Slet din harddisk effektivt

Christopher

Updated on:

Slet din harddisk effektivt

Når man udskifter sin gamle PC, er der mange der vælger at sælge den eller at forære den væk. Det kan dog være et problem, eftersom oplysningerne stadig ligger på harddisken, selv efter man har formateret den, og kan findes frem igen hvis en tredjepart har adgang til de rette software værktøjer.

Så hvis man vil være sikker på at ens netbank oplysninger og personlige e-mail ikke falder i forkerte hænder, når man sælger sin gamle PC, er det vigtig at man sletter sin harddisk effektivt. Dette kan f.eks. gøres med freeware programmet Eraser.

Eraser overskriver hele harddisken og sletter dermed, for evigt, alt gamle data og gør det umuligt at fremskaffe oplysningerne igen. Et rigtig godt og gratis program.

Download Eraser

Sådan bruger du Eraser:

  1. Slet alle dine filer på normal vis.
  2. Start Eraser.
  3. Vælg “FILE” og “NEW TASK”
  4. Markér “Unused space on harddrive” og vælg hvilken disk. Tryk “OK”
  5. Opgaven står nu på listen. Højreklik på opgaven og vælg “RUN”
  6. Eraser sletter nu alt. Dette kan tage lang tid.