Malwarebytes Anti-Rootkit var i mange år det værktøj, folk blev henvist til, når en maskine opførte sig mærkeligt, og alt andet fandt rent.

Det separate værktøj er reelt afløst. Men funktionen findes stadig — den ligger bare et andet sted, og den er slået fra som standard.

Hvad der skete med værktøjet

Kort, fordi det forklarer, hvorfor du ikke skal lede efter det.

Det var altid en betaudgave. Producenten brugte det som en testflade for ændringer, der senere blev lagt ind i det almindelige program. Det blev aldrig et færdigt selvstændigt produkt.

Det blev primært brugt af fagfolk til at rense maskiner, hvor hovedprogrammet ikke kunne installeres eller var blevet saboteret.

I dag er det svært at finde. Selv i producentens eget forum spørger folk, hvor det kan hentes — vejledningerne er væk.

Og funktionen ligger i hovedprogrammet. Søger man på rootkits hos producenten, henvises der til det almindelige Malwarebytes.

Den indstilling, alle overser

Hvis du kun læser ét afsnit, så lad det være dette.

Rootkit-scanning er slået fra som standard i Malwarebytes.

Det betyder, at du kan køre scanning efter scanning uden at programmet på noget tidspunkt leder efter rootkits.

Slå den til under Indstillinger, i sikkerhedsafsnittet. Den hedder noget i retning af scanning for rootkits.

Grunden til, at den er slået fra, er at den forlænger scanningen betydeligt. Det er en rimelig standardindstilling for daglig brug — men ikke hvis det netop er rootkits, du er bekymret for.

Kør derefter en fuld scanning, ikke en hurtig.

Hvad et rootkit er

Kort og uden dramatik.

Et rootkit er skadelig software, der gemmer sig dybt i systemet — typisk så dybt, at det starter før eller sammen med selve Windows.

Derfra kan det skjule sig selv og andre programmer for de værktøjer, der leder efter dem. Det er hele pointen: en almindelig scanning spørger systemet, hvad der kører, og systemet lyver.

Og det kan give en udenforstående adgang til maskinen.

Men de er sjældne i dag

Her skal artiklen være ærlig, frem for at male fanden på væggen.

Moderne Windows gør det svært. Sikker opstart kontrollerer, at det, der indlæses, er signeret. Drivere skal være godkendte. Kernen er beskyttet mod ændringer på måder, den ikke var for ti år siden.

Det klassiske rootkit fra 2010’erne fungerer derfor ikke på en opdateret maskine med de indstillinger, der er slået til fra fabrikken.

Truslen er ikke forsvundet, men den er flyttet. I dag er problemet oftere svindel, adgangskoder på afveje og programmer, du selv har givet lov til — ikke skjult kode i kernen.

Så er din maskine langsom eller mærkelig, er rootkit sjældent svaret. Se vores gennemgang af Malwarebytes for de mere sandsynlige forklaringer.

Hvis du alligevel har mistanke

De tegn, der faktisk peger på noget dybt.

Sikkerhedsprogrammet lader sig ikke starte eller lukker ned af sig selv.

Windows Update fejler vedvarende uden forklaring.

Maskinen kontakter noget på nettet, når den burde være i ro.

Eller den blev inficeret engang, og du er aldrig blevet helt tryg siden.

Så gør sådan her:

Slå rootkit-scanning til og kør en fuld scanning, som beskrevet ovenfor.

Prøv sikker tilstand, hvis scanningen ikke kan gennemføres normalt. Færre ting kører, og der er mindre, der kan blande sig.

Og overvej en scanning udefra. Kan systemet ikke stoles på, kan man starte maskinen fra en USB-nøgle med et scanningsværktøj og undersøge disken, uden at det inficerede system er indlæst. Flere producenter tilbyder den slags gratis.

Om de gamle værktøjer

Møder du dem i ældre vejledninger.

GMER er stadig kendt, men beskrives i dag som forældet — dets egen downloadside angiver understøttelse til og med Windows 7.

TDSSKiller fra Kaspersky nævnes ofte. Bemærk, at Kaspersky har en sammensat status i EU og USA, som vi gennemgår i vores artikel om Kaspersky.

Og aswMBR og lignende fra samme periode vedligeholdes ikke længere.

Fælles for dem alle: de er lavet til en trussel, som moderne Windows i vid udstrækning har lukket ned for.

Hvis alt andet fejler

Geninstallation er det sikre svar. Er der reelt noget dybt galt, er en ren installation af Windows både hurtigere og mere sikker end at jagte det.

Tag dine filer med, ikke dine programmer. Dokumenter og billeder er sjældent problemet.

Og skift dine adgangskoder bagefter — fra en anden maskine, hvis du kan.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg stadig hente Malwarebytes Anti-Rootkit?

Det er svært at finde, og det er ikke længere nødvendigt. Værktøjet var en permanent betaudgave, og funktionen ligger nu i det almindelige Malwarebytes.

Hvordan scanner jeg for rootkits i dag?

Installér det almindelige Malwarebytes, slå rootkit-scanning til under Indstillinger, og kør en fuld scanning. Funktionen er slået fra som standard.

Hvorfor er indstillingen slået fra?

Fordi den forlænger scanningen betydeligt. Det er fornuftigt til daglig brug, men ikke hvis det er rootkits, du er bekymret for.

Er rootkits stadig en trussel?

De findes, men de er blevet sjældne. Sikker opstart, krav om signerede drivere og beskyttelse af kernen gør det svært for den klassiske type at fungere på en opdateret maskine.

Skal jeg bruge GMER?

Sandsynligvis ikke. Det beskrives i dag som forældet, og dets egen downloadside angiver understøttelse til og med Windows 7.

Kan et rootkit overleve en geninstallation?

