Den 5. maj 1992 lagde et lille amerikansk udviklerhold en fil op på en håndfuld elektroniske opslagstavler. Den indeholdt første episode af Wolfenstein 3D, og den blev startskuddet til en af de mest indflydelsesrige genrer i computerspillenes historie.

Her er historien bag, forklaringen på hvordan det teknisk kunne lade sig gøre, og hvordan du spiller det i dag.

Hvad spillet er

Du ser verden gennem hovedpersonens øjne, og du bevæger dig rundt og skyder. Det er grundformen i alle førstepersonsskydespil siden, og det var her, den blev fastlagt.

Du spiller den allierede spion B.J. Blazkowicz under Anden Verdenskrig. Målet i de fleste baner er enkelt: find elevatoren til næste bane, og nedkæmp vagterne undervejs.

Det var ikke det første spil med førstepersonsperspektiv. Udviklerne havde selv lavet to før det. Men det var dette spil, der fandt tempoet og gjorde genren populær.

Hvad “3D” dækker over

Grafikken kaldes 2,5D. Den ser tredimensionel ud uden at være det hele vejen igennem.

Væggene har perspektiv og bliver mindre, jo længere væk de er.

Fjenderne er flade billeder, der altid vender ansigtet mod dig. Grafikeren tegnede hver figur i otte vinkler i hånden, så den så nogenlunde rigtig ud fra alle sider.

Og alt ligger i ét plan. Ingen trapper, ingen etager, ingen højdeforskelle. Alle vægge er lige høje og står vinkelret på hinanden.

Historien bag

Fra abonnementsspil til eget firma

Fire mand arbejdede hos firmaet Softdisk i Louisiana med at lave spil til en abonnementstjeneste, der sendte nye titler ud hver måned.

I slutningen af 1990 udviklede de Commander Keen — dels efter fyraften, dels ved at tage arbejdscomputerne med hjem i weekenderne. Efter nogle forhandlinger med chefen brød de ud og stiftede id Software den 1. februar 1991.

Sideløbende eksperimenterede John Carmack med 3D-grafik på almindelige pc’er. Efter seks ugers arbejde havde han en simpel motor, som blev brugt til Hovertank 3D. Et halvt år senere fulgte Catacomb 3-D, som tilføjede mønstre på væggene.

Idéen

I november 1991 satte holdet sig ned for at planlægge det næste store spil.

John Romero foreslog en 3D-udgave af Castle Wolfenstein, et snigespil fra 1981. Idéen fængede med det samme.

Romero ville have noget højlydt, hurtigt og direkte — noget der skilte sig ud fra tidens langsomme strategispil.

Enkelheden var et bevidst valg. Perspektivet og styringen var i sig selv så nye for spillerne, at et kompliceret spil oveni ville have været uoverskueligt.

Navnet kostede 5.000 dollars

Holdet gik ud fra, at de slet ikke måtte bruge navnet. De opsporede manden bag det oprindelige spil og fandt ud af, at hans firma var lukket, og at rettighederne var solgt videre til en privatperson.

De købte varemærket omkring midten af april 1992 — cirka tre uger før spillet udkom.

Et halvt år i Wisconsin

Projektet startede den 15. december 1991.

Arbejdsdelingen var enkel. To mand designede spillet og banerne. Én tegnede al grafik. John Carmack programmerede motorens kerne på cirka en måned. En femte lavede musik og lyd.

Grafikken var oprindeligt planlagt med 16 farver, men blev fire måneder før udgivelsen skiftet til 256.

Spillet blev skrevet i C, mens de mest hastighedskritiske dele blev skrevet i assembler — et sprog, der ligger tættere på processoren og derfor kører hurtigere.

Undervejs flyttede holdet til Texas. Udgiveren havde godkendt projektet med det samme og garanteret dem en betaling.

Da udgiveren opdagede, at holdet kunne bygge en bane på én dag, blev spillet udvidet fra tre til seks episoder, så det kunne sælges i pakker af forskellig størrelse.

