Der kan være en del årsager til at man som bruger ønsker at tage backup af sin drivers i Windows – formålet kan tjene som en sikkerhed imod nedbrud i Windows eller hvis du ønsker at genskabe dine drivers på en anden computer, f. eks en ny computer.
Det lille freeware program Double Driver kan både tage backup af drivers i Windows, og genskabe de pågældende drivers på samme computer eller en anden computer.
I dette lille tip vil vi vise hvordan du bruger Double Driver til at foretage en sikkerhedskopi af dine drivers. Sådan gør du:
- Double Driver er komprimeret i en ZIP-fil og du skal blot udpakke filen til en mappe på f. eks dit Skrivebord – du kan bruger WinRAR til at udpakke programmet.
- I den mappe du udpakker Double Driver skal du køre filen “dd.exe” og Double Driver starter op.
- Klikker du på Backup og derefter på knappen Scan Current System, så lister Double Driver alle drivers som er installeret i din version af Windows. Klik nu på Select -> All og vælg Backup Now.
- Nu skal du vælge hvor du vil gemme sikkerhedskopien af dine drivers.
Download Double Driver