De fleste kan ikke. Nogle få typer kan gemme sig uden for det almindelige filsystem, men de er meget sjældne og rammer typisk ikke privatpersoner.

Hvad hvis scanningen ikke finder noget, men maskinen stadig er mærkelig?

Så er rootkit sandsynligvis ikke forklaringen. Langsomhed og ustabilitet har oftere andre årsager, som vi gennemgår i vores artikel om Malwarebytes.

Hvornår bør jeg bare geninstallere?

Når du ikke kan stole på maskinen, og scanningerne ikke giver et klart svar. En ren installation er både hurtigere og mere sikker end at blive ved med at lede.

Audacity har i over tyve år været svaret på “jeg skal bare optage eller klippe noget lyd”. Det er gratis, det er åben kildekode, og det kører på næsten enhver maskine.

To ting er værd at have med: hvad der skete, da programmet skiftede ejer i 2021 — og de få indstillinger, der afgør, om din første optagelse bliver brugbar.

Om sagen fra 2021

Påstanden cirkulerer stadig, og den fortjener et ordentligt svar.

Programmet blev opkøbt i foråret 2021. Kort efter foreslog den nye ejer at indbygge dataindsamling i programmet. Reaktionen fra fællesskabet var voldsom, og forslaget blev trukket tilbage inden for en uge.

Så kom en ny privatlivspolitik, som gjorde det værre. Den nævnte videregivelse af data til myndigheder og angav, at programmet ikke var beregnet til brugere under 13 år — en formulering, der er svær at forene med en licens, der netop forbyder at udelukke brugergrupper.

Det udløste “Audacity er spyware”-overskrifterne, og der blev oprettet uafhængige videreudviklinger af koden.

Men det blev rettet. Selskabet undskyldte og skrev politikken om. Dækningen dengang konkluderede, at alle de rejste indvendinger var blevet adresseret.

Hvor det står i dag:

Programmet er fortsat gratis og åben kildekode under samme licens som før.

Netværksadgang kan slås fra i indstillingerne, hvis du vil være helt sikker.

Personoplysninger opbevares inden for EØS ifølge politikken.

Og Tenacity findes stadig — en uafhængig videreudvikling uden nogen form for dataindsamling, for dem der foretrækker det.

Kort sagt: programmet er ikke spyware. Men episoden kostede tillid, og det er derfor alternativet eksisterer.

De to fejl, alle laver

Hvis du kun læser ét afsnit, så lad det være dette.

Den forkerte mikrofon er valgt. Audacity vælger ikke altid den, du regner med — særligt hvis du har både en indbygget mikrofon, et webkamera og en USB-mikrofon tilsluttet. Kontrollér valget i værktøjslinjen, inden du trykker optag.

Det er langt den hyppigste årsag til en optagelse, der viser sig at være tom eller næsten uhørlig.

Og lyden er for kraftig. Ser du udslag, der rammer kanten af sporet, er lyden forvrænget. Det kan ikke repareres bagefter — informationen er væk.

Sigt efter omkring minus 12 på niveaumåleren under de kraftigste passager. Er optagelsen for lav, kan den løftes bagefter. Er den for kraftig, skal du optage igen.

Om støjreduktion

Programmets mest brugte funktion, og den virker kun, hvis du gør én ting først.

Optag to sekunders stilhed, inden du begynder at tale. Sid helt stille.

Marker den stilhed, vælg Effekt og Støjreduktion, og tryk Hent støjprofil. Nu ved programmet, hvad der er baggrundsstøj i netop din optagelse.

Marker derefter hele optagelsen og kør Støjreduktion igen — denne gang med OK.

Uden det første skridt gætter funktionen, og resultatet bliver typisk en metallisk lyd.

Og hold igen. Kraftig støjreduktion lyder værre end en smule baggrundsstøj. Start med standardindstillingerne.

Hvad programmet er godt til

Podcast og interviews — optagelse, klipning, støjreduktion og udjævning af lydstyrke. Det er den mest udbredte anvendelse, og programmet dækker den fint.

At klippe i en eksisterende lydfil — fjerne en passage, beskære en optagelse, lave et uddrag.

At konvertere mellem formater — åbn filen, eksportér til et andet format.

At digitalisere kassettebånd og plader via en lydindgang. En klassisk anvendelse, og stadig en god en.

Og at optage flere spor, hvis du vil lægge musik under en stemme.

Hvad det ikke er

Ærligt om grænserne.

Det er ikke et fuldt musikproduktionsprogram. Der er ingen MIDI, ingen virtuelle instrumenter og ingen automatisering af parametre. Skal du producere musik fra bunden, skal du bruge noget andet.

Redigeringen er destruktiv. Klipper du noget væk og gemmer, er det væk. Andre programmer arbejder ikke-destruktivt, hvor originalen altid er intakt.

Skal du lave musik, findes der gratis alternativer med de manglende funktioner — blandt andet Cakewalk og de gratis udgaver af flere kommercielle programmer.

Om at hente det

Kun fra audacityteam.org eller Microsoft Store.

Navnet misbruges hyppigt. Der har været flere tilfælde af falske downloadsider, som tilbyder programmet med noget ekstra pakket ind. Et velkendt gratisprogram er præcis den slags navn, uønsket software gemmer sig bag.

Og bemærk om plugins: programmet understøtter VST og Nyquist på Windows. AU-formatet, som også nævnes mange steder, er kun til Mac.

Ofte stillede spørgsmål

Er Audacity spyware?

Nej. Der var i 2021 et forslag om dataindsamling og en uheldig privatlivspolitik, som udløste overskrifterne. Begge dele blev rullet tilbage, og programmet er fortsat gratis og åben kildekode. Netværksadgang kan slås fra i indstillingerne.