Episoderne

Spillet er delt i to trilogier på tre episoder hver, med ti baner per episode. Sidste bane i hver episode er en bosskamp.

Hovedtrilogien handler om en nazistisk plan om at bygge en hær af mutantsoldater, og ender i en bunker under Berlin.

De tre sidste episoder er en forhistorie om et helt andet program: et forsøg på at føre kemisk krig med giftgas.

Bemærk rækkefølgen. Episode 4 til 6 foregår tidsmæssigt før de tre første. Vil du spille efter historiens kronologi, skal du begynde med episode 4.

Spear of Destiny

Sommeren efter lavede holdet en selvstændig udvidelse på én episode, bygget på samme motor, men med ny grafik, lyd og nye fjender.

Den blev lavet på to måneder og er omtrent dobbelt så lang som en almindelig episode.

Historien handler om et stjålet relikvie. Udgiveren var nervøs for det religiøse indhold, men holdet sammenlignede det med Indiana Jones-filmene.

Sådan spiller man

Helbredet er en procentdel, der starter på 100. Når den når nul, mister du et liv og starter banen forfra med kniv, pistol og otte kugler.

Du begynder hver episode med fire liv. Flere kan findes i banerne eller optjenes gennem point.

Point får du ved at nedkæmpe fjender og samle skatte. Efter hver bane vises, hvor stor en andel af fjender, skatte og hemmelige rum du fandt.

Våbnene

• Kniv — kræver at du står helt tæt på. Nødløsning, når kuglerne slipper op.
• Pistol — startvåbnet. Ét skud ad gangen, langsomt forbrug.
• Maskinpistol — skyder, så længe du holder knappen nede. Standardvåbnet det meste af spillet.
• Chaingun — højeste skudhastighed. Bruger ammunition hurtigt, men er det oplagte valg mod bosser.

Alle skydevåben deler samme ammunitionspulje. Kugler findes i banerne eller samles op fra faldne fjender.

Fjenderne

• Vagt — brun uniform. Den almindelige og svageste modstander.
• Officer — hvid uniform. Hurtigere og mere præcis.
• SS-soldat — blå uniform. Bevæbnet med maskinpistol og betydeligt hårdere.
• Hund — løber hurtigt og angriber i nærkamp. Svær at ramme.
• Mutant — optræder især i episode 2 og på hemmelige baner.

Hemmelige rum

Bag udvalgte vægfelter gemmer sig skjulte rum med skatte, ammunition, helbred og ekstra liv. Du finder dem ved at aktivere væggen, som glider bagud.

Funktionen var én mands idé, og programmøren afviste den i månedsvis af tekniske årsager, inden han byggede den ind i slutfasen.

Der er også en hel bane bygget som hyldest til Pac-Man, som havde været en inspirationskilde til banedesignet i det hele taget.

Teknologien bag

Datidens pc’er var langt fra kraftige nok til rigtig 3D-grafik i realtid. Løsningen var at fjerne alt, computeren ikke havde tid til at regne på.

Tre begrænsninger blev indført: alle vægge i et fast gitter med rette vinkler, ensfarvet gulv og loft uden mønster, og alt i ét plan.

Oveni brugte motoren en teknik, der hedder raycasting.

Skærmen deles op i lodrette striber, én pixel bred. For hver stribe sendes en usynlig stråle ud fra spillerens position, og programmet måler, hvor langt der er til den første væg, strålen rammer.

Er væggen tæt på, tegnes striben høj. Er den langt væk, tegnes den lav.

Gevinsten er, at computeren kun beregner det, spilleren rent faktisk kan se, i stedet for hele banen. Det var forskellen på et spil, der kørte flydende, og et der slet ikke kunne køre.

Carmack skrev senere selv, at raycasting var det simpleste værktøj til opgaven på det tidspunkt, selvom andre metoder ville have været hurtigere.

Shareware

Spillet blev udgivet efter en model, hvor første episode blev givet væk gratis og måtte kopieres frit, mens resten skulle købes.

Det spredte sig af sig selv gennem opslagstavler og disketter — uden reklamebudget og uden plads i butikkerne.

