Tilføj og del netværksprinter i Windows 7

Christopher

Updated on:

Det er faktisk nemt at tilføje og dele en netværksprinter i Windows 7. Hvis du allerede har installeret en printer i Windows 7 mangler du blot at gøre den tilgængelig på netværket og dele den med alle brugere på samme netværk. Du kan samtidigt kontrollere hvilke brugere som har adgang til printeren ved at tildele særlige rettigheder. I dette lille tip vise vi hvordan du tilføjer og deler din netværksprinter i Windows 7.

En printer som er tilknyttet direkte til et netværk, i modsætning til en computer som sluttet til en enkel computer, er tilgængelig for alle brugere på samme netværk. En netværksprinter skal have en netværksport eller en trådløs forbindelse, der tillader dem at være tilknyttet direkte til netværket.

Du kan dele en printer ved at følge disse trin. Først skal du tilknytte printeren og tænde for den – herefter følge disse trin:

Slå Fil- og printerdeling til

Du skal starte med at aktivere fil- og printerdeling. Klik på Start-knappen -> Kontrolpanel -> Vis netværksstatus og -opgaver -> Rediger avancerede delingsindstillinger.

Du befinder dig nu i vinduet “Rediger delingsindstillinger for forskellige netværksprofiler”. Her skal du aktivere Fil- og printerdeling ved at klikke i “Slå fil- og printerdeling til”.

Nu er du klar til at dele din printer med andre brugere på netværket.

Sådan deler du din printer

Klik på Start-knappen -> Enheder og printere. Højre-klik den printer som du har installeret i Windows 7 og du ønsker at dele på netværket. Vælg Printeregenskaber.

Klik på fanebladet Deling og afkryds feltet “Del denne printer”. Så snart feltet er afkrydses vælger Windows 7 et navn til printeren – du kan selv omdøbe navnet, hvis du ønsker et andet.

Nu er din printer tilgængelig for andre brugere på netværket. Nu mangler du blot at tilføje en netværksprinter på en brugers computer.

Tilføj en netværksprinter til en computer

Klik på Start-knappen -> Enheder og printere. I den øverste værktøjslinje skal du vælge knappen “Tilføj en printer”.

Windows 7 åbner en dialogvindue og beder dig specificere hvilken type printer du vil installere. Vælg “Tilføj netværksprinter, trådløs printer eller Bluetooth-printer.

Følg instruktionerne på siden og vælg den printer du ønsker at tilføje som netværksprinter. Du kan nu printe via den angivne printer via netværket.