Hvem ejer Audacity?

Muse Group, som overtog projektet i 2021. Programmet er stadig udgivet under samme åbne licens som før.

Hvad er Tenacity?

En uafhængig videreudvikling af Audacity, oprettet under sagen i 2021 og udtrykkeligt uden nogen form for dataindsamling. Den findes stadig og er et alternativ, hvis du foretrækker det.

Min optagelse er tom — hvad gik galt?

Sandsynligvis at den forkerte mikrofon var valgt i programmet. Kontrollér enheden i værktøjslinjen øverst, inden du optager.

Min optagelse lyder forvrænget

Så var lyden for kraftig, og det kan ikke repareres bagefter. Skru ned, så udslaget ligger omkring minus 12 på det kraftigste, og optag igen.

Hvorfor virker støjreduktionen dårligt?

Fordi den mangler en prøve. Optag to sekunders stilhed først, marker den, og tryk Hent støjprofil — derefter kan du køre reduktionen på hele optagelsen.

Hvorfor kan jeg ikke finde min lydfil bagefter?

Fordi du sandsynligvis har gemt projektet frem for at eksportere. Projektfilen kan kun åbnes i Audacity. Vil du have en lydfil, skal du bruge Fil og Eksportér.

Kan jeg lave musik i Audacity?

Kun delvist. Der er ingen MIDI og ingen virtuelle instrumenter. Skal du komponere frem for at redigere, er et egentligt musikproduktionsprogram det rigtige.

uTorrent har i tyve år været den mest brugte torrent-klient. Det er lille, hurtigt og gør sit arbejde.

Men der er en sag i programmets historie, som er værd at kende — og noget om, hvordan BitTorrent faktisk fungerer, som de færreste er klar over.

Om sagen fra 2015

Den omtales som regel som “medfølgende software”. Det var mere end det.

En opdatering installerede en kryptominer i det skjulte. I marts 2015 begyndte brugere at rapportere, at et program ved navn EpicScale var kommet med — og at det brugte deres processor til at udvinde kryptovaluta.

Også hos folk, der havde sagt nej. Flere beskrev, at de havde fravalgt de øvrige tilbud i installationen og fået det alligevel.

Producenten bekræftede det. En medarbejder skrev i selskabets eget forum, at der var tale om en partner, som skulle skabe indtægter til virksomheden.

Og det var svært at fjerne. En almindelig afinstallation efterlod filer og poster tilbage i systemet.

Efter kraftig kritik blev det ændret, så installationen krævede et aktivt valg.

Programmet markeres stadig af flere antivirusprogrammer som uønsket software, netop på grund af medfølgende programmer. Men her skal man være fair: flere konkurrenter — herunder qBittorrent — er blevet markeret på samme måde, og markeringen alene siger derfor ikke så meget. Det er den dokumenterede adfærd, der er problemet.

Selskabet blev solgt i 2018, og meget kan have ændret sig. Men det er en usædvanlig historie for et program, man giver adgang til sit netværk og sin processor.

Hvordan BitTorrent egentlig virker

Kort, fordi det forklarer resten.

Almindelig download går fra én server til dig. BitTorrent henter i stedet små stykker fra mange andre brugere samtidig.

Det er derfor det er hurtigt ved store filer med mange deltagere — og langsomt ved gamle filer, hvor der næsten ingen er.

Og det er derfor du også sender. Hver deltager videresender dele til andre. Du uploader, mens du downloader, og som regel også bagefter.

Din adresse er synlig for alle i sværmen. Enhver, der henter samme fil, kan se de øvrige deltageres adresser. Det er sådan protokollen finder forbindelser.

Om reglerne

Det, der er værd at være præcis om.

Protokollen er fuldt lovlig. Den bruges til at distribuere Linux-installationer, spilopdateringer, videnskabelige datasæt og materiale fra digitale arkiver. Flere store virksomheder bruger den til at aflaste deres egne servere.

Men indholdet afgør det. At hente ophavsretligt beskyttet materiale uden tilladelse er en krænkelse.

Og her er det, folk overser: fordi du samtidig videresender til andre, er der også tale om distribution — og det bedømmes hårdere end selve det at hente. Ved BitTorrent gør du begge ting på én gang.

Rettighedshavernes organisationer i Danmark følger området aktivt.

En VPN ændrer ikke det juridiske. Den skjuler din adresse for de øvrige deltagere og flytter tilliden til VPN-udbyderen. Se vores artikel om hvad en VPN faktisk gør.

Hvad protokollen er god til

De anvendelser, hvor der ikke er noget at overveje.

Linux-installationer. Næsten alle distributioner tilbyder deres installationsfiler som torrent, og det er ofte hurtigere end deres egne servere.

Store spilopdateringer og materiale fra spilproducenter, der bruger protokollen.

Digitale arkiver. Internet Archive og lignende tilbyder store samlinger på den måde.

Videnskabelige datasæt, som kan være mange terabyte.

Og dine egne filer, hvis du vil dele noget stort med nogen uden at bruge en tjeneste.

Alternativet er lettere at anbefale

Her er den korte version.

qBittorrent er åben kildekode, reklamefrit, og der følger ingenting med. Det har stort set samme funktioner — planlægning, fjernstyring, nyhedsfeeds, båndbreddestyring — og det udvikles aktivt.

Det ligner uTorrent bevidst. Overgangen kræver ingen tilvænning.

Og der er ingen betalt udgave, ingen reklamer i vinduet og ingen tilbud i installationen.

Transmission er endnu enklere, hvis du bare vil have det grundlæggende.

Skal du bruge uTorrent alligevel, så hent kun fra producentens egen side, vælg tilpasset installation, og læs hver skærm igennem.

