Internethastighed — sådan måler du rigtigt, og hvad du gør hvis den er for lav

-

Du betaler for en bestemt hastighed, og du er ikke sikker på, at du får den. Det er den situation, de fleste står i.

Denne guide handler om at måle rigtigt, forstå hvad tallene betyder, og hvad du kan gøre, hvis der reelt er noget galt.

Én ting først, fordi den afgør resten: du skal måle med kabel.

Mål med kabel, ikke wi-fi

Det vigtigste på siden, og det de fleste gør forkert.

Wi-Fi taber typisk 30-60 procent af linjehastigheden. Det er normalt, det er fysik, og det er ikke udbyderens ansvar.

Den hastighed, du har købt, gælder den kablede forbindelse direkte i routeren. Det står i vilkårene.

Så en måling på wi-fi fortæller dig noget om dit netværk derhjemme — ikke om hvad du får leveret.

Sådan gør du det ordentligt:

Sæt et netværkskabel direkte i routeren. Ikke i en switch, ikke i en repeater.

Luk alt andet ned. Streaming, downloads, skyopdateringer, andre computere. En enkelt Windows-opdatering i baggrunden ødelægger målingen.

Slå VPN fra. Alle VPN-forbindelser koster hastighed, og en aktiv VPN gør målingen meningsløs.

Mål flere gange over flere dage. Én måling er et øjebliksbillede. Mål morgen, eftermiddag og aften — belastningen på nettet svinger.

Og gem resultaterne med dato og tidspunkt. Det er dem, du får brug for, hvis du skal klage.

Hvad tallene betyder

Fire målinger, og de tre af dem betyder mere, end folk tror.

Download er, hvor hurtigt du henter data. Det er tallet, alle kigger på, og det er sjældent problemet.

Upload er, hvor hurtigt du sender. Det betyder noget for videomøder, for at lægge filer i skyen, og for at sende store filer. På kabel-tv-baserede forbindelser er upload typisk markant lavere end download.

Ping er forsinkelsen — hvor lang tid det tager for et signal at nå frem og tilbage. Under 30 millisekunder er godt, over 100 mærkes i spil og videosamtaler.

Jitter er, hvor meget forsinkelsen svinger. Høj jitter er den hyppigste årsag til, at en videosamtale hakker, selvom hastigheden ser fin ud.

En vigtig tilføjelse: mål også ping under belastning. Nogle testværktøjer gør det. Stiger din ping fra 20 til 300 millisekunder, når nogen henter noget, har du et problem, som ikke ses i download-tallet.

Hastigheden er fin, men det hakker alligevel

Så er tallet ikke problemet. Her er de fem sædvanlige årsager.

Wi-Fi frem for kabelPrøv et kabel én gangVirker det, ved du at problemet er trådløst — ikke din forbindelse
Ping stiger under belastningBufferbloatAlt bliver trægt, når nogen henter noget. Løses ofte i routerens indstillinger
En gammel routerFlaskehalsen sidder hos digEn router fra før 2018 kan ikke følge med en hurtig forbindelse
En VPN kører i baggrundenSlå den fra og test igenAlle VPN’er koster hastighed. Det er ikke udbyderens skyld
Problemet er hos tjenestenTest en anden sideHakker kun én tjeneste, ligger fejlen sjældent hos dig

De færreste har brug for mere hastighed. Langt de fleste har brug for et kabel eller en nyere router.

Hvad du reelt har brug for

Færre megabit, end markedsføringen antyder.

AktivitetBehov
Almindelig browsing og mailFå megabit
HD-streamingOmkring 5 Mbit/s
4K-streamingOmkring 25 Mbit/s
Videomøde5-10 Mbit/s, og upload betyder mest
OnlinespilLav ping betyder mere end hastighed
Store downloadsHer mærkes hastigheden reelt

En husstand med fire personer, der streamer samtidig, kommer sjældent over 100 Mbit/s i faktisk forbrug.

Så hvis du betaler for 1000 Mbit/s og oplever, at det hakker, er hastigheden næsten aldrig problemet. Det er wi-fi, routeren eller ping.

Til spil betyder ping og jitter langt mere end hastighed. En forbindelse på 50 Mbit/s med lav ping er bedre end 1000 Mbit/s med høj.

Når hastigheden er fin, men det hakker

De fem sædvanlige årsager, i den rækkefølge du bør tjekke dem.

Wi-Fi. Prøv et kabel én gang. Virker det, ved du hvor problemet ligger — og så handler resten om placering, kanaler og udstyr, ikke om abonnementet.

Ping under belastning. Nogle routere håndterer det dårligt, når flere ting sker samtidig. Alt bliver trægt, mens én ting henter. Nogle routere har en indstilling til at prioritere trafikken.

En gammel router. En router fra før 2018 kan ikke følge med en moderne forbindelse. Har du en hurtig forbindelse og gammelt udstyr, sidder flaskehalsen hos dig.

Afstand og vægge. Hver væg koster signal, og beton koster mest. En repeater eller et mesh-system løser det, hvis routeren står i den ene ende af huset.

Eller problemet er hos tjenesten. Hakker kun én streamingtjeneste, ligger fejlen sjældent hos dig.

Sådan klager du over for lav hastighed

Rækkefølgen betyder noget — du kan ikke springe det første trin over.

1. Dokumentér med kabel, ikke wi-fi

Mål flere gange over flere dage, altid med netværkskabel direkte i routeren. Wi-Fi-målinger tæller sjældent som dokumentation, fordi tabet dér ikke er udbyderens ansvar.

