Hiper har efterhånden markeret sig som en spændende udbyder af fibernet på det danske marked for bredbåndsudbydere. Deres historie er stærkt præget af hurtig vækst og stor national anerkendelse, hvilket indikerer, at Hiper ikke bare er en udbyder af bredbånd, men en internetpartner dedikeret til at forbinde danskere med pålideligt og lynhurtigt internet. Med prisen for Mest Værdi For Pengene og tårnhøj kundetilfredshed ser vi nærmere på, hvordan Hiper formår at opretholde positionen som en af danskernes foretrukne internetudbydere.
Hiper – et overblik
Hiper har siden sin grundlæggelse gjort sig utroligt bemærket på det danske marked. Stiftet i 2015, er Hiper fortsat blandt danske forbrugeres foretrukne valg, med en klar strategi om at levere pålideligt og stabilt internet til både private husstande og virksomheder, endda med nogle af markedets laveste priser, der starter fra 199 kr./md. i deres introtilbud.
4 x testvinder 4 år i streg
Over de seneste fire år i træk har Hiper imponeret både forbrugere og branchefolk ved gentagne gange at vinde prisen for Mest Værdi For Pengene. Denne pris afspejler høj kundetilfredshed og loyalitet, hvilket tydeligt illustrerer Hipers evne til at integrere kvalitet og service til fordelagtige priser. Med en høj Net Promoter Score (NPS) fremstår Hiper som en foretrukken internetudbyder, der varmt anbefales af sine kunder.
Bredbåndsabonnementer og priser
Hiper tilbyder en bred vifte af internetløsninger og bredbåndsabonnementer, herunder:
Fibernet
Som en af de førende udbydere af fiber har Hiper naturligvis dette i deres sortiment. Her leverer Hiper hastigheder op til 1000 Mbit/s, afhængigt af netværket. Priserne varierer fra 289 kr./md. for 200 Mbit/s til 389 kr./md. for 1000 Mbit/s. Priserne afhænger af fiberleverandøren.
Bredbånd gennem kabel-TV (COAX)
Hiper udnytter gerne din eksisterende kabel-TV-infrastruktur til at tilbyde lynhurtigt internet. Denne løsning er ideel for eksisterende kabel-TV-abonnenter, som ønsker at opgradere til hurtigere internet. Hiper tilbyder hastigheder op til 1000 Mbit/s fra 299 kr./md., med en trådløs router inkluderet, der understøtter både 2,4 GHz og 5 GHz WiFi-bånd.
Hiper Bredbånd via telefonstik (DSL)
For husstande uden allerede etableret fibernetværk eller coax tilbyder Hiper DSL-internet via det traditionelle telefonnet. Selvom det typisk har lavere hastigheder end fibernettet og coax, er det stadig en pålidelig løsning for mange hjem. Hastigheden kan nå op til 100 Mbit/s, og prisen er 299 kr./md., inklusive en gratis router, der sikrer en stabil og effektiv internetforbindelse.
Oprettelses- og teknikkergebyr
Oprettelse koster typisk mellem 198 og 398 kroner, afhængigt af dit valg af bredbånd. Hvis der kræves et teknikerbesøg til installation, kan der tillægges et ekstragebyr på 699 kr.
Andre vigtige detaljer
Der er en bindingsperiode på seks måneder for alle Hipers abonnementer. Bredbåndsabonnementerne giver mulighed for automatisk opsigelse af dit tidligere abonnement, hvis man skifter fra en anden udbyder. Det er værd at bemærke, at Hiper udelukkende fokuserer på at levere fast bredbånd og derfor ikke tilbyder nogen TV-pakke eller mobilt bredbånd.
Internethastigheder og ydeevne
Hiper tilbyder lynhurtige internethastigheder, især med deres fibernet, som kan nå op til 1000 Mbit/s både for download og upload. Denne hastighed er ideel for brugere, der har behov for hurtige downloads, effektiv streaming i 4K-kvalitet og spil, hvor hver millisekund tæller. Det er dog vigtigt at bemærke, at den faktiske hastighed kan variere afhængigt af forskellige faktorer såsom afstanden til routeren og den specifikke opsætning i hjemmet.
Installationsproces og ekstraudstyr
Når du bestiller Hiper internet, igangsætter Hiper hele installationsprocessen, som består af flere led, afhængig af hvor du bor, og hvad du har brug for. Her er en generel gennemgang af installationsprocessen, hvis du skal have etableret fiber, og hvilket udstyr der medfølger:
Fiberinstallation
Har du bestilt fiber og ikke allerede har et etableret fibernetværk, vil en fiberkonsulent kontakte dig for at aftale installationsdetaljer. Herefter vil en entreprenør besøge din adresse for at grave fiberkabler ned til din grund, hvorefter en tekniker vil færdiggøre installationen. Prisen for en standard fiberinstallation er 699 kr., og der er et oprettelsesgebyr på 398 kr. Yderligere gebyrer kan forekomme afhængigt af installationens kompleksitet.
Medfølgende gratis router
Afhængigt af typen af dit bredbånd inkluderer Hiper en passende gratis router:
- Fibernet: Zyxel EX3600-T0 med Wifi 6 teknologi, fire 1000 Mbps porte, og mulighed for både fast og dynamisk IP-adresse.
- Kabel-TV-stik: Sagemcom Fast 3890V3 med understøttelse af 2,4 og 5 GHz båndbredder.