Praktiske råd

Begræns uploadhastigheden. Sætter du den til fri, kan den æde hele din forbindelse, og alt andet på netværket bliver langsomt. Omkring 80 procent af din faktiske uploadkapacitet er et fornuftigt udgangspunkt.

Brug planlægningen, hvis du har en forbindelse, der deles med andre. Sæt store hentninger til om natten.

Og scan det, du henter. Filer fra ukendte kilder er en klassisk vej ind for skadelig software — særligt eksekverbare filer og arkiver med adgangskode.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad skete der i 2015?

En uTorrent-opdatering installerede i det skjulte et program, der brugte brugerens processor til at udvinde kryptovaluta — også hos folk, der havde fravalgt de øvrige tilbud. Producenten bekræftede samarbejdet. Efter kraftig kritik blev installationen ændret.

Hvorfor markerer mit antivirus uTorrent?

Som regel som uønsket software på grund af medfølgende programmer. Bemærk dog, at flere konkurrenter er blevet markeret på samme måde, så det siger ikke alt i sig selv.

Er BitTorrent lovligt?

Ja, protokollen er fuldt lovlig og bruges til Linux-installationer, spilopdateringer, digitale arkiver og meget andet. Det er indholdet, der afgør det.

Uploader jeg, når jeg downloader?

Ja. Det er sådan protokollen fungerer — hver deltager videresender dele til andre. Det er værd at vide, fordi videresendelse af beskyttet materiale er distribution, og det bedømmes hårdere end selve det at hente.

Kan andre se min IP-adresse?

Ja. Alle, der deltager i samme fil, kan se de øvrige deltageres adresser. Det er ikke en fejl, men sådan forbindelserne etableres.

Gør en VPN det lovligt?

Nej. Den skjuler din adresse for de øvrige deltagere og flytter tilliden til VPN-udbyderen. Den ændrer ikke, hvad der er lovligt.

Hvad skal jeg bruge i stedet?

qBittorrent. Åben kildekode, reklamefrit, ingen medfølgende programmer, og stort set samme funktioner. Det ligner uTorrent bevidst, så der er ingen tilvænning.

Hvorfor er min download langsom?

Sandsynligvis fordi der er få deltagere i den pågældende fil. BitTorrent er hurtigt ved populære filer med mange kilder og langsomt ved gamle med næsten ingen.

Har du en cd-samling stående, er der god grund til at få den over på computeren. Skiver holder ikke evigt, og de færreste maskiner har et drev længere.

FreeRIP var i mange år et af de gængse værktøjer til det. Det virker stadig — men der er både nyere og enklere måder i dag.

Det er lovligt — og det er værd at sige

Vi har i andre artikler måttet være forsigtige med, hvad man må kopiere. Her er svaret enkelt.

Du må gerne rippe dine egne cd’er. Kopiering til privat brug inden for din husstand er tilladt efter ophavsretsloven, og Copydan — som administrerer området — nævner selv det at kopiere en købt skive over på computeren som eksempel på, hvad reglen dækker.

Og der er intet at bryde. En almindelig musik-cd har ingen kopibeskyttelse. Der er ingen kryptering, ingen lås, ingenting at omgå.

Det er dét, der gør forskellen fra film på dvd, hvor der ligger en beskyttelse, man ikke må fjerne. På en cd er der ikke noget i vejen — hverken teknisk eller juridisk.

Grænsen er den samme som altid: til dig selv og din husstand, ikke til at dele videre.

Prøv Windows’ eget først

Det enkleste svar, og det overses konsekvent.

Windows’ medieafspiller kan rippe cd’er. Læg skiven i, åbn afspilleren, og vælg at kopiere fra cd. Under indstillingerne kan du vælge format og kvalitet.

Det ligger allerede på maskinen, der følger ingenting med, og til en enkelt cd er det hurtigere end at installere noget.

Vær opmærksom på formatet. Standardvalget er ikke altid det, du vil have — se afsnittet nedenfor.

Om formatet

Det vigtigste valg på siden, og det er svært at gøre om.

FLAC er tabsfrit. Filen indeholder præcis det, der stod på cd’en, komprimeret så den fylder omkring halvdelen af en rå lydfil. Ingen kvalitet går tabt.

MP3 smider noget væk. Det er ikke nødvendigvis hørbart, men det er væk permanent.

Og det går kun én vej. Du kan altid lave en MP3 ud af en FLAC-fil. Du kan ikke gendanne det, MP3-formatet har fjernet.

Derfor: rip til FLAC. Særligt hvis du ripper en hel samling og overvejer at skille dig af med skiverne bagefter. Det er den fejl, folk fortryder — hele samlingen i MP3, og cd’erne væk.

Skal musikken på telefonen, laver du MP3-udgaver ud fra FLAC-filerne bagefter. Det tager et program et par minutter.

Om at rippe en hel samling

Nogle praktiske råd, hvis der er mere end ti skiver.

Ridsede skiver kræver mere. Almindelige programmer læser bare og går videre, hvis der er en fejl. Programmer som Exact Audio Copy læser samme sted flere gange og kan kontrollere resultatet mod en database over, hvordan andre har ripet samme udgivelse. Til en samling, du kun ripper én gang, er det arbejdet værd.

Tjek metadata undervejs. De hentes automatisk fra en onlinedatabase, men den er brugerskabt, og der er fejl. Særligt på ældre og danske udgivelser.

Sæt filnavngivningen op først. Kunstner, album, nummer — det er langt hurtigere end at rette 400 filer bagefter.

Og tag backup, når du er færdig. Du har lige brugt en weekend på noget, der kun findes ét sted. Se vores guide til fuld backup af computeren.