Samtidig fandtes en udgave i detailhandlen, så spillet fra dag ét var tilgængeligt begge steder.

Holdet håbede på omkring 60.000 dollars den første måned. Den første afregning lød på 100.000, og i halvandet år indbragte spillet i gennemsnit omkring 200.000 om måneden.

Succesen fik hele branchen til at flytte sig mod større 3D-titler lavet af større hold.

Undervejs tilbød et større spilfirma at købe id Software. Handlen faldt fra hinanden på spørgsmålet om, hvor stor en del af beløbet der skulle udbetales kontant — og holdet valgte at forblive uafhængige.

Censur og forbud

Spillet fik konkrete juridiske konsekvenser i Tyskland, hvor det er strafbart at anvende symboler fra forfatningsstridige organisationer.

Loven havde en undtagelse for kunst, men i 1998 fastslog en domstol, at computerspil ikke var omfattet. Begrundelsen var, at spil tiltrækker et yngre publikum.

Spillet blev sat på det tyske indeks i 1994.

Det er siden ændret. I 2018 blev afgørelsen omgjort, fordi computerspil nu anerkendes som kunst under undtagelsen, og i november 2019 blev spillet formelt slettet fra listen.

Konsoludgaverne blev også ændret. For SNES-udgaven krævede producenten, at blodet først blev gjort grønt og siden fjernet helt, at symboler og tyske stemmereplikker blev pillet ud, og at hundene blev erstattet af kæmperotter.

En udbredt misforståelse

Det påstås ofte, at spillet var årsag til det amerikanske aldersmærkningssystem.

Det er ikke korrekt.

Systemet blev oprettet i 1994 efter senathøringer året før. De høringer handlede om andre spil — herunder id Softwares eget Doom, men først efter den første høring.

Wolfenstein 3D indgik ikke som en drivende faktor.

Sådan spiller du det i dag

Vil du bare prøve det: det kan spilles gratis i browseren hos et onlinearkiv. Ingen installation.

Vil du eje det: det sælges flere steder, med emuleringen sat op på forhånd. Du installerer og trykker start.

Vil du have det til at føles moderne: brug ECWolf. Bredformat, høj opløsning, musestyring og WASD.

Vil du lave dine egne baner: LZWolf er bygget til det.

De to sidste indeholder ikke spillet. Du skal eje en lovlig kopi og pege programmet mod datafilerne.

Priser og pakkeindhold ændrer sig løbende, så tjek det enkelte sted inden køb.

Se vores gennemgang af gaming på Windows for, hvordan pc’en generelt sættes op til spil.

Hvad er emulering?

Et gratis program, der efterligner en gammel computer inde i Windows. Det oversætter spillets instruktioner, så en maskine fra i dag kan køre software skrevet til hardware fra 1992.

Køber du spillet, er det allerede sat op.

Se vores gennemgange af SimCity 2000 og Ports of Call — samme fremgangsmåde til andre klassikere.

Kildekoden og modding

Kildekoden blev frigivet den 21. juli 1995. Samme kodebase dækker både spillet og udvidelsen, fordi de deler næsten alt.

Licensen er værd at kende, hvis du vil bygge videre. Installationsprogrammet omtalte udgivelsen som frigivet til fri afbenyttelse, men den medfølgende licenstekst indeholder betydelige begrænsninger. De to udsagn er ikke forenelige, og spørgsmålet har været omdiskuteret lige siden.

Spillet var oprindeligt slet ikke bygget til at kunne ændres. Alligevel byggede spillere hurtigt deres egne redigeringsværktøjer, og udviklerne var begejstrede.

Allerede i 1993 udkom en pakke med 815 brugerskabte baner.

Erfaringen fik direkte konsekvenser: de næste spil fra samme hold blev bevidst designet til at kunne ændres, og værktøjerne blev udgivet sammen med spillene.

Arven

Motoren blev licenseret til andre udviklere, og en række spil kom til at bygge på den.

