Indtil for bare få år siden, var man nødt til at have en af de store TV-pakker til sit fjernsyn, hvis man ville se fodbold, med mindre man kunne nøjes med landskampene. Det er der mange, der ikke kan, men i dag kan man se alt det fodbold, man vil og ikke mindst når man vil. Det foregår med streaming, og her kan man både se kampene live mens de spilles eller en anden dag, hvis man ikke havde mulighed for at se dem, mens de blev spillet eller måske gerne vil se dem igen.
Du behøver derfor hverken at købe en stor og dyr TV-pakke og tjekke tvsport.se for at se, hvornår der er kamp eller at skulle slås med resten af husstanden om, hvad I skal se, for nu kan du streame fodboldkampe på din computer, tablet eller sågar din mobiltelefon, når og hvor du vil. Du kan altså se fodbold, mens du kører i S-toget, sidder i tandlægens venteværelse eller når du ligger i din seng. Det eneste, du skal bruge er en enhed at se det på samt internetforbindelse eller data på din enhed.
Se fodbold via internettet
Men hvad er streaming egentligt? I bund og grund betyder streaming at se TV via internettet, og det gælder ikke kun fodbold, men også serier, dokumentarer, fællessang og nyhedsudsendelser. Med streaming er du ikke afhængig af et fjernsyn, som kan modtage de rigtige kanaler, for med streaming kan du se alt det fodbold, du vil via nettet.
Som vi var inde på tidligere, kan du altså nu se fodbold på din computer, tablet eller din mobiltelefon, men du kan også bruge dit TV til at streame på, hvis det vel at mærke ikke er alt for gammelt. Hvis du har et smart-TV kan du bruge det ligesom en tablet eller telefon og se fodbold, lige når det passer dig. Selvom det er praktisk at kunne se fodbold på sin telefon, er der dog også en kvalitet i at se det på en stor skærm.
Hvis du ikke har et smart-TV, så fortvivl ikke, for du kan stadig streame fodbold til dit TV. Det kan blandt andet lade sig gøre ved at anskaffe dig en Google Chromecast, som er en lille dims, der sættes i fjernsynet og som kommunikerer med din telefon, så du på den måde får kampene vist på fjernsynet i stedet for telefonen.
Uanset hvilken metode, du benytter, er den tid, hvor du skulle rode med dyre TV-pakker med mange kanaler, du ikke havde glæde af, forbi. Herudover har du en uovertruffen fleksibilitet i forhold til at se fodbold, for med streaming kan du se dine yndlingskampe når og hvor, du vil.
Godt og skidt ved at streame fodbold
Når ikke alle er gået over til at streame fodbold frem for at se det på TV, når det er der, kan det være fordi, der som med så mange ting, er både fordele og ulemper ved streaming. Nedenfor har vi samlet de væsentligste fordele og ulemper, som måske kan hjælpe dig, når du skal beslutte om du vil fortsætte med at se fodbold på flow-TV, som det kaldes, når man tænder for TV’et og ser det der er, eller om du vil kaste dig ud i streamingens overflod af underholdning.
Fordele
- Der kan være mange penge at spare ved at streame frem for at købe TV-pakker
- Du kan se kampene når og hvor, du vil
- Du kan se kampene igen og igen
- Du kan streame til både din computer, tablet og mobiltelefon
- Du kan streame til dit TV
- Med streamingtjenester får du også adgang til fede serier og film
- Du kan prøve streaming gratis, før du beslutter dig
Ulemper
- Du har ikke længere adgang til kanalerne i de TV-pakker, du opsiger
- Hvis internetforbindelsen er dårlig, kan der blive problemer med signalet
- Ligesom med TV-pakker er der flere streamingtjenester, som alle sender forskellige kampe
En af de ting, vi rigtigt godt kan lide ved streaming, er, at man har mulighed for gratis at prøve streaming, inden man beslutter sig for, om det er det, man vil. Streamingtjenesterne tilbyder nemlig næsten alle en gratis prøveperiode, hvor du kan afprøve dem, uden det koster dig en krone. På den måde kan du helt gratis vurdere om udsendelser, funktioner og brugervenlighed passer til dig og dine behov.
Ligesom det er tilfældet med TV-pakker, er der heller ingen grund til at bruge penge på streamingtjenester, der ikke sender de kampe, du gerne vil se eller på andre måder ikke passer til dig.
Hvis du spekulerer på, om det er noget for dig at streame fodbold, kan du derfor med fordel benytte dig af en gratis og helt uforpligtende prøveperiode for at finde den streamingtjeneste, der er den rigtige for dig. Det koster dig altså ikke noget, og når du er helt sikker på, om du vil fortsætte med at streame og i givet fald hvilken tjeneste, du vil benytte, kan du slå til og oprette et medlemskab.