Alternativerne

fre:ac er den nemmeste anbefaling. Gratis, åben kildekode, aktivt vedligeholdt, og det gør præcis det samme som FreeRIP uden noget medfølgende.

Exact Audio Copy er referencen, hvis kvaliteten skal være helt i top. Det er langsommere og har flere indstillinger, men det læser omhyggeligt og kan verificere resultatet.

Windows’ egen afspiller til den enkelte skive.

Og har du ikke et cd-drev, koster et eksternt USB-drev ikke meget og virker med enhver computer. Det er ofte den manglende brik.

Om FreeRIP selv

For fuldstændighedens skyld.

Programmet gør, hvad det siger. Det ripper til MP3, WAV, FLAC, Ogg og WMA, det kan redigere metadata, hente sporinformation automatisk, og køre flere skiver i træk.

Der findes en betalt udgave med hurtigere konvertering og et par ekstra værktøjer. For de fleste er gratisudgaven rigelig — men da programmet ikke længere udvikles, er det svært at anbefale at betale for det.

Og gratisudgaven er reklamefinansieret, hvilket forklarer det, der kan følge med ved installationen.

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg rippe mine egne cd’er?

Ja. Kopiering til privat brug inden for husstanden er tilladt, og en almindelig musik-cd har ingen kopibeskyttelse — så der er heller ikke noget at omgå. Grænsen går ved at dele kopierne videre.

Udvikles FreeRIP stadig?

Nej. Sidste udgave er fra 2019 eller 2020, og programmet er markeret som udgået. Det virker stadig, men der findes vedligeholdte alternativer.

Kan Windows rippe cd’er selv?

Ja. Windows’ medieafspiller kan kopiere fra cd til både MP3 og tabsfrit format. Til en enkelt skive er det den hurtigste vej, og der følger ingenting med.

Hvilket format skal jeg vælge?

FLAC, hvis du er i tvivl. Det er tabsfrit, og du kan altid lave MP3 ud af det senere — ikke omvendt. Skal filerne direkte på en telefon, er MP3 i høj kvalitet fint.

Hvad er forskellen på FLAC og MP3?

FLAC bevarer alt og fylder omkring halvdelen af en rå lydfil. MP3 fjerner data permanent for at fylde mindre. Forskellen høres ikke altid, men den kan ikke gendannes.

Hvad gør jeg med ridsede cd’er?

Brug et program, der læser omhyggeligt og kan kontrollere resultatet — Exact Audio Copy er referencen. Almindelige programmer springer bare fejl over.

Hvad skal jeg bruge i stedet for FreeRIP?

fre:ac til de fleste — gratis, åben kildekode og stadig vedligeholdt. Exact Audio Copy hvis kvaliteten skal være helt i top. Windows’ eget til en enkelt skive.

Jeg har ikke noget cd-drev — hvad så?

Et eksternt USB-drev koster ikke meget og virker med enhver computer. Det er som regel den eneste manglende brik.

VLC er svaret på de fleste afspilningsproblemer. Det afspiller stort set alt, det kræver ingen codec-pakker, det er gratis, og der er hverken reklamer eller sporing i det.

Det er også et af de mest hentede programmer nogensinde — over seks milliarder gange ifølge udviklerne selv.

Hvorfor VLC løser problemet

Den vigtigste egenskab, og den forklarer, hvorfor det er svaret på så mange spørgsmål.

VLC har sine egne codecs indbygget. Det bruger ikke systemets, og derfor er det ligegyldigt, hvad der ellers er installeret på maskinen.

Det betyder: åbner en videofil ikke i Windows’ egen afspiller, kan VLC næsten altid. Uden at du skal installere codec-pakker, som ændrer i selve systemet.

Det er derfor, vores svar på afspilningsproblemer altid begynder med VLC — se vores artikel om codec-pakker, hvor vi forklarer, hvorfor den slags i dag sjældent er nødvendig.

Hvad det kan afspille

Stort set alle almindelige formater: MP4, MKV, AVI, WebM, MOV, FLV og resten.

De moderne videokodninger — H.264, H.265 og AV1, herunder AV1 med udvidet farvegengivelse.

Lyd i alle gængse formater, inklusive de tabsfri.

Diske og diskbilleder: dvd, cd, og ISO-filer direkte uden at skulle pakkes ud.

Om Blu-ray: VLC kan afspille Blu-ray, men kopibeskyttede udgivelser kræver nøglefiler, der ikke følger med programmet. Det er en juridisk begrænsning frem for en teknisk. Almindelige og ubeskyttede skiver afspilles uden videre.

Om undertekster

Det, folk oftest kæmper med, og VLC håndterer det bedre end de fleste.

Træk filen ind i vinduet. Har du en tekstfil ved siden af videoen, kan du bare trække den ind over det kørende billede, så bruges den.

Og ligger den i samme mappe med samme navn, finder VLC den selv.

Er teksten ude af trit, kan den justeres, mens filmen kører: H rykker den tilbage, G frem, i små spring. Det er langt nemmere end at redigere i filen.

Størrelse og udseende kan ændres under Værktøjer og Indstillinger, hvis teksten er for lille.

Om streaming og netværk

En side af programmet, de fleste aldrig rører, men som er grunden til, at det bruges professionelt.

VLC kan modtage netværksstreams — indtast en adresse under Medie og Åbn netværksstream, og programmet afspiller den.

Og det kan sende. VLC kan fungere som streamingserver og distribuere lyd og billede på et netværk. Det er derfor, programmet dukker op i it-miljøer og på skoler.

Til almindelig brug er det overflødigt. Men det er der, hvis du får brug for det.

Om version 4

Værd at kende, fordi den har været undervejs længe.

Den udgave, du henter i dag, er 3-serien. Den får stadig opdateringer — senest i slutningen af 2025 med mørkt tema, nye filtre og sikkerhedsrettelser.

