Bill Gates stiftede Microsoft i 1975 og byggede det, der blev verdens mest udbredte styresystem. Siden 2000 har han brugt størstedelen af sin tid på sin fond.
Og i 2025 traf han en beslutning, der ændrer, hvordan han vil blive husket.
De vigtigste årstal
Fra en softwarelicens til IBM til beslutningen om at give det hele væk.
| 1975 | Microsoft stiftesSammen med Paul Allen, i Albuquerque i New Mexico |
|---|---|
| 1981 | IBM-aftalenMS-DOS licenseres til IBM’s første pc — uden at rettighederne sælges. Det er den beslutning, der byggede Microsoft |
| 1985-86 | Windows 1.0 og børsnoteringDen grafiske brugerflade lanceres, og Microsoft går på børsen året efter |
| 2000 | Fonden grundlæggesOg Gates begynder gradvist at trække sig fra den daglige ledelse af Microsoft |
| 2020 | Han forlader Microsofts bestyrelseHan ejer stadig en mindre aktiepost og rådgiver fortsat virksomheden |
| 2025 | Beslutningen om at give formuen vækGates har meddelt, at næsten hele formuen skal uddeles, og at fonden skal lukke i 2045 frem for at bestå i ubestemt tid |
Formueopgørelser om enkeltpersoner ændrer sig løbende og bygger på vurderinger. Tjek en aktuel kilde, hvis tallet er det, du er ude efter.
Fra licensaftale til standard
Gates’ vigtigste indsigt var, at software var mere værdifuldt end hardware. Det var en radikal opfattelse i midten af 1970’erne, hvor pengene lå i maskinerne.
Microsoft blev stiftet i 1975 sammen med barndomsvennen Paul Allen, i Albuquerque i New Mexico. Det første produkt var en BASIC-fortolker til Altair 8800.
Men det afgørende var IBM-aftalen i 1981. Microsoft leverede MS-DOS til IBM’s første pc — uden at sælge rettighederne.
Det betød, at da andre producenter begyndte at bygge kompatible maskiner, skulle de også have MS-DOS. Det er den enkelte beslutning, der byggede Microsoft, og den handlede om jura frem for teknologi.
Windows 1.0 kom i 1985, og Microsoft gik på børsen året efter.
I dag findes Windows på langt størstedelen af verdens stationære computere — se vores gennemgange af Windows 11 og Windows 12.
Om browserkrigen
I 1995 sendte Gates et internt notat kaldet “Internet Tidal Wave” til hele virksomheden. Det omlagde Microsofts kurs mod internettet på få måneder.
Resultatet var Internet Explorer, som blev leveret med Windows.
Og det udløste retssager i både USA og Europa om, hvorvidt det var misbrug af en dominerende stilling.
Sagerne endte med forlig og bøder, og de er en del af begrundelsen for, at Microsoft i dag lader brugeren vælge browser — se vores gennemgang af browsere til Windows.
Det er værd at kende, fordi det er baggrunden for, at der overhovedet er et browservalg i Windows.
Fonden
Gates Foundation blev grundlagt i 2000. Den hed indtil 2024 Bill & Melinda Gates Foundation; navnet blev ændret, da Melinda French Gates forlod den.
Arbejdet er datadrevet, og det ligner hans tilgang i Microsoft: find de områder, hvor en investeret krone gør den største forskel målt i reddede liv.
Polio er det mest markante mål. I samarbejde med WHO og Rotary International er vild poliovirus i dag begrænset til Pakistan og Afghanistan.
Malaria, HIV og børnesundhed er de andre store områder.
Og i 2025 traf Gates beslutningen om at uddele næsten hele formuen og lukke fonden i 2045. Det bryder med modellen, hvor store fonde består i generationer — argumentet er, at pengene gør mere nu end senere.
Klima og atomkraft
Gates udgav bogen “Sådan undgår vi klimakatastrofen” i 2021.
Hans argument er, at man ikke løser klimakrisen ved at forbruge mindre alene. Der skal teknologi til, som ikke findes endnu — særligt inden for cement, stål og landbrug.
Begrebet “grøn præmie” er hans: den ekstra pris, det koster at vælge en udslipsfri løsning frem for en fossil. Målet er at få den ned til nul.
Gennem Breakthrough Energy investerer han i tidlige teknologier, som er for risikable for almindelige investorer.
Og gennem TerraPower, grundlagt i 2008, arbejder han på moderne reaktorteknologi. Idéen er reaktorer, der kan bruge affald fra ældre reaktorer som brændsel.
I Danmark bruges hans holdning ofte som argument i atomkraftdebatten. Det er værd at bemærke, at han er en kilde til den diskussion — ikke en part i den.
Forbindelsen til Danmark
Tættere end de fleste antager — og det er værd at holde de to ting adskilt.
Fonden støtter forskning på Aarhus Universitet
Projektet arbejder på at udvikle afgrøder, der kan optage kvælstof direkte fra luften. Formålet er småbønder i Afrika, der ikke har råd til kunstgødning.
Det er fondens penge, ikke Microsofts
De to bliver ofte blandet sammen. Fonden er en selvstændig organisation med sin egen ledelse og sit eget budget.
Og Microsoft investerer selvstændigt i dansk infrastruktur
Datacentre på dansk jord er en forretningsbeslutning i Microsoft — ikke filantropi, og ikke noget Gates i dag har ledelsesansvar for.
Atomkraftdebatten er dansk, ikke hans
Gates’ investeringer i moderne reaktorteknologi bruges ofte som argument i den danske debat. Det er en dansk politisk diskussion — han er en kilde til den, ikke en part i den.