Vigtigere er, hvad der skete internt. Mens resten af holdet lavede udvidelsen, arbejdede John Carmack på en helt ny motor.

Den blev grundlaget for Doom i 1993 — med skrå vægge, højdeforskelle og varierende lyssætning. Altså præcis de begrænsninger, Wolfenstein 3D havde måttet leve med.

Fra Doom gik linjen videre til Quake og derfra til stort set hele den moderne tradition inden for genren.

id Software har aldrig selv lavet et Wolfenstein-spil siden. Serien er ført videre af andre studier.

Ofte stillede spørgsmål

Kan det køre på Windows 11?

Ja. De udgaver, der sælges, leveres med emuleringen sat op på forhånd. Vil du undgå emulering helt, findes der ombygninger, der kører direkte.

Var det det første førstepersonsskydespil?

Nej. Der fandtes tidligere spil med samme perspektiv, heriblandt udviklernes egne to forudgående titler. Men det var dette spil, der fastlagde genrens tempo og gjorde den populær.

Hvor mange baner er der?

60, fordelt på seks episoder med ti hver. Udvidelsen er en selvstændig episode med omtrent dobbelt så mange.

Er udvidelsen en efterfølger eller en forhistorie?

En forhistorie. Det samme gælder episode 4 til 6.

Må spillet sælges i Tyskland i dag?

Ja. Det stod på det tyske indeks fra 1994, men afgørelsen blev omgjort i 2018, og spillet blev slettet fra listen i 2019.

Kan man lave sine egne baner?

Ja. Der har eksisteret redigeringsværktøjer siden 1992, og de moderne ombygninger er specifikt bygget til at gøre det nemmere.

Hvad er forskellen på dette og de nyere Wolfenstein-spil?

Dette er et enkelt, baneopdelt spil fra DOS-tiden. De nyere er fuldt tredimensionelle actionspil med filmisk fortælling. De deler hovedperson og univers, men er meget forskellige spiltyper.

Hvor skal jeg begynde som førstegangsspiller?

Episode 1, med sværhedsgraden sat ned. Spillet er fra en tid, hvor man forventede at dø meget.

SimFarm kom fra Maxis i 1993, året hvor SimCity 2000 udkom. Du driver en gård: køber jord, sår, vander, høster og sælger — og prøver at få økonomien til at hænge sammen.

Det er stadig et godt spil. Men det kræver en emulator, og det er værd at få på plads først.

Sådan får du det til at køre

DOSBox er den almindelige løsning. Gratis emulator, som genskaber det gamle miljø.

Der findes grafiske skaller til DOSBox, hvis du ikke vil skrive kommandoer.

Justér hastigheden. Kører spillet for hurtigt, kan du ikke nå at reagere — det er det, folk oftest går galt i byen med.

Spillet sælges ikke længere officielt, men ophavsretten gælder stadig.

Se vores gennemgange af SimCity 2000 og PCSX2 — samme problem, samme løsninger.

Kom i gang uden at gå fallit

Køb ikke de store maskiner først. Det er den klassiske fejl.

Start med få marker, du kan nå at passe. Afgrøder, der ikke høstes i tide, er tabt.

Vælg afgrøder efter klimaet. En afgrøde, der kræver mere vand, end stedet giver, koster mere end den indbringer.

Sælg ikke hele høsten på én gang. Priserne svinger.

Og regn med at miste en høst. Har du sat alt på ét kort, er du færdig.

Hvad spillet går ud på

Du starter med et stykke jord og et lån.

Du pløjer, sår, vander og høster. Hver afgrøde har sin sæson og sit behov.

Du sælger — eller opbevarer og venter på en bedre pris.

Der er dyr, som giver en indtægt året rundt, hvor markerne er sæsonbetonede.

Der er maskiner, som koster og går i stykker.

Og der er vejret, som kan ødelægge en sæson uden varsel.

Det er hele sløjfen, og den er stram nok til at holde i mange timer.

Byen ved siden af

Det er den funktion, der gør spillet til en Maxis-titel og ikke bare en landbrugssimulator.