2. Klag skriftligt til udbyderen først

Send en mail med dine målinger. Det er et krav — du kan ikke gå videre, før udbyderen har haft mulighed for at svare. Regn med omkring fjorten dage.

3. Hjælper det ikke: Teleankenævnet

Det er nævnet for forbrugerklager over telefon, mobil og bredbånd. Klagen indgives på deres side, og du skal vedlægge din klage til udbyderen og deres svar.

Det koster 175 kr. — som du får igen

Gebyret refunderes, hvis du får helt eller delvist medhold, eller hvis sagen ender i forlig. Behandlingstiden er typisk nogle måneder.

Og du kan måske slippe ud af bindingen

Kan udbyderen ikke levere det aftalte, er manglende levering en af de få grunde til at komme ud af en bindingsperiode uden gebyr.

Bemærk: Teleankenævnet er for forbrugere. Teleklagenævnet er noget andet — det behandler klager over myndighedsafgørelser, ikke sager mod dit teleselskab.

Sådan klager du, hvis udbyderen ikke leverer

Rækkefølgen er fastlagt, og du kan ikke springe trin over.

1. Dokumentér ordentligt

Mål med kabel, flere gange, over flere dage, på forskellige tidspunkter.

Wi-Fi-målinger tæller ikke. De vil blive afvist, og med rette.

Gem skærmbilleder med dato og klokkeslæt.

2. Klag skriftligt til udbyderen

Det er et krav, ikke en anbefaling. Du kan ikke gå videre, før udbyderen har haft mulighed for at svare.

Send en mail — telefonsamtaler forsvinder, og du skal kunne dokumentere klagen.

Vedlæg dine målinger og bed konkret om, at forholdet udbedres.

Regn med omkring fjorten dage til svar.

3. Teleankenævnet

Hjælper det ikke, er det dér, du går hen.

Det er forbrugerklagenævnet for fastnet, mobil og bredbånd — altså sager mellem dig og dit teleselskab.

Det koster 175 kr. i klagegebyr, som du får tilbage, hvis du får helt eller delvist medhold, eller hvis sagen ender i forlig.

Klagen indgives på nævnets egen side, og du skal vedlægge din klage til udbyderen samt deres svar.

Behandlingstiden er typisk nogle måneder.

Bemærk forskellen på to nævn: Teleankenævnet behandler forbrugersager mod teleselskaber. Teleklagenævnet behandler klager over myndighedsafgørelser — det er noget helt andet, og det er ikke dér, du skal hen.

Og du kan måske komme ud af bindingen

Leverer udbyderen ikke det aftalte, er det en af de få grunde til at komme ud af en bindingsperiode uden gebyr.

Det kræver dokumentation og en formel klage først. Men det er en reel mulighed, og den er ofte mere værd end en kompensation.

Har du en ny udbyder klar, så bestil den med overlap på en uge eller to, så du ikke står uden forbindelse i skiftet.

Sådan forbedrer du forbindelsen

I rækkefølge efter hvor meget det flytter per krone.

Flyt routeren. Fri, central placering, ikke i et skab, ikke bag fjernsynet, ikke på gulvet. Det koster ingenting og flytter mest.

Brug kabel, hvor du kan. Til stationær computer, spillekonsol og fjernsyn er kabel både hurtigere og mere stabilt.

Brug 5 GHz-båndet til enheder tæt på routeren. Det er hurtigere, men rækker kortere end 2,4 GHz.

Skift til en nyere router, hvis din er mere end syv-otte år gammel. Se vores artikel om Wi-Fi 6, 6E og 7.

Overvej et mesh-system, hvis huset er stort eller har tykke vægge. Det er bedre end en repeater, som halverer hastigheden.

Og opgradér først abonnementet til sidst. Det er den dyreste løsning og som regel den mindst virkningsfulde.

Kilder

Alle faktuelle oplysninger i artiklen er kontrolleret mod nedenstående kilder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor får jeg ikke den hastighed, jeg betaler for?

Sandsynligvis fordi du måler på wi-fi. Wi-Fi taber typisk 30-60 procent af linjehastigheden, og det er normalt. Den aftalte hastighed gælder den kablede forbindelse.

Hvordan måler jeg rigtigt?

Med netværkskabel direkte i routeren, med alt andet lukket ned, uden VPN, og flere gange over flere dage.

Hvad er en god ping?

Under 30 millisekunder er godt. Over 100 mærkes i spil og videosamtaler. Til spil betyder ping mere end hastighed.

Hvor meget hastighed har jeg brug for?

Mindre end du tror. 4K-streaming klarer sig med omkring 25 Mbit/s, og en almindelig husstand kommer sjældent over 100 Mbit/s i faktisk forbrug.

Hvem klager jeg til?

Først til din udbyder, skriftligt. Hjælper det ikke, til Teleankenævnet. Det koster 175 kr., som du får igen, hvis du får medhold.

Kan jeg slippe ud af bindingen?

Hvis udbyderen ikke kan levere det aftalte, ja — det er en af de få grunde til at komme ud af en bindingsperiode uden gebyr. Det kræver dokumentation og en formel klage først.

Hastigheden er fin, men det hakker — hvorfor?

Prøv et kabel. Er problemet væk, ligger det i dit trådløse netværk. Ellers kan det være ping under belastning, en gammel router eller et problem hos tjenesten.

Skal jeg slå VPN fra, når jeg måler?

Ja. Alle VPN-forbindelser koster hastighed, og en aktiv VPN gør målingen misvisende.