Beløb og projekter ændrer sig. Aarhus Universitet og fonden oplyser selv de aktuelle bevillinger — se kilderne nederst.
Forbindelsen til Danmark
Fonden støtter forskning på Aarhus Universitet i afgrøder, der kan optage kvælstof direkte fra luften. Formålet er småbønder i Afrika, der ikke har råd til kunstgødning.
Det er fondens penge, ikke Microsofts. De to blandes ofte sammen — fonden er en selvstændig organisation med sin egen ledelse.
Og Microsoft investerer selvstændigt i dansk infrastruktur. Datacentre er en forretningsbeslutning i Microsoft, ikke filantropi, og ikke noget Gates i dag har ledelsesansvar for.
Han forlod Microsofts bestyrelse i 2020. Han ejer stadig en mindre aktiepost og rådgiver fortsat om enkelte områder, men han leder ikke virksomheden.
Om kunstig intelligens
Gates har kaldt AI den mest fundamentale teknologiske udvikling siden den grafiske brugerflade.
Hans interesse er ikke primært kontorproduktivitet. Det er sundhed og uddannelse — en assistent til læger i områden uden specialister, og hurtigere udvikling af lægemidler.
Microsofts investeringer i OpenAI har gjort selskabet centralt i udviklingen, og resultaterne findes nu i Windows og Office.
Han har også udtalt bekymring om arbejdsmarkedet og om koncentrationen af magt hos få selskaber.
Se vores gennemgang af ChatGPT på dansk, hvis det er værktøjerne frem for udviklingen, du er ude efter.
Kritikken
Et afsnit, der hører med, hvis billedet skal være nuanceret.
Om metoderne i 90’erne. Han blev bredt kritiseret for at knuse konkurrenter, og retssagerne i USA og Europa gav ham delvist ret i det ene og uret i det andet. Arbejdsmiljøet i Microsoft under hans ledelse er beskrevet som hårdt og konfrontatorisk.
Om filantropiens magt. Danske forskere, blandt andre ved DIIS, har peget på, at en privatperson får stor indflydelse på global sundhedspolitik uden demokratisk kontrol. Når en enkelt fond bidrager med en betydelig del af WHO’s budget, kan fondens prioriteter i praksis blive verdens prioriteter.
Om Epstein. Gates mødtes flere gange med Jeffrey Epstein mellem 2011 og 2014, angiveligt om filantropi. Han har selv offentligt kaldt møderne en fejl. De er beskrevet i den offentlige gengivelse som en faktor i hans skilsmisse i 2021.
Det er værd at have med, fordi en artikel, der lover et nuanceret billede, ikke kan udelade det mest omtalte kritikpunkt.
Og der findes en tredje kategori: konspirationsfortællinger om Gates og vacciner, som fik stor udbredelse under pandemien. De har ikke grundlag, og de har krævet betydelig faktatjekning i danske medier. Det er værd at kende, fordi de stadig cirkulerer.
Personen
Han læser meget — angiveligt op mod halvtreds bøger om året — og anbefaler dem på sin blog.
Hans “Think Weeks”, hvor han trak sig tilbage alene for at læse og tænke, er blevet et begreb i erhvervslivet.
Han kalder sig selv utålmodig optimist: troen på, at problemer kan løses gennem videnskab, kombineret med frustration over, hvor langsomt løsningerne bliver taget i brug.
Og han går i detaljen. Evnen til at fordybe sig lige så meget i kildekode som i vaccinedesign er det, der forbinder de to halvdele af hans karriere.
Kilder
Artiklen handler om en nulevende person. Formueopgørelser, bevillinger og organisationsforhold ændrer sig — de primære kilder nedenfor er de aktuelle.
- Gates Foundation — fondens egne oplysninger om bevillinger og strategi – Gates Foundation
- GatesNotes — Gates’ egen blog, herunder beslutningen om at uddele formuen – Bill Gates
- TerraPower — selskabets egne oplysninger om reaktorteknologien – TerraPower
- Aarhus Universitet om forskningsprojekter med international finansiering – Aarhus Universitet
- DIIS — dansk forskning i privat filantropis rolle i global udviklingspolitik – Dansk Institut for Internationale Studier
- Global Polio Eradication Initiative — aktuel status på polio – GPEI
Ofte stillede spørgsmål
Hvem er Bill Gates?
Medstifter af Microsoft i 1975 og siden 2000 leder af en af verdens største private fonde.
Ejer han stadig Microsoft?
Han ejer en mindre aktiepost. Han forlod bestyrelsen i 2020.
Hvad har han besluttet om sin formue?
At uddele næsten hele den, og at fonden skal lukke i 2045 frem for at bestå i ubestemt tid.
Hvad heder fonden?
Gates Foundation. Den hed indtil 2024 Bill & Melinda Gates Foundation.
Hvad er hans forbindelse til Danmark?
Fonden støtter landbrugsforskning på Aarhus Universitet. Microsoft investerer særskilt i dansk it-infrastruktur.
Hvorfor går han ind for atomkraft?
Fordi han ser det som en nødvendig udslipsfri energikilde, og han investerer i moderne reaktorteknologi gennem TerraPower.
Hvad er hans største enkelte bidrag til Windows?
Beslutningen i 1981 om at licensere MS-DOS til IBM uden at sælge rettighederne. Det gjorde Microsoft til standarden.
Hvad er kritikken af ham?
Metoderne i 90’erne, filantropiens indflydelse uden demokratisk kontrol, og hans møder med Jeffrey Epstein, som han selv har kaldt en fejl.