Bad sectors på harddisken – sådan finder og håndterer du dem

-

Din computer er blevet langsom, filer nægter at åbne, og Windows melder om diskfejl. En almindelig årsag er defekte sektorer — på engelsk bad sectors.

Lad os tage det vigtigste først: du kan ikke reparere en defekt sektor. Det lyder skuffende, men det er faktisk en nyttig oplysning, for det ændrer, hvad du bør bruge din tid på. Det, du kan, er at finde de defekte sektorer, redde de data der stadig kan læses, sørge for at Windows holder op med at bruge området — og finde ud af, om disken skal skiftes.

Denne guide viser dig hvordan, i den rækkefølge der giver mening.

Gør tingene i denne rækkefølge

Rækkefølgen er ikke ligegyldig. Springer du trin 1 over, risikerer du at miste data, mens du forsøger at redde dem.

1. Tag backup — før du gør noget som helst andet

Kopiér dine vigtigste filer over på en anden disk eller til en skytjeneste. En disk med defekte sektorer kan blive værre af at blive belastet, og en scanning belaster den i timevis.

2. Aflæs diskens S.M.A.R.T.-data

Det er diskens egen sundhedsrapport. Den fortæller dig, om problemet er slid på hardwaren, eller om det snarere er filsystemet, der er gået i uorden.

3. Kør CHKDSK

Windows’ eget værktøj retter fejl i filsystemet og markerer defekte sektorer, så de ikke bruges igen.

4. Vurdér om disken skal udskiftes

Kommer der hele tiden nye defekte sektorer, er disken på vej ud. Så er udskiftning den eneste rigtige løsning.

Hører du klikkende eller skrabende lyde fra disken, så stop her. Sluk computeren, og kontakt et datarekonstruktionsfirma. Yderligere scanninger kan gøre skaden permanent.

Hvad er en bad sector?

En sektor er den mindste enhed, en disk kan læse og skrive ad gangen. Forestil dig disken som et regneark med millioner af små felter — hver af dem er en sektor.

En bad sector er et felt, der ikke længere kan læses eller skrives pålideligt. Ligger der en del af en fil i det felt, bliver filen beskadiget.

Der findes to typer, og forskellen er afgørende for, hvad du kan stille op.

Logiske defekte sektorer

Her er selve disken fysisk i orden, men indholdet i sektoren stemmer ikke overens med, hvad disken forventer. Det opstår typisk, hvis strømmen ryger midt i en skrivning, eller hvis et program eller malware har rodet i filsystemet.

Den type kan Windows normalt rette op på. Det er den gode nyhed.

Fysiske defekte sektorer

Her er selve overfladen beskadiget — af slid, varme, et fald eller en fabrikationsfejl. Materialet kan ikke længere holde på et signal.

Den type kan ikke repareres. Hverken af Windows eller af noget program. Sektoren kan kun markeres, så den aldrig bruges igen.

Hvad CHKDSK faktisk gør — og ikke gør

CHKDSK er Windows’ indbyggede diskværktøj, og det er stadig det rigtige sted at starte. Men det er værd at vide præcis, hvad det udretter.

Det gør CHKDSK:

  • Retter fejl i filsystemet, altså i den indholdsfortegnelse Windows bruger til at finde filer
  • Læser defekte sektorer igennem og redder de data, der stadig kan læses, over i et velfungerende område
  • Markerer sektoren, så Windows aldrig skriver der igen

Det gør CHKDSK ikke:

  • Reparerer ikke den fysiske skade. Sektoren er lige så ødelagt bagefter
  • Gendanner ikke data, der allerede er ulæselige. De er væk
  • Forhindrer ikke, at der opstår nye defekte sektorer i morgen

Med andre ord: CHKDSK inddæmmer problemet. Det løser det ikke. Antallet af defekte sektorer falder ikke, fordi du kører CHKDSK — de bliver bare taget ud af brug.

CHKDSK — de parametre du reelt får brug for

Parametre er de tilføjelser, du skriver efter kommandoen for at bestemme, hvad den skal gøre.

/fRetter fejl i filsystemetFilsystemet er den indholdsfortegnelse, Windows bruger til at finde filer. Denne parameter retter fejl i selve fortegnelsen — ikke på disken.
/rFinder defekte sektorer og redder det læsbareGennemgår hele diskens overflade, henter det ud, der stadig kan læses, og markerer sektoren som ubrugelig. Indeholder automatisk /f. Tager mange timer.
/xFrakobler drevet førstLukker alle åbne filer på drevet, så scanningen kan køre uforstyrret. Indeholder automatisk /f. Bruges sjældent af private.
/scanScanner, mens Windows kørerKun på NTFS-drev. Du kan bruge computeren imens. Fejlene rettes ikke med det samme, men sættes i kø.
/spotfixRetter de fejl, /scan fandtKun på NTFS-drev. Tager typisk sekunder eller minutter i stedet for timer, fordi der kun rettes det, der allerede er fundet.

