HyperX Cloud II

Christopher

HyperX Cloud II

Hvis man spurgte en gamer, hvilket headset man burde købe til gaming på PC eller konsol, ville gameren nok tænke på modellen Cloud II fra mærket HyperX som et af de første. Headsettet er et af de foretrukne blandt gamere, og nedenfor kan du læse hvorfor.

HyperX Cloud II – et populært gaming-headset

HyperX Cloud II er en del af headset-serien Cloud, hvor Cloud I udkom i 2017, og Cloud II i 2020. Headsettet er populært blandt gamere og bliver vurderet højt på mange ranglister over bedste gaming-headsets.

Brugerne roser Cloud II for at være et alsidigt headset. Det er den samlede oplevelse af god lyd i både hovedtelefoner og mikrofon, komfort, funktioner og især kvalitet for prisen, der appellerer til mange gamere, uanset spillestil og -niveau.

Funktioner og specifikationer

Surround sound, mulighed for trådløs gaming og flere måder at indstille lyden på. Nedenfor kan du læse om, hvad der rent teknisk udgør HyperX Cloud II.

Vægt, lyd og batteritid

Headsettet vejer ca. 320 gram. På lydsiden har Cloud II et 105 dB lydtryksniveau ved 1 kHz, derudover en 50 Hz-18 kHz frekvensrespons i både hovedtelefoner og mikrofon, samt 53 mm. drivere.

Cloud II kan fås både trådløst og med ledning. I den trådløse version har headsettet en 2,4 GHz forbindelse og en batteritid på 80 timer – nok til mange lange gaming-sessioner. Headsettet kommer med en mikrofon, som er støjreducerende, så det kun er din stemme, der kan høres. Desuden er mikrofonen aftagelig, hvilket kan være nyttigt i situationer, hvor man gamer alene, eller man blot vil høre musik med headsettet.

Funktioner til en god lydoplevelse

I den trådløse Cloud II kan man styre én samlet volumen for mikrofon og hovedtelefoner direkte på den ene af ørekopperne. Det samme kan man på versionen med ledning, men man har også mulighed for at styre disse lydstyrker hver for sig via et “kontrolpanel” på ledningen.

En anden funktion på lydsiden er, at man kan slå virtuel 7,1 surround sound til for en forbedret lydoplevelse – f.eks. hvis du skal høre præcis, hvor modstanderens trin i Counter Strike kommer fra. Derudover kan mikrofonen slukkes på en knap, som begge versioner af Cloud II har.

Endelig er headsettet kompatibelt med PC og konsoller, herunder Xbox. Ved gaming på konsoller tilslutter man sit headset gennem et 3,5 millimeter jackstik, men ved gaming på konsoller kan kontrolpanelet på ledningen ikke bruges.

Design

HyperX Cloud II er udstyret med en aluminiumsramme beklædt med imiteret læder og den memory foam, som HyperX er kendetegnet ved. På siden af ørekopperne og på toppen af headsettet ses HyperX’ logo. Headsettet kan desuden fås i mange forskellige farvevarianter, primært sort kombineret med en anden farve. HyperX’ logo er rødt, og især den sort-røde kombination for headsettet Cloud II er populær.

Materialerne og designet udgør sammen et slidstærkt, komfortabelt headset, som tillader mange timers gaming. Metalbøjlen henover hovedet er fleksibel, således at headsettet passer til mange forskellige hovedstørrelser, uden at man bliver øm af at have det på.

FAQ

Selvom HyperX Cloud II er et godt headset ifølge brugerne, ligger du måske stadig inde med spørgsmål og en tvivl om, hvorvidt Cloud II matcher dine behov. Find svar på de oftest stillede spørgsmål her.

Er HyperX Cloud II pengene værd?

Prisen på HyperX Cloud II ligger mellem 600 og 1000 kr. på danske hjemmesider. Dette er i mellemlejet eller i den billigere ende af priser på gaming-headsets. Den kvalitet, man får for pengene, er en stor grund til headsettets popularitet.

Hvad siger andre brugere om dette headset?

HyperX Cloud II får generelt god omtale i anmeldelser. Mange brugere fremhæver det slidstærke, solide design og den særlige komfort. Enkelte brugere bemærker, at den virtuelle surround sound ikke er den bedste, men det er kvalitet for pengene, der er temaet for brugernes anmeldelser af HyperX Cloud II.

Er HyperX Cloud II det rette valg for dig?

Det er altid individuelt, hvad man har af ønsker til sin gaming og dermed sit headset. Hvis du f.eks. ønsker lyd af en meget høj kvalitet, er der bedre muligheder på markedet end HyperX Cloud II. Men hvis du gerne vil have et allround godt headset, som mange gamere kan sige god for, er HyperX Cloud II noget for dig.