Kan du lide at se film på nettet, men kan du ikke lide at betale dyre domme for det? Så kan det være, at Filmstriben er noget for dig. Desværre er det ikke alle, der kender til denne fede platform. Læs med og find ud af, hvor du kan se gratis film!
Lær Filmstriben at kende
Filmstriben er bibliotekets filmdatabase. Ligesom med bøger, kan du helt gratis ’låne’ film online og se dem. Det kræver bare, at du har en bruger på biblioteket. Har du allerede det er det endnu nemmere at komme i gang med at se alle de film du har lyst til på Filmstriben. Hvis du endnu ikke har en bruger, eller en låneprofil, skal du oprette sådan en først. Mere om det senere.
Er du ikke til film, kan du bruge din tid på noget andet.
Hvilke slags film kan man se?
Det er ikke altid de nye, store blockbusters der er tilgængelige på Filmstriben. Her finder du i stedet primært smalle film, europæiske film eller dybe film, hvor der er stof til eftertanke. Der er til gengæld film til de fleste aldersgrupper. Her er de filmkategorier, du kan finde på platformen:
- Animation
- Børn: Får små børn, For større børn
- Dokumentar
- Kortfilm
- Spillefilm
- Tv-serier
- Unge
Er der en særlig film, du virkelig godt kunne tænke dig at se, kan du skrive til deres kundeservice. De vil gerne forsøge at imødekomme dit ønske, så længe den rammer udvælgelseskriterierne. Der er selvfølgelig ingen garant.
Sådan bruger du Filmstriben
Du kan tilgå Filmstriben via din almindelige internetbrowser eller via appen.
Hvis du ikke allerede har en biblioteksbruger, kan du oprette den online. Bare følg guiden på hjemmesiden. Du kan også henvende dig på dit lokale bibliotek.
Har du allerede en, så skal du bare gå ind på film striben, logge ind og vælge den film, du gerne vil se.
Du skal være over 18 for selv at oprette en bruger. Er du under 18 år skal du have hjælp/tilladelse fra en forælder eller værge.
Når du har lånt en film, kan du se den i de næste 48 timer. Du behøver ikke gøre noget for at ’aflevere filmen tilbage’ herefter.
Hvis du ikke kan vælge, kan du bruge ’Inspiration’ og måske finde noget blandt de gode forslag. Du kan også bruge ’Film på vej’ for at se, hvad du kan glæde dig til snart at se på Filmstriben.
Er det gratis at se film på Filmstriben?
Ja, det er gratis at bruge, men følger et pointsystem. Hver måned for du tildelt et antal point. Det varierer, hvor mange point der uddeles, og man kan ikke gemme til næste måned.
Det ’koster’ cirka 4 point at se en film, 3 point at se dokumentar. Film der er kortere end 30 minutter koster 2 point, og helt korte på under 15 minutter koster 1.
Der er også et loft for, hvor mange film, du må se om måneden.