget komplekst layout og til makroer skrevet i Words eget sprog, men det er de færreste privatpersoner, der støder på grænsen.

Kan jeg åbne Word-filer uden at have Word?

Ja. Alle programmerne i denne guide åbner og gemmer .docx. ONLYOFFICE og Word på nettet er de mest præcise ved komplekse dokumenter, men til almindelig tekst virker de alle sammen.

Hvilket program skal jeg vælge, hvis jeg er i tvivl?

LibreOffice Writer. Det er gratis, dansk, komplet, kræver hverken konto eller internet, og der er ingen betalt version, du bliver skubbet mod. Passer det ikke, kan du prøve noget andet — det koster ingenting.

Er Google Docs sikkert nok til mine dokumenter?

Til almindelige dokumenter, ja. Filerne ligger dog på Googles servere frem for på din computer, og det er værd at have med i overvejelsen ved fortroligt indhold. Skal du skrive noget følsomt, er et program, der gemmer lokalt, det mere oplagte valg.

Kan jeg bruge programmerne i min virksomhed?

Ja. LibreOffice, ONLYOFFICE og Apache OpenOffice må frit bruges kommercielt uden licens. Google Docs og Word på nettet må også bruges erhvervsmæssigt i gratisudgaven, men vilkårene ændrer sig fra tid til anden, så kontrollér dem, hvis det er vigtigt.

Bør jeg vælge LibreOffice eller Apache OpenOffice?

LibreOffice. De to har fælles ophav, men næsten al udvikling er foregået i LibreOffice siden udspaltningen i 2010. Apache OpenOffice udgiver stadig opdateringer, men med op mod to år imellem.

Hvad med WPS Office?

Det virker og ser godt ud, men gratisudgaven har reklamer, brugerfladen findes ikke på dansk, og producenten håndterede i 2024 en aktivt udnyttet sårbarhed uden at oplyse om det — hvorefter rettelsen viste sig ufuldstændig. Der er intet, programmet kan, som LibreOffice eller ONLYOFFICE ikke også kan.

Hvad sker der med mine dokumenter, hvis jeg skifter program?

Ingenting, så længe du gemmer i et almindeligt format. Bruger du Google Docs, kan du hente alt ud som .docx eller PDF, og der findes et samlet eksportværktøj. Filerne er dine, uanset hvilket program du har skrevet dem i.

At flytte hånden fra tastaturet til musen og tilbage tager kun et øjeblik. Gør du det tres gange i timen, bliver det til noget.

Tastaturgenveje løser det, men der er en fælde: de fleste oversigter lister hundredvis, og så lærer man ingen af dem. Bedre at tage ti ad gangen og bruge dem, til de sidder i fingrene.

Denne guide starter med dem, der betaler sig bedst, og går derefter videre til markering, navigation og formatering. Til sidst finder du en samlet oversigt til opslag.

Kopiér, klip og fortryd

De mest brugte af alle, og de virker praktisk talt overalt i Windows.

Om Ctrl + Z: hvor langt tilbage du kan gå varierer. Word husker mange trin, Notesblok færre — men i Windows 11 kan også Notesblok fortryde mere end ét trin, hvilket den ikke kunne tidligere.

Udklipsholderen husker mere end ét

Det her er den mest oversete funktion i Windows.

Tryk Windows + V. Første gang skal du bekræfte, at funktionen må slås til. Derefter kan du se en liste over det, du har kopieret, og vælge fra den — ikke kun det seneste.

Det ændrer måden, man arbejder på, når man skal flytte flere ting mellem to dokumenter.

Markering med tastaturet

Det er hurtigere og langt mere præcist end at trække med musen.

Princippet er enkelt: Shift udvider markeringen. Hold Shift nede, og brug de taster, du ellers ville bruge til at flytte markøren.

En kombination værd at kunne: har du markøren midt i et dokument og vil markere resten, er det Ctrl + Shift + End. Nyttigt når du vil klippe alt fra et bestemt punkt og ned.

Navigation

Samme taster som ovenfor, bare uden Shift.

At kunne springe ord for ord med Ctrl og pil er den enkeltgenvej, der oftest overrasker folk med, hvor meget den bruges.

Formatering

Disse virker i Word, Google Docs, LibreOffice Writer og Outlook. Markér teksten først.

Om Ctrl + Mellemrum: den fjerner formatering af selve tegnene — skrifttype, størrelse, fed, kursiv. Den rører ikke afsnittets formatering. Skal indrykning og justering også nulstilles, bruger du Ctrl + Q i Word.

Det er værd at vide, når man har indsat tekst fra en hjemmeside og undrer sig over, at indrykningen bliver ved med at følge med.