Ved siden af din gård ligger en by, som udvikler sig, mens du spiller.

Går det godt for gården, vokser byen.

Det er koblingen til SimCity, og det er den detalje, folk husker — at man byggede noget større end sin egen mark, uden at have direkte kontrol over det.

Se vores gennemgang af SimCity 2000 for storebroderen.

Hvad der gør det svært

Økonomien er stram fra starten. Der er ikke plads til mange fejl i de første sæsoner.

Vejret kan ikke styres. Man kan forberede sig, men ikke undgå.

Og tiden går. Er du ikke klar, når sæsonen skifter, har du tabt en omgang.

Det er et spil, hvor man taber, indtil man har forstået, hvordan pengene skal prioriteres. Det er meningen.

Om grafik og lyd

Det ser ud som et spil fra 1993, og det er læsbart snarere end smukt.

Markerne skifter farve, efterhånden som afgrøderne modnes, og det er nok til at kunne se, hvordan gården har det.

Musikken er MIDI og hører tiden til. Vil du have den, som den var, skal lydindstillingen i emulatoren sættes til datidens standard.

Hvis du vil have noget nyere

Stardew Valley har samme rolige tempo og er langt mere tilgængeligt.

Farming Simulator-serien fokuserer på maskinerne og kørslen frem for økonomien.

Og de moderne bybyggerspil dækker den anden halvdel af det, Maxis lavede.

Ingen af dem er det samme, men de er nemmere at komme i gang med.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan spiller jeg det i dag?

Med DOSBox eller et grafisk skal til DOSBox. Regn med en times opsætning første gang.

Hvorfor kører det så hurtigt?

Emulatoren kører for mange cyklusser. Skru ned, til tempoet føles rigtigt.

Kan jeg spille det på Mac?

Ja, DOSBox findes til Mac.

Hvorfor går jeg altid fallit?

Som regel fordi de store maskiner er købt for tidligt. Start småt.

Hvilken afgrøde skal jeg vælge?

Den, klimaet i din region passer til. En tørstig afgrøde et tørt sted koster mere, end den giver.

Kan jeg købe spillet?

Det sælges ikke længere officielt. Ophavsretten gælder stadig.

Er det egnet til børn?

Der er intet problematisk indhold. Det kræver tålmodighed og læsning, så mindre børn får brug for hjælp.

Hvad skal jeg spille i stedet, hvis det er for besværligt?

Stardew Valley har samme tempo og virker uden opsætning.

SimCity 2000 udkom i 1993 og satte standarden for bybyggerspil i årtier. Du er borgmester: du udlægger zoner, bygger infrastruktur og forsøger at holde byen kørende og økonomien i balance.

Det spilles stadig. Men det kører ikke direkte på en moderne pc, og det er værd at få på plads først.

Sådan får du det til at køre

Det er et 16-bit-program, og den type kan 64-bit Windows ikke køre. Det gælder næsten alt fra den tid.

Den nemme løsning er at købe det i en butik for klassiske spil, hvor det sælges færdigt opsat.

Har du allerede spillet, kan DOSBox bruges gratis — men regn med en aften til opsætningen.

Og spillet er stadig beskyttet af ophavsret. At det er gammelt gør det ikke frit.

Se vores gennemgange af PCSX2 og Ports of Call — samme problem, samme løsninger.

De første timer

Byg småt. Lad zonerne fyldes op, inden du anlægger flere.

Hold industri væk fra boliger.

Tænk på vejnettet, inden du får brug for det. Trafikproblemer kommer på én gang.

Læg rørene, mens jorden er tom.

Skru ikke skatten helt i bund.

Og gem, før du prøver noget stort.

Hvad spillet gjorde nyt

Det er værd at forstå, fordi det forklarer, hvorfor spillet huskes.

Skrå visning i stedet for oppefra. Bygningerne fik dybde og karakter, og man kunne se forskel på et velhavende kvarter og et forfaldent.

Højdeforskelle i landskabet. Man kunne bygge i bjerge, ved kyster og i dale — og man kunne selv forme terrænet.