Hvor kan man streame fodbold?
Men hvilke streamingtjenester findes der til streaming af fodbold? Det er et vigtigt spørgsmål, for hvis man ikke allerede er hoppet med på streamingtrenden, kan det være svært at vide, hvor man skal ende og begynde. Der findes flere forskellige streamingtjenester, som tilbyder streaming af fodbold og ikke kun én. Nogle af de svenske streamingtjenester kan du læse om på streamingsites.se, men vi vil koncentrere os om dem, du kan se her i Danmark.
Du har garanteret hørt om nogle af tjenesterne allerede, måske fra de mange reklamer på TV. I de følgende afsnit dykker vi ned i nogle af de forskellige tjenester, du kan vælge mellem, og det kan være værd at læse, inden du trykker på knappen og vælger en streamingtjeneste.
Viaplay
Viaplay er uden tvivl en af de helt store streamingtjenester her i Danmark. Viaplay har et kæmpe udvalg af både gode film, populære serier og selvfølgelig en masse sport. Uanset om du er til fodbold, golf, basketball, motorsport, boksning eller noget helt andet, finder du det her.
Når du læser med her, er det sandsynligvis fordi, du er interesseret i at se fodbold, så det vil vi koncentrere os om her. Med Viaplay kan du se Champions League, Bundesliga, Ligue 1 og flere andre. Netop Champions League er en af de store favoritter, og hvis du også bare må se disse kampe, kan Viaplay altså være værd at overveje, men også hvis du interesserer dig for fransk og tysk fodbold.
Strive Sport
Selvom engelsk fodbold er utroligt populært, er spansk fodbold dog også noget, som mange gerne vil følge med i, og hvis det også gælder for dig, kan Strive Sport være en mulighed. Strive Sport ejer nemlig rettighederne til at vise kampene i La Liga, og herudover kan du også se kampene fra Serie A og MLS.
Hvis du er fan af legendariske hold som Barcelona, AC Milan eller MLS, hvor Zlatan Ibrahimović brillierer med sit fantastiske spil, er det måske denne tjeneste, du skal vælge til streaming af fodbold på nettet.
Kom i gang med at streame fodbold
Hvis du har fået mod på at prøve at streame fodbold, så får du her et par tips til at komme godt i gang. Det er dog ikke så svært, og du kan være i gang med at streame din første kamp allerede om mindre end ti minutter.
Du skal naturligvis ikke gå glip af den gratis prøveperiode, hvor du kan få op til 30 dages gratis streaming, afhængig af hvilken tjeneste, du vælger. Start med at gå til hjemmesiden for den tjeneste, du har kig på, uanset om det er en af dem, vi har nævnt eller en helt anden og opret derefter en profil. Når du opretter dig, vil du blive tilbudt en gratis prøveperiode på alt fra 14 til dage.
Ved at benytte den gratis prøveperiode får du altså en mulighed for at tjekke tjenesten ud i helt op til fire uger uden at skulle have penge op af lommen, og gratis fodboldstreaming er det nok de færreste, der vil være kede af. Når prøveperioden er gået, skal du beslutte, om du vil fortsætte og beholde dit streamingabonnement eller du hellere vil prøve en anden eller fortsætte med TV-pakker. Hvis du vil fortsætte med den, du har prøvet, skal du ikke gøre noget, for så fortsætter abonnementet bare, men nu med betaling. Hvis du ikke vil fortsætte, skal du opsige abonnementet, for ellers kører det videre og du vil blive opkrævet betaling.
Hyppigt stillede spørgsmål om streaming af fodbold
Kan man streame fodbold gratis?
Ja, det kan man, men kun nogle kampe. De kampe, som vises på DR’s kanaler, kan du altid streame gratis, både mens de spilles og efterfølgende, hvis du ikke lige fik set den, mens den blev spillet. Der er også streamingtjenester, det er gratis at benytte mod visning af reklamer. Endelig kan du også streame gratis i prøveperioden, men husk at dette kun er en begrænset periode, og at du kan gøre det én gang med hver streamingtjeneste.
Hvor kan man se superligakampe?
Superligakampene vises på TV3 Sport, TV3+, TV3 Max, Canal 9 og Eurosport 2. Hvis du ikke har disse kanaler i din TV-pakke, kan du streame kampene med Viaplay. Udover fodbold har Viaplay, som vi var inde på tidligere, også et stort udvalg af film og serier.
Hvem sender Premier League?
Disse kampe sendes ligeledes på TV3 Sport, TV3+, Tv3 Max samt på Xee. Også disse kampe kan du se med streamingtjenesten Viaplay, hvis du vælger sportspakken.