Version 4 findes i testudgaver, men er ikke udgivet. Den har været under udvikling i årevis, og der er ikke meldt nogen dato ud.

Det er der, de automatiske undertekster hører hjemme. Funktionen blev vist frem i begyndelsen af 2025 og fik stor omtale, men den er stadig ikke tilgængelig.

Har du en nyere bærbar med ARM-processor, findes der nu udgaver bygget til den.

Forbeholdene

Ærligt, selvom der ikke er meget at sige.

Udseendet er funktionelt. Der findes temaer, men programmet ser ud, som det altid har gjort. Nogle foretrækker noget mere moderne.

Det er ikke et redigeringsprogram. Der er konvertering og optagelse, men vil du klippe video, skal du bruge noget andet — se vores oversigt over gratis videoredigering.

Og konverteringen er langsom sammenlignet med værktøjer bygget til formålet. Den er der, når du har brug for den én gang, ikke til store opgaver.

Hvis du henter det

Kun fra videolan.org. VLC er et af de navne, der oftest misbruges på downloadportaler, netop fordi det er så udbredt.

Der er ingen medfølgende programmer i den officielle udgave. Bliver du tilbudt noget ekstra under installationen, er du det forkerte sted.

Og det er gratis. Der findes ingen betalt udgave, ingen abonnement og ingen konto. Projektet drives af en nonprofit og lever af donationer.

Ofte stillede spørgsmål

Kan VLC lave undertekster automatisk?

Ikke endnu. Funktionen blev vist frem i januar 2025 og fik stor omtale, men den er stadig ikke udgivet. Den hænger sammen med version 4, som fortsat er i testudgaver. Windows kan i mellemtiden lave tekstning på skærmen med Windows + Ctrl + L.

Er VLC 4 udkommet?

Nej. Den findes i testudgaver og har været under udvikling i årevis. Den udgave, du henter, er 3-serien, som stadig får opdateringer.

Skal jeg installere codecs for at bruge VLC?

Nej. VLC har sine egne indbygget og bruger ikke systemets. Det er hele pointen med programmet.

Kan VLC afspille Blu-ray?

Ja, men kopibeskyttede udgivelser kræver nøglefiler, der ikke følger med. Ubeskyttede skiver afspilles uden videre.

Er VLC gratis?

Ja, helt. Åben kildekode, ingen reklamer, ingen sporing, ingen betalt udgave og intet krav om konto. Projektet drives af en nonprofit.

Mine undertekster er ude af trit — hvad gør jeg?

Tryk H for at rykke teksten tilbage og G for at rykke den frem, mens filmen kører. Det justerer i små spring, indtil det passer.

Kan jeg konvertere filer med VLC?

Ja, under Medie og Konvertér/gem. Det er langsommere end værktøjer bygget til formålet, men det er der, når du har brug for det en enkelt gang.

Hvor henter jeg VLC?

Fra videolan.org. Programmet er så udbredt, at navnet ofte misbruges på downloadportaler — og den officielle udgave indeholder ingen medfølgende programmer.

Apache OpenOffice er en gratis kontorpakke med tekstbehandling, regneark, præsentationer og mere. Den har eksisteret i over tyve år og bruges stadig af mange.

Men der er én begrænsning, som afgør, om den passer til dig — og den står sjældent i omtalerne.

Om filformaterne

Det vigtigste afsnit, og det er værd at være helt præcis.

OpenOffice kan åbne DOCX, XLSX og PPTX. Du kan modtage en fil fra en Word-bruger og læse den.

Men du kan ikke gemme i de formater. Ser du i Gem som-menuen, er mulighederne programmets eget format og de gamle Word-formater fra 97 og tidligere. De moderne findes ikke i listen.

Det er ikke en fejl eller en indstilling. Projektets eget supportforum svarer utvetydigt på spørgsmålet: programmet har aldrig kunnet det. Og ønsket om funktionen har ligget i deres fejldatabase uden fremdrift siden 2014.

Hvad det betyder i praksis:

Skal du aflevere en opgave, sende et dokument til en arbejdsplads, eller indsende noget til det offentlige, hvor DOCX forventes — så kan OpenOffice ikke levere filen.

Du kan gemme som PDF, hvis modtageren kun skal læse. Skal dokumentet redigeres videre, hjælper det ikke.

Du kan gemme i det gamle DOC-format, som Word stadig kan åbne. Men det ser gammeldags ud, og nogle systemer afviser det.

LibreOffice kan gemme i de moderne formater. Det er den samme kodebase i sin oprindelse, det er lige så gratis, og det er den forskel, der betyder mest for de fleste.

Om udviklingen

Her er der grund til at være præcis frem for dramatisk.

Man hører ofte, at OpenOffice ikke er blevet opdateret siden 2014. Det er ikke rigtigt. Der er kommet udgivelser siden — senest i efteråret 2025.

Men det er vedligeholdelse frem for udvikling. Funktionslinjen stammer fra 2014, og de senere udgivelser har hovedsageligt været rettelser. Der kommer ikke nye funktioner af betydning.

LibreOffice udgiver derimod løbende og har officielle udgaver til flere af de arkitekturer, moderne maskiner bruger.

Er det et problem? Til et program, der åbner og gemmer dokumenter, betyder nye funktioner mindre end i andre kategorier. Men det betyder noget for, hvor hurtigt fejl og sikkerhedsproblemer bliver rettet.

Hvad pakken indeholder

For fuldstændighedens skyld — indholdet er solidt og dækker det meste.

Writer til tekstbehandling. Breve, rapporter, opgaver, større dokumenter med typografier og indholdsfortegnelse.