Underjordiske lag til vandledninger og metro, som skulle planlægges for sig.

Flere typer kraftværker med hver deres afvejning mellem pris, forurening og risiko.

Og en langt mere detaljeret økonomi, hvor skatten kunne sættes forskelligt for bolig, erhverv og industri.

Det var mange systemer på én gang, og det var det, der gjorde det stort.

Hvad der gør det svært

Trafikken. Den er den mest almindelige grund til, at en by går i stå — og den kommer sjældent langsomt.

Forureningen. Industri giver arbejdspladser og ødelægger boligkvarterer. Afstanden imellem dem er hele opgaven.

Økonomien. Lav skat giver tilflyttere og ingen penge. Høj skat giver penge og ingen tilflyttere.

Og katastroferne. De kommer, og de kan ikke forudses. Derfor er det værd at gemme jævnligt.

Om lyd og grafik

Den skrå visning holder overraskende godt. Byen er læsbar, og man kan se, hvordan den har det, uden at åbne en statistik.

Musikken skifter undervejs og er en del af, hvad folk husker.

Og lydene fra byen — trafik, byggeri, tog — giver den en fornemmelse af at være i gang, også når man bare kigger på.

Det var usædvanligt for et spil fra 1993, og det er derfor, det stadig kan spilles uden at føles dødt.

Om scenarierne

Ud over det frie spil er der færdige byer med et problem og en tidsfrist.

Nogle handler om at genopbygge efter en katastrofe. Andre om at få en by til at vokse under stramme vilkår.

De er kortere end et frit spil og en god måde at lære enkeltdele af systemet.

Detaljerne om hvilke scenarier der er med, varierer mellem udgaverne — særudgaven indeholder flere end den oprindelige.

Om arven

Spillet definerede, hvad et bybyggerspil skulle indeholde.

Efterfølgerne i serien byggede videre, og den tredje og fjerde del regnes af mange for seriens højdepunkter sammen med denne.

Den nyeste officielle SimCity blev dårligt modtaget, blandt andet på grund af krav om konstant netforbindelse.

Og Cities: Skylines regnes i dag af mange for den reelle arvtager til det, serien var.

Vil du have det samme i moderne form, er det dér, du skal kigge.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg spille det på Windows 11?

Ikke direkte. Køb en udgave, der er sat op på forhånd, eller brug DOSBox.

Hvorfor virker det ikke bare?

Det er et 16-bit-program, og den type kan 64-bit Windows ikke køre.

Er det svært at lære?

Nemt at komme i gang, svært at mestre. Du kan bygge en lille fungerende by på en time.

Hvorfor går min by fallit?

Som regel fordi du bygger for hurtigt. Lad zonerne fylde op, inden du anlægger flere.

Hvorfor flytter folk væk?

Tjek forureningen, trafikken og om der er strøm og vand overalt.

Er det egnet til børn?

Der er ingen aldersmærkning på denne udgave. Indholdet er stiliseret og uden vold, og spillet kræver mest af alt tålmodighed og læsning.

Findes det på dansk?

Nej, spillet er på engelsk.

Hvad skal jeg spille, hvis jeg vil have noget nyere?

Cities: Skylines regnes af mange for den moderne arvtager.

Ports of Call er et rederispil fra midten af 80’erne. Du køber skibe, tager fragtkontrakter, sejler verden rundt — og styrer selv skibet ind til kaj, når du ankommer.

Det er den kombination, der har holdt det i live i fire årtier. Og det sælges og opdateres stadig.

Hvilken udgave

Vil du bare prøve det: den klassiske udgave på Steam. Kører uden opsætning.

Vil du have mest spil: POC XXL fra udviklerens egen side, med flere havne, skibe og godstyper. Der er en gratis prøveudgave.

Er det nostalgien: Amiga-udgaven i en emulator. Det er den, folk husker.

Skal I være flere: alle udgaver kan det.

Se vores gennemgang af ISO-filer i Windows, hvis du arbejder med gamle spilfiler.

Hvad spillet går ud på

Du starter med en sum penge og en hjemhavn.