Uden parametre kører CHKDSK kun som en rapport. Den ser efter og fortæller, hvad den fandt, men ændrer ingenting.

Sådan kører du CHKDSK

Der er to veje. Vælg den grafiske, hvis du er usikker.

Via Stifinder

  1. Åbn Stifinder, og find drevet under Denne pc.
  2. Højreklik på drevet, og vælg Egenskaber.
  3. Gå til fanen Værktøjer.
  4. Klik på Kontrollér under Fejlkontrol.
  5. Windows melder ofte, at der ikke er behov for en scanning. Du kan alligevel vælge Scan drev.

Via kommandoprompten

Den grafiske knap giver dig ikke adgang til alle indstillinger. Vil du have en fuld overfladescanning, skal du bruge kommandoprompten.

  1. Skriv cmd i søgefeltet på proceslinjen.
  2. Højreklik på Kommandoprompt, og vælg Kør som administrator. Uden administratorrettigheder kan CHKDSK ikke rette noget.
  3. Skriv kommandoen, og tryk Enter:
chkdsk C: /r

Erstat C: med bogstavet på det drev, du vil undersøge.

Bemærk, at /r automatisk indeholder /f. Du behøver altså ikke skrive begge dele, selv om du ofte ser kommandoen skrevet sådan.

To ting, der overrasker folk

Systemdrevet kan ikke scannes med det samme. Kører Windows fra drev C:, kan CHKDSK ikke låse drevet. Du bliver spurgt, om scanningen skal køre ved næste opstart. Svar Y, og genstart. Scanningen kører så, før Windows starter.

Det tager lang tid. En fuld overfladescanning med /r på en stor harddisk kan tage mange timer — på meget store diske i praksis et helt døgn. Start den, når du ikke skal bruge computeren, og afbryd den helst ikke undervejs.

Vil du undgå den ventetid på et NTFS-drev, kan du i stedet køre chkdsk C: /scan, mens du bruger computeren, og bagefter chkdsk C: /spotfix, som kun retter det, der allerede blev fundet.

Aflæs diskens eget helbred med S.M.A.R.T.

Det her er det trin, de fleste guider springer over, og det er ærgerligt — for det er det, der faktisk svarer på spørgsmålet “skal jeg skifte min disk?”

S.M.A.R.T. står for Self-Monitoring, Analysis and Reporting Technology. Alle moderne diske fører deres egen sundhedsjournal, og den kan du læse med et gratis program som CrystalDiskInfo.

To værdier er de vigtigste. Du skal kigge på rå-værdien, altså det faktiske tal, ikke på den procentscore programmet også viser — scoren slår først ud, når det for længst er for sent.

Reallocated Sector Count

Antallet af sektorer, disken selv har opgivet og erstattet med reservesektorer fra sit eget lager.

Et tal over nul er ikke i sig selv en katastrofe. Det interessante er, om tallet vokser. Noter det, tjek igen om en uge, og se om det har flyttet sig.

Current Pending Sector Count

Sektorer, disken har haft problemer med at læse, men endnu ikke har afskrevet. De er i venteposition.

Disse kan gå begge veje. Lykkes det at skrive til sektoren igen, forsvinder den fra listen. Mislykkes det, flyttes den over i tallet ovenfor.

Sådan tolker du de to tal

SituationHvad det betyder
Begge er 0Disken har ingen kendte sektorproblemer. Fejlen ligger sandsynligvis i filsystemet
Et lavt tal, som ikke flytter sigDisken har haft nogle fejl, men holder stand. Hold øje, og hav backup
Tallene vokser over tidDisken er på vej ud. Læg en plan for udskiftning nu
Begge vokser hurtigtSkift disken. Kopiér de vigtigste filer først

Harddisk eller SSD? Det er ikke det samme

Artikler om bad sectors handler næsten altid om mekaniske harddiske, men de to disktyper opfører sig helt forskelligt.

En harddisk (HDD) har roterende skiver og læsehoveder, der bevæger sig. Den slides, den tåler ikke stød, og den bliver langsommere, når den kæmper med at læse et område.

En SSD har ingen bevægelige dele. Den gemmer data i hukommelseskredse, der tåler et begrænset antal skrivninger. Når en celle bliver upålidelig, flytter SSD’ens egen styreenhed automatisk indholdet til en reservecelle. Det sker uden at Windows er involveret.

Derfor giver en fuld overfladescanning med /r sjældent mening på en SSD. Microsoft bemærker, at gentagne fuldscanninger unødigt bruger af SSD’ens skrivecyklusser. Til gengæld kan /f sagtens bruges, hvis filsystemet er gået i uorden.

Dukker der problemer op på en SSD, er S.M.A.R.T.-aflæsning og producentens eget værktøj — Samsung Magician, Crucial Storage Executive og lignende — den rigtige vej.

Programmer, der lover mere end Windows

En række programmer markedsfører sig på at kunne mere end CHKDSK.

CrystalDiskInfo er gratis og gør præcis det, det skal: viser S.M.A.R.T.-værdierne i et læsbart format. Det er værd at have.

