Hotspot Shield er en af de mest hentede VPN-tjenester nogensinde. Den kom i 2008, da offentligt wi-fi begyndte at brede sig, og den har en gratisudgave.
Der er en sag i tjenestens historie, som er værd at kende — og en generel afklaring om, hvad en VPN egentlig gør.
Klagen fra 2017 — hvad der blev fremført
Det omtales tit som “kritik”. Det var en formel klage til de amerikanske forbrugermyndigheder.
En privatlivsorganisation gik til myndighederne
I august 2017 indgav Center for Democracy & Technology en klage til den amerikanske forbrugerstyrelse over uoplyst datadeling og omdirigering af brugernes trafik — betegnet som urimelig og vildledende forretningspraksis.
Analysen blev lavet sammen med et universitet
Forskere fra Carnegie Mellon University gennemgik appen. Ifølge klagen indeholdt den mere end fem forskellige sporingsbiblioteker fra tredjeparter.
Og der blev indsat kode i brugernes trafik
Klagen anførte, at tjenesten aktivt indsatte JavaScript i brugernes sider til reklame- og sporingsformål, og kunne omdirigere trafik til partnersider. I en tjeneste, der sælges som privatlivsbeskyttelse.
Producenten afviste påstandene
Selskabet kaldte klagen ubegrundet og fastholdt, at brugeroplysninger aldrig kobles til deres onlineaktivitet. Det er ni år siden, og ejerskabet er skiftet to gange siden.
Vi nævner det, fordi en VPN er en tjeneste, hvor al din trafik passerer gennem én leverandør. Deres historik er derfor mere relevant end ved næsten enhver anden slags program.
Om sagen fra 2017
Den omtales som regel i en bisætning om “privatlivsdebatter”. Det var mere konkret end det.
En privatlivsorganisation gik til de amerikanske forbrugermyndigheder. I august 2017 indgav Center for Democracy & Technology en klage over uoplyst datadeling og omdirigering af brugernes trafik, betegnet som urimelig og vildledende forretningspraksis.
Analysen var lavet sammen med Carnegie Mellon University. Ifølge klagen indeholdt appen mere end fem sporingsbiblioteker fra tredjeparter, og den videregav oplysninger som netværksnavne og enhedsidentifikatorer.
Det tungeste punkt var indsat kode. Klagen anførte, at tjenesten aktivt indsatte JavaScript i brugernes sider til reklame- og sporingsformål, og kunne omdirigere trafik til partnersider.
I en tjeneste, der sælges som privatlivsbeskyttelse, er det ikke en detalje.
Selskabet afviste påstandene som ubegrundede og fastholdt, at brugeroplysninger aldrig kobles til onlineaktivitet.
Og der var en fejl året efter. I februar 2018 fandt en sikkerhedsforsker en fejl, der kunne afsløre brugerens land og navnet på det wi-fi, personen var koblet på.
Hvad betyder det i dag? Det er ni år siden, og ejerskabet er skiftet to gange — først et navneskifte, derefter et opkøb. Praksissen kan være ændret.
Men en VPN er en usædvanlig tjeneste: al din trafik passerer gennem én leverandør. Deres historik er derfor mere relevant her end ved næsten enhver anden slags program.
Hvem ejer tjenesten
Værd at have på plads, fordi navnet skifter i omtalerne.
Den blev udviklet af AnchorFree, som skiftede navn i slutningen af 2019.
Selskabet blev derefter opkøbt af en anden amerikansk udbyder inden for digital sikkerhed i 2020.
Jurisdiktionen er amerikansk — hvilket den også var før. Det er relevant, hvis myndighedsadgang til data betyder noget for dig.
Om gratis VPN i det hele taget
Det gælder hele kategorien, ikke kun denne tjeneste.
Serverdrift koster penge
En VPN kræver båndbredde i alle de lande, tjenesten dækker. Er den gratis, betales det et andet sted — typisk med reklamer, med data, eller ved at gratisbrugerne skal opgradere.
Og du flytter tilliden frem for at fjerne den
Uden VPN kan din internetudbyder se, hvor du går hen. Med VPN kan VPN-udbyderen. Det er ikke nødvendigvis dårligere — men det er et valg af, hvem du stoler mest på.
Vil du have gratis, så vælg en, der er undersøgt
Der findes gratistjenester uden reklamer og uden datagrænse, drevet af selskaber med en dokumenteret privatlivspraksis og uafhængige revisioner. Det er dem, der er værd at kigge på.
Og en VPN beskytter ikke mod hacking
Den krypterer forbindelsen. Den stopper ikke skadelig software, den forhindrer ikke svindel, og den gør dig ikke anonym over for tjenester, du er logget ind på.
Til det oprindelige formål — offentligt wi-fi på en café eller i en lufthavn — er en VPN stadig fornuftig. Men langt de fleste sider bruger i dag kryptering i forvejen.