På fragtmarkedet ser du, hvem der vil have hvad transporteret hvorhen — og til hvilken pris.

Du tager en kontrakt, planlægger ruten og sender skibet af sted.

Undervejs beslutter du fart, tankning og reparation.

Og når skibet ankommer, overtager du roret og skal lægge til kaj selv.

Det er hele sløjfen. Alt andet er variationer og skala.

Kom godt i gang

Regn på turen, inden du tager kontrakten. En høj fragtpris kan sagtens give underskud.

Sejl langsommere, end du har lyst til. Fart koster brændstof og slid.

Reparer, inden det bliver dyrt. Udskudt vedligehold er den hyppigste årsag til, at et rederi vælter.

Køb ikke det største skib først.

Og øv havnemanøvren i ro. Sæt farten ned meget tidligere, end du tror.

Gem ofte.

Om havnemanøvrerne

Det er den del, folk enten elsker eller bliver trætte af.

Skibet har vægt. Det reagerer langsomt, og det er meningen — man styrer ikke tusinder af tons som en bil.

På Amiga-udgaven var det teknisk imponerende for sin tid, og styringen føltes bedre der end i pc-udgaven.

Og bliver det ensformigt, kan sekvensen slås fra i flere af udgaverne. Det er en fair mulighed, hvis det er økonomidelen, der interesserer dig.

Om flerspillerdelen

Spillet er bygget til, at flere skiftes ved den samme computer.

Det er dér, det bliver bedst. I konkurrerer om de samme kontrakter, de samme skibe og de samme ruter.

Og formatet er stort set forsvundet fra moderne spil, hvilket gør det til en af de få grunde til at hente noget så gammelt frem.

Det virker stadig — på alle udgaverne, på en moderne maskine.

Om lyden

Amiga-udgavens musik er noget, folk husker.

En kort baggrundsløkke, som spiller konstant, og som enten sætter sig behageligt eller driver folk til vanvid.

Den er en del af spillets ry.

Pc-udgavens lyd var mere primitiv, hvilket er en af grundene til, at Amiga-udgaven stadig regnes for den rigtige.

Hvis du vil have noget, der ligner

Patrician-serien og Port Royale-serien er de nærmeste — handel og skibe, men uden den direkte styring.

Nyere transportspil dækker økonomidelen bedre og skibsdelen dårligere.

Og der findes ikke rigtig noget, der har begge dele på samme måde. Det er derfor, spillet stadig har et publikum.

Ofte stillede spørgsmål

Virker det på Windows 10 og 11?

Ja. Steam-udgaven og POC XXL kører begge på moderne Windows.

Hvad er POC XXL?

Den moderne videreførelse fra den oprindelige udvikler, med flere havne, skibe og godstyper. Der er en gratis prøveudgave.

Er der dansk sprog?

POC XXL understøtter flere sprog. Tjek den aktuelle liste hos udvikleren.

Er det svært at lære?

Grundprincippet læres på få minutter. Økonomien tager længere tid, og de fleste går fallit et par gange først.

Kan jeg slå havnemanøvrerne fra?

Ja, i flere af udgaverne.

Hvilken udgave er bedst?

Amiga-udgaven for nostalgien, POC XXL for mest indhold, Steam-udgaven hvis det bare skal virke.

Kan vi være flere?

Ja, ved den samme computer. Det er sådan spillet er bygget, og det er den bedste måde.

Hvad ligner det mest i dag?

Patrician- og Port Royale-serierne, men uden den direkte skibsstyring.

Mujaffa-spillet er et af de mest huskede danske browserspil. Det kom fra DR i begyndelsen af 00’erne, og det handlede om at køre rundt i en sort BMW gennem et karikeret København.

Det var omdiskuteret dengang, og det er det stadig. Og det kan stadig spilles — men ikke på den måde, de fleste tror.

Sådan spiller du det i dag

Ruffle er den nemme vej. Gratis, open source, og findes både som browserudvidelse og selvstændigt program.