Calc til regneark. Budgetter, beregninger, diagrammer, pivottabeller.

Impress til præsentationer.

Draw til tegninger og diagrammer. Kan også åbne og redigere PDF-filer, hvilket er mere, end mange forventer.

Base til databaser.

Math til matematiske formler, som kan sættes ind i de øvrige programmer.

Alt sammen gratis, også til erhvervsmæssig brug, og uden konto eller abonnement.

Om det åbne format

En reel styrke, som er værd at forstå.

Pakkens eget format, OpenDocument, er en international standard. Det betyder, at filerne kan læses af flere forskellige programmer og med rimelighed også om mange år.

Det er det format, du bør gemme i til dig selv. Det håndterer alt, programmet kan, uden tab.

Men vær opmærksom på én ting: nyere LibreOffice-dokumenter kan bruge egenskaber i formatet, som OpenOffice ikke bevarer. Kommentarer i tegninger og præsentationer er et dokumenteret eksempel. De to programmer deler format, men de er ikke fuldstændig ombyttelige.

Hvem giver det mening for?

Bruger du kun dokumenter til dig selv og deler sjældent noget, er OpenOffice fint. Det er stabilt, det er gennemprøvet, og det gør sit arbejde.

Har du en opsætning, der virker — måske på en arbejdsplads, hvor det er afprøvet, eller med udvidelser du er afhængig af — er der ingen grund til at skifte for skiftets skyld.

Skal du derimod aflevere filer til andre i de formater, verden bruger, er LibreOffice det rigtige valg. Til en ny installation er der ikke rigtig noget argument for OpenOffice.

Se vores gennemgang af LibreOffice, og vores oversigt over gratis skriveprogrammer til Windows.

Skal du skifte fra Word, gennemgår vi det praktiske i vores artikel om at skifte til et gratis alternativ.

Hvor det kommer fra

Kort, fordi historien forklarer, hvorfor der findes to næsten ens pakker.

Projektet begyndte som et kommercielt program, blev frigivet som åben kildekode omkring årtusindskiftet, og blev en af de mest udbredte gratis kontorpakker.

I 2010 delte projektet sig. En stor del af udviklerne dannede LibreOffice. Resten af projektet blev året efter overdraget til Apache Software Foundation og hedder siden Apache OpenOffice.

Det er derfor de to ligner hinanden så meget — de har samme udgangspunkt. Og det er derfor, LibreOffice har flest folk: hovedparten af udviklerne gik den vej.

Ofte stillede spørgsmål

Kan OpenOffice gemme som DOCX?

Nej. Det kan åbne DOCX, XLSX og PPTX, men ikke gemme i dem. Programmet har aldrig kunnet det, og ønsket har ligget i projektets egen fejldatabase uden fremdrift siden 2014.

Hvad kan jeg så gemme som?

Programmets eget OpenDocument-format, eller de gamle Word-formater fra 97 og tidligere. Skal modtageren kun læse dokumentet, er PDF en løsning.

Er OpenOffice døende?

Nej, men det er i vedligeholdelse frem for udvikling. Der kommer stadig udgivelser — senest i efteråret 2025 — men funktionerne stammer fra 2014.

OpenOffice eller LibreOffice?

LibreOffice til en ny installation. Det kan gemme i de moderne formater, det udgives løbende, og det har officielle udgaver til flere typer hardware. OpenOffice giver mening, hvis du har en afprøvet opsætning, der virker.

Er de to det samme program?

Nej. De har samme oprindelse, men er to separate projekter med hver deres udgivelser, dokumentation og udvidelser. LibreOffice opstod, da hovedparten af udviklerne forlod det oprindelige projekt.

Er det gratis til erhvervsmæssig brug?

Ja. Begge pakker må bruges frit, også kommercielt, uden licens eller abonnement.

Kan jeg åbne mine gamle Word-filer?

Ja, både de gamle og de nye formater. Det er kun i den anden retning — at gemme i de nye — begrænsningen ligger.

Hvilket format bør jeg gemme i?

OpenDocument til dine egne dokumenter. Det er en international standard og håndterer alt, programmet kan. Skal filen videre til andre, afhænger det af, hvad de bruger.

Device Doctor er et af de programmer, der lover at finde og opdatere alle dine drivere automatisk. Idéen er tiltalende: én knap, og så er alt på plads.

Vi anbefaler det ikke — og det er værd at forklare hvorfor, for begrundelsen gælder hele kategorien.

Hvorfor vi ikke anbefaler dem

Der er tre grunde, og de hænger sammen.

Microsoft fraråder dem selv. I deres egne supportfora er svaret utvetydigt: sådanne værktøjer installerer ofte forkerte drivere og gør systemet ustabilt. Anbefalingen er Windows Update eller producentens egen side.

Tallet, de viser, er ikke pålideligt. Programmerne markerer rutinemæssigt drivere som forældede på maskiner, hvor producentens nyeste allerede er installeret. De sammenligner med deres egen database — ikke med, om noget faktisk er galt.

Og forretningsmodellen skaber problemet. Gratis scanning, alarmerende resultat, betaling for løsningen. Jo flere “problemer”, der findes, jo bedre for forretningen. Flere programmer i kategorien installerer desuden ekstra software undervejs, og enkelte markeres af sikkerhedsprogrammer under installationen.

Om præmissen

Artikler om denne slags programmer åbner næsten altid ens: forældede drivere giver dårligere ydelse, hardwarefejl og ustabilitet.

Det er sælgerens argument, ikke en beskrivelse af virkeligheden.

En driver, der virker, skal ikke skiftes ud. Der er ingen gevinst ved at udskifte den, og der er en lille, men reel risiko for, at den nye giver problemer, den gamle ikke havde.

