Se TV og film online helt gratis

0
1549

Du kan faktisk se TV, film, serier og sport online helt gratis med mange af de populære programmer, der benytter teknologien P2PTV og streamer video direkte til din computers skærm. Der findes også mange gode portaler, der viser online TV og film.

Tidligere var det svært at se online TV og film, da det kræver en hurtig bredbåndsforbindelse. Men nu har næsten alle danske hjem en hurtig forbindelse på mindst 50 MBit. Det gør det muligt f. eks at finde online TV kanaler og se fodbold kampe via computeren.

I dette lille tip vil vi præsentere tre af de bedste P2PTV programmer, der kan levere online TV og film til din computer. Desuden anmelder vi tre portaler, der alle tilbyder mange online TV-kanaler og film.

SopCast

SopCast er nok det mest populære P2PTV program. SopCast giver dig adgang til et væld af online TV-kanaler, der viser det bedste indenfor sport, TV og film. SopCast kræver ikke at du skal registrere dig nogen steder og SopCast bliver opdateret jævnligt, så nye kanaler tilføjes.

Download SopCast

TVUPlayer

TVUPlayer blevet udviklet, så brugere verden over kunne se det bedste TV og film fra amerikanske netværk som f. eks CBS. TVUPlayer giver dig også adgang til nogle af de bedste sportskanaler, der tit har engelske Premier League kampe på programmet.

Download TVUPlayer

TvAnts

TvAnts er et af de ældste P2PTV programmer, men også det mest brugte verden over. TvAnts giver dig ikke kun mulighed for at se film, TV, sport, TV-serier og nyheder online, men gør det samtidigt muligt at dele dine TV-feeds med andre brugere. TvAnts er også velkendt for sin bruger-venlighed og fungerer utroligt stabilt.

Download TvAnts

Portaler med online TV og film

Der findes også et utal af portaler, der tilbyder gratis online TV – her er Project Free TV nok et af de mest populære. Project Free TV har en overvældende stor samling af de mest populære TV-serier og film. Portalen bliver dagligt opdateret af brugerne, der lægger links ud til andre steder på nettet hvor man kan se TV og film. Er du f. eks interesseret i et afsnit af en bestemt TV-serie, så kan du enten gennemgå indholdsfortegnelsen fra A til Z eller blot søge i tekstboksen i øverste venstre hjørne.

Besøg Project Free TV

Portalen Find Internet TV er også en interessant side, der samler online TV og video. Her er udvalget stort og du kan finde mange specielle TV-kanaler og f. eks søge på en specifik serie eller sportsbegivenhed. Find Internet TV bliver opdateret jævnligt og det er ikke så ofte man som bruger støder ind i “forældede” links.

Besøg Find Internet TV

Tidligere artikelDe 8 bedste marketing software tools
Næste artikelDOSBox