Flashpoint er den store samling af bevarede Flash-spil.

Installer aldrig den gamle Flash Player. Det er det vigtigste råd — falske udgaver er blandt de mest udbredte måder at få skadelig software på.

Pas på sider, der lover “spil det gratis nu”.

Og ophavsretten gælder stadig, selvom spillet ikke længere udgives.

Se vores gennemgang af antivirus til Windows, hvis du er i tvivl om en download.

Hvad spillet gik ud på

Man styrede en bil gennem gader og undgik forhindringer.

Man samlede ting op undervejs, som gav point.

Og man kunne pynte bilen med fælge, lakering og udstyr — hvilket var en del af parodien over datidens tuningkultur.

Kvindefigurer optrådte som noget, man samlede op for point. Det er en del af, hvordan spillet var bygget.

Det var enkelt, det var kort, og det var noget, man spillede igen og igen.

Detaljerne om pointværdier og opgraderinger varierer mellem de udgaver, der cirkulerer. Vi angiver dem ikke, netop fordi de forskellige arkivudgaver ikke er ens.

Om debatten

Læsningen som satire: at spillet overdrev en karikatur, som allerede fandtes i medierne, og at overdrivelsen var pointen.

Indvendingen: at karikaturen ramte en gruppe, der ikke selv havde stemmen — og at et spil, hvor man styrer figuren, gentager stereotypen frem for at udstille den.

Spørgsmålet om afsenderen: at det kom fra en public service-institution gjorde diskussionen større.

Og synet i dag er ikke afgjort. Nogle husker det som tidens humor. Andre ser det anderledes nu.

Vi tager ikke stilling for læseren.

Hvorfor det blev så stort

Det var gratis og lå på en side, alle kendte.

Det tog to minutter at spille og passede til en frikvarterspause.

Musikken satte sig fast.

Og det var dansk. Det var det sjældne — et spil, hvor humoren, sproget og bybilledet var noget, man genkendte.

Det spredte sig fra mund til mund, før sociale medier fandtes. Det var sådan noget blev populært dengang.

Om Flash og hvorfor spillene forsvandt

Flash var det, det meste af 00’ernes web byggede på, når det gjaldt spil, animation og video.

Det blev lukket ned ved udgangen af 2020, fordi det var en vedvarende sikkerhedsrisiko og var blevet overhalet af webstandarder.

Og med det forsvandt en generation af indhold.

Det er derfor, bevaringsprojekterne findes. Uden dem ville en stor del af den tidlige internetkultur være væk.

Se vores gennemgang af Microsoft Edge — Flash blev fjernet fra alle browsere samtidig.

Andre danske browserspil fra tiden

Der var flere, og de deler samme skæbne.

Hundeparken som socialt mødested.

Diverse spil fra DR og andre medier, som fulgte samme model: gratis, kort, og med lokal humor.

Nogle er bevaret i arkiverne, andre er væk.

Og enkelte er genskabt af fans i nyere teknologi — hvilket er den eneste måde, de kan køre uden emulator.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man stadig spille det på DR’s side?

Nej. Det ligger ikke længere hos DR, men findes i bevaringsarkiver.

Hvordan spiller jeg det så?

Med en emulator som Ruffle, eller gennem Flashpoint-samlingen.

Skal jeg installere Flash Player?

Nej, aldrig. Den er ikke sikkerhedsopdateret, og falske udgaver er en udbredt kilde til skadelig software.

Er det lovligt at hente?

Ophavsretten gælder stadig. Bevaringsarkiver ligger i en gråzone, som rettighedshavere sjældent forfølger.

Kan jeg spille det på telefonen?

Ikke direkte i browseren. Nogle emulatorapps kan køre spilfiler.

Hvem lavede det?

Det udkom fra DR i begyndelsen af 00’erne.

Var spillet racistisk?

Det er omdiskuteret. Nogle læser det som satire over et mediebillede, andre som en gentagelse af en stereotyp. Der er ikke enighed.

Findes der en moderne udgave?

Ikke officielt. Fans har forsøgt at genskabe det.