Ludo

Christopher

Ludo

Er du klar til en dosis nostalgi og spændende konkurrence? Ludo er det perfekte brætspil for hele familien og venner i alle aldre. Det er hurtigt at lære, så her får du en guide til, hvordan du nemt kommer i gang. Du lærer reglerne, hvordan du spiller online og meget mere om Ludo.

Hvad er Ludo?

Ludo er et sjovt brætspil for to til fire spillere, hvor det gælder om at få alle sine brikker fra startfeltet og i mål. Du spiller med terninger, og for hver kast skal I rykke jeres brikker rundt på spillepladen, mens I kan forsøge at slå modstanderens brikker hjem ved at lande på de samme felter.

Ludo Regler

Der er ikke mange regler i Ludo, men her har vi samlet de grundlæggende. 

Grundlæggende regler

Hver spiller vælger fire brikker i en farve og sætter dem i sit startfelt. Før du kan rykke din brik ud på spillepladen, skal du slå en sekser (eller en globus, hvis der spilles med en rigtig Ludo terning). Har du ikke nogle brikker ude, må du slå tre gange for at forsøge at få en sekser eller en globus.

Er du så uheldig ikke at slå rigtigt med terningen med disse forsøg, går turen videre til næste spiller. Hvis du får en sekser eller en globus, må du rykke en brik ud og slå igen med terningen.

Besatte felter og modstanders brik

Hvis du lander på et felt, hvor der står en modstanders brik, bliver modstanderens brik sendt tilbage til deres startfelt. Står der derimod to af modstanderens brikker, er det i stedet dig, der bliver sendt hjem. Du må ikke lade vær med at flytte din brik, men har du flere brikker ude, kan du undgå at blive sendt hjem ved at flytte en anden brik.

Sådan spiller du Ludo Online

Hvis du ikke har et Ludo bræt, men ønsker at spille mod venner eller tilfældige modstandere, findes der et væld af online platforme, hvor du kan dykke ned i dette klassiske spil. Uanset om du foretrækker en hurtig omgang eller en længere turnering, er der masser af muligheder for at spille Ludo.

Hvordan en spiller får sin tur

Man skiftes til at slå med terningen, og turtagningen følger urets retning. Hvis en spiller slår en sekser, får de et ekstra kast. Har man ingen brikker ude, må man forsøge tre gange. Hvis man ikke slår en sekser på de tre ture, går turen videre til den næste.

Sådan flytter du dine sine brikker

Når først man har fået en brik ud af startfeltet, må man flytte sin brik det antal felter, som terningen viser. Lander man på et felt med en stjerne på, må man flytte sin brik til næste stjerne. Lander man på en stjerne før ens målområde, må man rykke hele vejen op i mål. 

Nogle spiller med reglen, at man er fredet på stjerne feltet. Hvis du står på et stjernefelt, og en modstander lander på stjernefeltet før dig, så de altså er tvunget til at rykke til dit, bliver de slået hjem.

Sådan vinder du i Ludo

Man vinder Ludo, når alle fire brikker er kommet i mål. Når første ens brik er inde i målområdet, kan den ikke slås hjem af andre. Nogle spiller med reglen, at man må rykke sin brik frem og tilbage inde i målfeltet, alt efter hvor mange øjne man slår. Andre spiller med reglen, at man skal have det præcis antal øjne, man mangler, for at komme helt i mål. 

Forskellige udgaver

Der er forskellige måder at spille Ludo på, og her kan du læse om to forskellige slags:

Standard Ludo

Standard Ludo spilles med en almindelig terning og følger de grundlæggende regler, hvor alle spillere skal slå en sekser for at få deres brikker ud. Man kan slå modstandere hjem, men man behøver ikke.

Kamp Ludo

Kamp Ludo følger de grundlæggende regler, men er den mere aggressive udgave, hvor spillerne er tvunget til at slå modstandernes brikker hjem, så snart det er muligt. Hvis man undlader eller overser en mulighed for at slå en modspillers brik hjem, og de andre spillere opdager det, bliver ens egen brik sendt hjem som straf.

Ofte Stillede Spørgsmål

Vi har samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål om Ludo her.

Hvad er Ludo?

Ludo er et brætspil, hvor målet er at få alle sine brikker ind i målfeltet. Spillet handler om held, men man kan også spille strategisk. 

Hvordan spilles Ludo?

Spillerne slår med terningen, flytter deres brikker og forsøger at slå modstandernes brikker hjem, mens de navigerer rundt på spillepladen.

Hvad er målet med spillet?

I Ludo handler det om at få sine brikker hurtigst muligt ind i mål, uden at blive slået hjem undervejs. Ludo er et spil, der kombinerer held, strategi og også en del tålmodighed, da man risikerer at blive slået hjem en del gange før man kommer i mål.