Windows klarer allerede det meste. Systemet finder selv drivere til langt de fleste enheder og opdaterer dem gennem Windows Update. Det har det gjort i mange år.

Undtagelsen er grafik. Spiller du, er der en reel grund til at holde grafikdriveren nogenlunde frisk, fordi nye spil ofte forudsætter det. Til alt andet er der ingen grund uden et konkret problem.

Vi gennemgår det nærmere i vores artikel om hvad en driver er, og om du skal opdatere den.

Metoden, programmerne bruger

Her er den nyttige del, og den forklarer, hvorfor du ikke behøver programmet.

Et driveropdateringsprogram gør i praksis dette: det læser en identifikationskode ud af hver enhed og slår den op i sin database.

Den kode kan du selv se. Sådan gør du:

1. Højreklik på Start-knappen, og vælg Enhedshåndtering.
2. Højreklik på enheden, og vælg Egenskaber.
3. Gå til fanen Detaljer.
4. Vælg Hardware-id’er i rullemenuen.

Du får en kode med producentnummer og enhedsnummer. Søg på den, og du finder ud af præcis hvilken enhed det er — også når Windows kalder den “ukendt enhed”.

Derefter henter du driveren fra producenten. Det er den samme driver, programmet ville have peget på, bare uden mellemled og uden at gætte på versionen.

Hvis noget faktisk mangler

Den situation, der bringer folk til den slags programmer.

Kig først i Enhedshåndtering. Et gult udråbstegn betyder, at der mangler eller fejler en driver. Er der ingen, er alt Windows kan se i orden — og så er der intet at opdatere.

Kør Windows Update, og se også under Avancerede indstillinger, Valgfrie opdateringer. Nogle drivere ligger der og installeres ikke automatisk. Det er stedet, de fleste overser.

Har du en bærbar eller færdigbygget maskine, så gå til producentens supportside og indtast maskinens modelnummer eller servicetag. Deres udgave er tilpasset netop din model, hvilket en generisk driver fra en database ikke er.

Har du bygget selv, så hent fra komponentproducenten — NVIDIA, AMD, Intel, Realtek og så videre.

Og lav et gendannelsespunkt først. Det tager under et minut.

Hele fremgangsmåden står i vores guide til opdatering af drivere i Windows.

Hvis en driver giver problemer

Nemt at fortryde, og værd at kende.

1. Åbn Enhedshåndtering.
2. Højreklik på enheden, vælg Egenskaber.
3. Gå til fanen Driver, og klik Rul driver tilbage.

Er knappen grå, har Windows ikke gemt den forrige udgave — og så er gendannelsespunktet vejen tilbage.

Producenternes egne værktøjer

Den ene undtagelse i kategorien, og den er værd at fremhæve.

NVIDIA, AMD og Intel har hver deres program, som håndterer deres egne komponenter. Det samme har Dell, HP og Lenovo for deres maskiner.

Forskellen er afgørende: de dækker kun deres eget udstyr, de henter fra kilden, og de har ingen grund til at overdrive antallet af opdateringer.

Vær opmærksom på, at nogle af dem også indeholder andet — spilfunktioner, kontoopretning, reklamer for producentens øvrige produkter. Det kan som regel slås fra.

Når problemet ikke er driveren

Værd at vide, så du ikke bruger en aften det forkerte sted.

En langsom computer skyldes sjældent drivere. Kig på disktypen, hukommelsen og opstartsprogrammerne — se vores artikel om hukommelsen i Windows.

Og nogle problemer sidder i firmwaren frem for i driveren. Det gjaldt blandt andet stabilitetsproblemerne på visse Intel-processorer, hvor rettelsen kom som en BIOS-opdatering — vi gennemgår det i vores artikel om Intel-drivere.

Ofte stillede spørgsmål

Kan I anbefale Device Doctor?

Nej, og det gælder kategorien frem for netop dette program. Microsoft fraråder selv tredjeparts driveropdateringsprogrammer, fordi de ofte installerer forkerte drivere og gør systemet ustabilt.

Hvorfor finder programmet så mange forældede drivere?

Fordi det sammenligner med sin egen database og tæller enhver driver, der ikke er den nyeste der. Programmerne markerer rutinemæssigt drivere som forældede på maskiner, hvor producentens nyeste allerede er installeret.

Skal jeg overhovedet opdatere mine drivere?

Ikke rutinemæssigt. Virker alt, er der ingen gevinst — og en lille risiko. Undtagelsen er grafikdriveren, hvis du spiller, fordi nye spil ofte forudsætter en nyere udgave.

Hvordan finder jeg driveren til en ukendt enhed?

Højreklik på enheden i Enhedshåndtering, vælg Egenskaber, fanen Detaljer, og vælg Hardware-id’er. Søg på koden — den identificerer enheden præcist. Det er nøjagtig samme metode, programmerne bruger.

Hvor henter jeg drivere?

Hos producenten af maskinen, hvis du har en bærbar eller færdigbygget pc. Hos komponentproducenten, hvis du har bygget selv. Aldrig fra downloadportaler eller databasetjenester.

Er producenternes egne værktøjer også dårlige?

Nej, de er undtagelsen. NVIDIA, AMD, Intel, Dell, HP og Lenovo har hver deres, og de dækker kun deres eget udstyr og henter fra kilden.

Hvad gør jeg, hvis en ny driver giver problemer?

Rul den tilbage: Enhedshåndtering, højreklik på enheden, Egenskaber, fanen Driver, og Rul driver tilbage. Derfor er et gendannelsespunkt inden opdatering også værd at lave.

Kan drivere gøre computeren hurtigere?

Sjældent mærkbart, med undtagelse af grafikdrivere i spil. Er maskinen generelt langsom, ligger årsagen næsten altid et andet sted.