Er en gratis VPN besværet værd?

0
1108

Gratis VPN – er de det værd, eller er de blot spild af tid? Vi dykker ned i hvordan en VPN kan bruges og om de gratis kan bruges til noget.

Hvad er en VPN?

Først og fremmest skal vi have på plads hvad en VPN er. En VPN står for Virtual Private Network. Helt simpelt gør en VPN at den danner et privat netværk for dig. Det betyder at folk som prøver at opfange informationer om dine søgninger og andet, vil få et helt forkert billede af hvem du egentlig er. Du kan f.eks. sidde i Danmark og ligne en der sidder og søger fra USA. På den måde opnår man en højere sikkerhed og det er sværere at hacke dig.

Gratis eller betalt VPN?

En VPN kan dog godt koste en del. En almindelig VPN koster gerne mellem 20-60 kr. om måneden. Det kan hurtigt løbe op til rigtig meget hvis man regner med at skulle bruge det resten af sit liv. Specielt er det en ærgerlig omkostning at have hvis man ikke bruger sin VPN til særligt meget. Derfor er det vigtigt at finde ud af om man overhovedet har brug for ubegrænset adgang til en VPN eller man måske kan se de bedste gratis VPN’s.

Fordele ved en gratis VPN

En gratis VPN kan i mange tilfælde sagtens bruges. Du får en version af produktet som er blevet frataget mange af funktionerne, men du får det mest nødvendige for at produktet stadig virker.  Men det kommer altså meget an på i hvor stor en grad man har behov for at bruge en VPN. Sidder man blot derhjemme og vil streame amerikansk Netflix, så er det ikke sikkert det er nødvendigt at bruge flere hundrede kroner om året på en VPN. Det kan nemlig være rigeligt med en gratis version.

Ulemper ved en gratis VPN

Men en gratis version har uden tvivl en række ulemper. Det er nemlig langt fra alle gratis versioner som er lige gode. Mange gratis versioner giver dig nemlig ikke mulighed for at streame og det er ofte meget langsomt. Man får ikke i nærheden af samme hastighed som man ville med en betalt version, og det kan hurtigt blive meget frustrerende hvis ikke man er indforstået med dette.

I denne verden er der heller ikke noget, som faktisk er helt gratis. Flere af de gratis versioner af VPN man kan få indsamler nemlig data omkring dig. Det betyder altså at du har downloadet et program for ikke at få indsamlet data omkring dig og så indsamler programmet selv data om dig. Det er en smule ironisk men ikke desto mindre, bruger flere virksomheder således den indsamlede data til at sælge videre. Dette vil være til en tredjepart som kan bruge den på den ene eller den anden måde.

Desværre er det sådan at mange gratis VPN ‘er udgør en risiko for din sikkerhed, idet dine oplysninger kan blive sporet af firmaet selv og flere gratis VPN ‘er er også kendt for at sende ting som spam, reklamer og endda malware.

Ved en gratis version af VPN er der også ofte en begrænsning på hvor meget data man kan bruge. Det betyder altså at hvis du bruger meget data eller skal hente store filer bliver du meget hurtigt begrænset af denne faktor.

Hvad bør du vælge?

Det kan altså sagtens lade sig gøre at bruge en gratis version af VPN. Men man skal være opmærksom på hvor vigtigt en VPN er for en. Der er, som beskrevet, en lang række ulemper ved de gratis versioner af VPN, og det kan derfor godt være at det slet ikke er besværet værd. Med de langsomme hastigheder og begrænsede datamængder bliver det hurtigt for lidt i en verden, som vi lever i i dag. Det kommer hurtigt til at føles som en krig blot at hente enkelte dokumenter ned. Samtidig har vi også tillidsfaktoren, som kan være svær at bedømme. Det er et følsomt område og det handler om dit privatliv. Derfor ville det også være træls at give de „onde” adgang til det hele, bare for at spare lidt ekstra.

Men hvis man har styr på hvad man laver og man ved hvor meget han har brug for, kan det sagtens lade sig gøre med en gratis VPN.

Tidligere artikel3 måder at spille spil på din Windows-computer
Næste artikelNorton Internet Security