Hvad en VPN faktisk gør
Her skal vi rette noget, artiklen tidligere har sagt.
En VPN krypterer forbindelsen mellem din maskine og en server og skjuler din adresse for de sider, du besøger.
Det den gør godt:
Beskytter på et netværk, du ikke stoler på. Det oprindelige formål, og stadig det bedste argument.
Skjuler din placering for sider, der bruger den til at afgøre, hvad du må se.
Og gør din trafik uigennemsigtig for din internetudbyder.
Det den ikke gør:
Den beskytter ikke mod hacking. Den stopper ikke skadelig software, den forhindrer ikke svindel, og den lukker ingen huller i din maskine.
Den gør dig ikke anonym. Er du logget ind på en tjeneste, ved den præcis hvem du er, VPN eller ikke.
Og den fjerner ikke tillid — den flytter den. Uden VPN kan din udbyder se, hvor du går hen. Med VPN kan VPN-udbyderen. Hvilket er bedre, afhænger af hvem du stoler mest på.
Vi gennemgår det nærmere i vores artikel om NordVPN, hvor samme spørgsmål behandles.
Om gratisudgaven
Serverdrift koster penge. En VPN kræver båndbredde i mange lande. Er tjenesten gratis, betales det et andet sted.
Ved denne tjeneste betales det med reklamer og med begrænsninger, der skal få dig til at opgradere — færre servere og lavere hastighed.
Vil du have en gratis VPN, findes der muligheder uden reklamer og uden datagrænse, fra udbydere med uafhængige revisioner og en dokumenteret privatlivspraksis. Det er dem, der er værd at undersøge først.
Og til det oprindelige formål — en café eller en lufthavn — er det værd at vide, at langt de fleste sider i dag bruger kryptering i forvejen. Behovet er mindre, end det var i 2008.
Om Hydra-protokollen
En teknisk detalje, der er værd at nuancere.
Tjenesten bruger sin egen protokol frem for de gængse. Den er udviklet med hastighed for øje, og tjenesten klarer sig godt i hastighedstest.
Men den er lukket. I modsætning til de åbne protokoller kan den ikke gennemgås af uafhængige forskere. Man er henvist til at tage producentens ord for, hvordan den virker.
Til hastighed er det en fordel. Til gennemsigtighed er det det modsatte.
Kilder
Alle faktuelle oplysninger i artiklen er kontrolleret mod nedenstående kilder.
- Selve klagen til forbrugerstyrelsen, august 2017 – Center for Democracy & Technology
- Gennemgang af klagens indhold og de anførte fund – The Register
- Producentens afvisning af påstandene – Threatpost
- Hotspot Shield — herunder sikkerhedsfejlen fra februar 2018 – Wikipedia
- Om ejerskabets udvikling fra AnchorFree til den nuværende ejer – AlwaysVPN
Ofte stillede spørgsmål
Hvad gik sagen fra 2017 ud på?
En privatlivsorganisation indgav sammen med universitetsforskere en klage til de amerikanske forbrugermyndigheder. Den anførte uoplyst datadeling, mere end fem sporingsbiblioteker, og at tjenesten aktivt indsatte JavaScript i brugernes sider til reklameformål. Selskabet afviste påstandene.
Er tjenesten sikker at bruge i dag?
Det er ni år siden, og ejerskabet er skiftet to gange. Praksissen kan være ændret. Men ved en VPN passerer al din trafik gennem én leverandør, og deres historik er derfor mere relevant end ved andre programmer.
Hvem ejer Hotspot Shield?
Den blev udviklet af AnchorFree, som skiftede navn i 2019 og blev opkøbt af en anden amerikansk udbyder i 2020. Jurisdiktionen er amerikansk.
Beskytter en VPN mod hacking?
Nej. Den krypterer forbindelsen og skjuler din adresse. Den stopper ikke skadelig software, forhindrer ikke svindel og lukker ingen huller i din maskine.
Gør en VPN mig anonym?
Nej. Er du logget ind på en tjeneste, ved den hvem du er. En VPN flytter tilliden fra din internetudbyder til VPN-udbyderen — den fjerner den ikke.
Er gratis VPN en god idé?
Det afhænger helt af udbyderen. Serverdrift koster penge, så en gratis tjeneste betales et andet sted. Der findes gratistjenester uden reklamer og datagrænse fra udbydere med uafhængige revisioner — dem er det værd at begynde med.
Hvad er Hydra-protokollen?
Tjenestens egen protokol, udviklet med hastighed for øje. Til forskel fra de gængse protokoller er den lukket og kan ikke gennemgås uafhængigt.
Har jeg brug for en VPN på offentligt wi-fi?
Mindre end før. Langt de fleste sider bruger i dag kryptering i forvejen, så en aflytter på netværket ser ikke indholdet. Det er stadig det bedste argument for en VPN, men behovet er ikke som i 2008.