HD Tune kan lave overfladetests og vise, hvor på disken problemerne sidder.

HDD Regenerator hævder at kunne genskabe fysisk beskadigede sektorer via magnetiske metoder. Programmet koster omkring 60 dollars, gratisversionen kan kun scanne, og påstanden er omdiskuteret blandt fagfolk. Vi anbefaler det ikke — men nævner det, fordi det dukker op i næsten alle guider om emnet.

Vær i det hele taget varsom med programmer, der lover at “reparere” en disk. Er skaden fysisk, kan ingen software gøre materialet helt igen. Hent desuden altid den slags værktøjer fra udviklerens eget websted — vi har en oversigt over de bedste antivirusprogrammer til Windows, hvis du er i tvivl om, hvad du henter.

Hvornår skal disken udskiftes?

Nogle tegn betyder “hold øje”. Andre betyder “skift den nu”.

Skift disken snarest, hvis:

  • S.M.A.R.T.-værdierne vokser fra måling til måling
  • CHKDSK finder nye defekte sektorer, hver gang du kører den
  • Filer bliver ved med at blive beskadiget, også efter en scanning
  • Windows kaster diskfejl med jævne mellemrum

Sluk computeren med det samme, hvis:

  • Disken klikker, skraber eller giver andre mekaniske lyde

Det sidste er ikke et softwareproblem. Det er et fysisk problem, og hvert minut disken kører videre, kan gøre skaden større. Har du data på den, du ikke kan undvære, er et professionelt datarekonstruktionsfirma den eneste rigtige vej.

En harddisk er billig sammenlignet med at miste sine filer. Overvejer du en SSD i stedet, har vi kigget på hvad en SSD-harddisk egentlig er.

Sådan mindsker du risikoen fremover

Defekte sektorer kan ikke helt undgås — enhver disk får dem med tiden. Men noget hjælper:

  • Sluk aldrig computeren ved at trække stikket. Strømafbrydelse midt i en skrivning er en klassisk kilde til logiske fejl.
  • Hold temperaturen nede. Støvede blæsere og tilstoppede luftindtag slider på alt i kabinettet.
  • Undgå stød på bærbare med harddisk. En mekanisk disk med hovederne i bevægelse tåler ikke meget.
  • Tjek S.M.A.R.T. et par gange om året. Det tager to minutter og advarer dig i god tid.
  • Hav en backup, der kører af sig selv. Det er den eneste af punkterne her, der virker, uanset hvad der går galt.

Har du ikke en fast rutine for det, har vi en gennemgang af, hvordan du tager en fuld backup af din harddisk.

Kilder

Alle faktuelle oplysninger i artiklen er kontrolleret mod nedenstående kilder.

Ofte stillede spørgsmål

Kan CHKDSK reparere defekte sektorer?

Nej. CHKDSK finder defekte sektorer, redder de data der stadig kan læses, og markerer sektoren som ubrugelig, så Windows ikke skriver der igen. Selve skaden består. Er årsagen fysisk, kan den ikke repareres af nogen software.

Hvorfor falder antallet af defekte sektorer ikke, efter jeg har kørt CHKDSK?

Fordi CHKDSK ikke fjerner dem — det tager dem ud af brug. Tallet forbliver derfor det samme. Vokser det derimod ved næste måling, er disken på vej ud.

Hvor lang tid tager chkdsk /r?

På en almindelig harddisk typisk flere timer, og på meget store diske kan det tage et døgn. Tiden afhænger af diskens størrelse, hvor mange filer der er, og hvor mange fejl der findes undervejs. Start scanningen, når du ikke skal bruge computeren.

Kan jeg køre CHKDSK på drev C:, mens Windows kører?

Ikke en fuld scanning. Windows kan ikke låse det drev, det selv kører fra, så du bliver spurgt, om scanningen skal køre ved næste opstart. På NTFS-drev kan du dog køre chkdsk C: /scan, mens du arbejder, og bagefter rette de fundne fejl med chkdsk C: /spotfix.

Bør jeg køre chkdsk /r på en SSD?

Normalt ikke. En SSD flytter selv data væk fra svage celler via sin egen styreenhed, og en fuld overfladescanning bruger unødigt af SSD’ens skrivecyklusser. Er der derimod fejl i filsystemet, kan /f sagtens bruges. Til helbredstjek er S.M.A.R.T. og producentens eget værktøj bedre valg.

Min disk klikker — hvad gør jeg?

Sluk computeren. Klikkende eller skrabende lyde tyder på en mekanisk fejl, og hver ekstra times drift kan gøre skaden permanent. Kør ikke flere scanninger. Har du uerstattelige data på disken, så kontakt et datarekonstruktionsfirma.

Er det farligt at køre CHKDSK?

På en sund disk nej. På en disk, der allerede er ved at svigte, kan en timelang overfladescanning belaste den yderligere og i værste fald fremskynde nedbruddet. Derfor er backup altid første skridt — ikke sidste.