- Telefonstik: Zyxel VMG 8825-T50, som understøtter VDSL2 Supervectoring.
Udstyret sendes via PostNord, og du får besked via e-mail og SMS, når din bestilling er klar til afhentning.
Brug af eget ekstraudstyr
Hiper giver mulighed for, at du kan bruge dit eget udstyr, såsom egen router, forstærkere eller mesh-systemer. Hvis du vælger eget udstyr, skal du følge producentens installationsvejledning, da Hiper ikke tilbyder support ved opsætning af eksternt udstyr.
Kundetilfredshed og anmeldelser
Hos Hiper er kundetilfredsheden bemærkelsesværdigt høj med en score på 4,8 ud af 5 stjerner på Trustpilot, baseret på næsten 40.000 anmeldelser. En overvældende andel på 85% af disse anmeldelser på Trustpilot, har tildelt Hiper topkarakteren, 5 stjerner, hvilket yderligere underbygger deres pålidelighed og effektivitet som internetudbyder. For yderligere detaljer eller for at udforske specifikke kundeanmeldelser kan du besøge Hipers Trustpilot-side,, hvor du kan læse kundehistorier og se deres håndtering af specifikke situationer.
Særlige tilbud og kampagner hos Hiper
Hiper har, i skrivende stund, flere interessante tilbud og kampagner for nye kunder, især til dem der søger fiberforbindelse:
Introduktionstilbud på fiber
Som ny kunde kan du få 1.000 Mbit fibernet til en særlig intropris på 199 kr./md. de første tre måneder. Efter de første tre måneder stiger prisen til 319 kr./md. Dette tilbud inkluderer gratis oprettelse og en WiFi-router og kræver ingen rabatkode.
Coop medlemskampagne
Er du Coop-medlem, kan du få bonus på din Coop-konto baseret på den betalte abonnementspris hver måned i op til 12 måneder. Varigheden afhænger af dit abonnement hos Hiper.
Ekspansion gennem GlobalConnect
Hiper har for nyligt udvidet deres netværk gennem GlobalConnect, hvilket har givet mere end 50.000 nye husstande adgang til Hipers fibernet. I forbindelse med denne udvidelse har Hiper lavet et introduktionstilbud for disse husstande, hvor man kan få 1000/1000 Mbit fibernet til kun 319 kr./md., med en særlig pris på 199 kr. for de første seks måneder.
Vær opmærksom på, at alle disse tilbud er tidsbegrænsede, de kræver ingen rabatkoder, og visse betingelser gælder.
Hipers kundeservice og kontakt
Det kan være besværligt at finde hoved og hale i bredbånd, hvis man ikke er et teknisk geni, og nogle gange kan der naturligvis opstå udfordringer. På Hipers kontaktside finder en super søgefunktion som hjælper med at besvare de mest almindelige spørgsmål. Her kan du altid starte, hvis du har brug for hurtig hjælp og forhåbentlig finde svar med det samme – helt uden ventetid. Er det ikke helt nok kan du kontakte Hipers kundeservice via:
- Telefonisk hjælp: På telefonnummeret 88 77 20 00. Åbningstiderne er mandag til torsdag fra kl. 9-16 og fredag fra 9-15.
- Live chat support: Via live chat på deres hjemmeside. Chatten er åben mandag til fredag fra kl. 9-21 og i weekenden fra kl. 9-16.
- Kontaktformular: Hvis du hellere vil skrive til Hiper, kan du bruge kontaktformularen på deres hjemmeside.
- Mit Hiper: Desuden får du som kunde hos Hiper adgang til ‘Mit Hiper’, hvor du kan se dit Hiper internet, administrere dit abonnement, se dine regninger og opdatere dine betalingsoplysninger.
I disse områder dækker Hiper
Man kan få Hiper bredbånd stort set alle steder i landet via forskellige løsninger, herunder fibernet, kabeltv-stik og telefonstik. Hipers bedste internetløsning, fibernet, kan fås i områder, der er dækket af flere forskellige fiberleverandører, såsom TDC Net, Fibia, Energi Fyn, Norlys, Nord Energi, Ewii, GlobalConnect, RAH, SEF og Thy-Mors Energi. Dækningen kan variere, så det er bedst at tjekke din adresse på Hipers dækningskort for at se, hvad der er tilgængeligt i dit område.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke bredbåndstjenester tilbyder Hiper?
Hiper tilbyder både fiber, kabel-TV bredbånd (COAX), og bredbånd via telefonstikket (DSL). Disse tjenester dækker et bredt spektrum af hastigheder og teknologier for at imødekomme forskellige behov hos danske forbrugere.
Hvem ejer Hiper?
Hiper er ejet af Nuuday, som er en del af TDC Group. Nuuday samler en række danske telekommunikation og underholdningsbrands under sig.
Hvilke internethastigheder er tilgængelige hos Hiper?
Får, eller har du, fibernet tilbyder Hiper internet med hastigheder op til 1.000 Mbit/s. COAX-løsninger kan levere hastigheder op til 1.000 Mbit/s, mens DSL-forbindelser typisk tilbyder op til 100 Mbit/s.
Hvordan fungerer processen for at få installeret internet hos Hiper?
Processen varierer en smule, alt efter din nuværende internetsituation. Dog, typisk, hvis du skal have lagt fiber vil du først blive kontaktet af en fiberkonsulent, som sammen med dig, vil aftale alle detaljerne omkring installationsprocessen.