Søg og erstat

Søg og erstat er værktøjet, folk oftest glemmer, de har. Har du skrevet et navn forkert gennem hele rapporten, tager det tre sekunder at rette i stedet for tyve minutter.

Om F3: i browsere og de fleste editorer betyder F3 “find næste”. Det gør den ikke i Word — der har tasten en anden funktion, og Shift + F3 skifter mellem store og små bogstaver i markeret tekst. I Word bruger du i stedet Enter i søgefeltet.

Filer

F12 er den rigtige genvej til Gem som i både Word og LibreOffice. Bemærk at Ctrl + Shift + S ikke gør det i Word — der åbner den ruden til at anvende typografier, hvilket kan overraske.

Word-specifikke genveje

Formatpenslen med tastaturet er den, der sparer mest tid i praksis: markér tekst med den ønskede formatering, tryk Ctrl + Shift + C, markér den tekst der skal se ens ud, og tryk Ctrl + Shift + V.

Hvor programmerne er uenige

De grundlæggende genveje er de samme overalt. Men de mere avancerede er ikke, og det er her, folk bliver forvirrede, når de skifter program.

Den vigtigste at kende er overskrifterne. Bruger du både Word og LibreOffice, er det værd at huske, at Ctrl + 1 gør noget helt forskelligt i de to.

Windows-genveje, der også hjælper

Ikke tekstbehandling, men de bruges lige så ofte.

Panelet med Windows + punktum er værd at kende, hvis du nogensinde har ledt efter et tegn som ≈, ½ eller €. Det er ikke kun emojis.

Vil du dykke ned i skærmklip, har vi en gennemgang af Klippeværktøjet og dets genveje.

Sådan lærer du dem

At læse en liste igennem virker ikke. Det gør derimod dette:

Tag én ad gangen. Vælg én genvej om ugen, og tving dig selv til at bruge den i stedet for musen. Efter ti uger har du ti nye siddende.

Læg mærke til menuerne. De fleste programmer viser genvejen ud for menupunktet. Åbner du menuen for at gøre noget, du gør ofte, så kig efter, om der står en genvej ved siden af.

Tryk Alt i Word. Så vises bogstavgenveje til hele båndet, og du kan navigere uden mus.

Lav dine egne. I Word kan du tildele genveje til de funktioner, du bruger, under Filer, Indstillinger og Tilpas båndet. Det er nyttigt til typografier og makroer, du bruger dagligt.

Samlet oversigt

Til opslag, alfabetisk efter genvej.

Ofte stillede spørgsmål

Virker alle genveje i alle programmer?

Nej. De grundlæggende — Ctrl+C, Ctrl+V, Ctrl+Z, Ctrl+S, Ctrl+B — virker praktisk talt overalt. De mere avancerede varierer. Overskriftstypografier og formatpensel har forskellige taster i Word, Google Docs og LibreOffice, og enkelte genveje betyder noget helt andet fra program til program.

Hvad er genvejen til Gem som?

F12 i både Word og LibreOffice. Ctrl + Shift + S gør det ikke i Word — der åbner den ruden til at anvende typografier, hvilket ofte forveksles.

Hvordan sætter jeg en overskrift med tastaturet?

I Word og Google Docs: Ctrl + Alt + 1, 2 eller 3. I LibreOffice Writer: Ctrl + 1, 2 eller 3 uden Alt. Vær opmærksom på, at Ctrl + 1 i Word betyder enkelt linjeafstand — så genvejene kan ikke bare flyttes mellem programmerne.

Hvorfor forsvandt indrykningen ikke, da jeg trykkede Ctrl + Mellemrum?

Fordi den genvej kun fjerner tegnformatering: skrifttype, størrelse, fed og kursiv. Afsnittets formatering — indrykning, justering, afstand — nulstilles i Word med Ctrl + Q.

Hvad gør Windows + V?

Den åbner udklipsholderens historik, så du kan vælge blandt de ting, du har kopieret, og ikke kun den seneste. Funktionen skal slås til første gang: tryk kombinationen, og bekræft.

Kan jeg lave mine egne genveje?

I Word ja. Gå til Filer, Indstillinger og Tilpas båndet, og find knappen til at tilpasse tastaturgenveje. Du kan tildele genveje til alle funktioner, herunder typografier og makroer. Google Docs har ikke samme mulighed.

Virker genvejene på Mac?

Delvist. På Mac bruges Cmd i stedet for Ctrl til de fleste grundlæggende genveje, så Cmd + C kopierer og Cmd + Z fortryder. Funktionstaster og Windows-specifikke genveje virker anderledes eller slet ikke.

Hvor mange gange kan jeg fortryde?

Det varierer mellem programmer. Word husker mange trin, og Google Docs har ingen praktisk grænse. Notesblok kunne længe kun fortryde ét trin, men understøtter flere niveauer i Windows 11.