Olsen er et klassisk dansk kortspil, hvor det gælder om at komme af med alle sine kort først. Du spiller på skift ét kort, der passer med det øverste kort i bunken enten i kulør (hjerter, spar, ruder, klør) eller i værdi, mens enkelte specialkort – typisk 8’eren og 2’eren – ændrer spillets gang. Når du kun har ét kort tilbage, skal du råbe “Olsen!”, og den første, der slipper af med alle sine kort, vinder runden.
Reglerne herunder er nok til at gå i gang med det samme. Olsen findes dog i mange udgaver, så undervejs markerer vi tydeligt, hvor de almindeligste danske husregler er uenige, så I kan aftale jeres egen version, inden I deler kort ud.
Hurtige fakta
- Type spil: Afsmidningsspil (komme først af med alle kort), i familie med Crazy Eights, Uno og Mau-Mau
- Antal spillere: 2 og opefter – bedst med 3-5
- Kort: Et almindeligt spil med 52 kort (jokere lægges normalt væk)
- Kort pr. spiller: 5 (ofte 7, især ved 2 spillere – husregel)
- Mål: Vær den første, der slipper af med alle sine kort
- Spilletid: Ca. 5-20 minutter pr. runde
- Sværhedsgrad: Let – velegnet fra ca. 6 år
Hvad er Olsen?
Olsen hører til den store familie af såkaldte afsmidningsspil, hvor man gradvist spiller sine kort fra og forsøger at tømme hånden. Internationalt kendes princippet som Crazy Eights, og det minder også meget om Uno og det tyske Mau-Mau. Spillet er let at lære, kræver kun et almindeligt spil kort og egner sig både til børnefamilier og til hyggeaftener med venner.
Fordi Olsen er gået i arv mundtligt fra familie til familie, findes der ikke én officiel regelbog. Det er helt normalt, at to spilgrupper spiller med forskellige specialkort og forskellige straffe. Vil du udforske flere spil i samme stil, finder du en hel samling i vores kortspil-oversigt på siden.
Det skal du bruge
- Antal spillere — Olsen kan spilles fra 2 personer og opefter. Det fungerer bedst med 3-5 spillere. Er I mange (6 eller flere), blander man ofte to spil kort sammen, så der er kort nok.
- Kortene — Et almindeligt spil med 52 kort. Jokerne lægges som regel væk, men nogle grupper beholder dem som ekstra specialkort (aftal det på forhånd).
- Et bord eller en flad overflade — så alle kan nå trækbunken og aflægningsbunken i midten.
Der er ikke brug for brikker, point-blokke eller andet udstyr for at spille den almindelige udgave. Vil I spille pointvarianten over flere runder, er papir og blyant dog praktisk.
Kortgivning og opstilling
Vælg en giver (den, der blander og deler ud). Giveren blander kortene grundigt og deler ud med uret, ét kort ad gangen:
- Almindelig fordeling: 5 kort til hver spiller.
- Hyppig husregel: 7 kort til hver – især hvis I kun er to, eller hvis I gerne vil spille lidt længere runder. Aftal antallet, inden der deles ud.
De resterende kort lægges i en samlet bunke med billedsiden nedad i midten. Det er trækbunken. Vend det øverste kort fra trækbunken og læg det med billedsiden opad ved siden af – det er starten på aflægningsbunken, og det første kort, der skal spilles videre på.
Vender giveren et specialkort (for eksempel en 8’er) som startkort, lader man det som regel blive liggende, og giveren bestemmer kuløren, før spillet går i gang. Spilleren til venstre for giveren starter, og derefter går turen med uret.
Sådan spiller du – trin for trin
På din tur skal du forsøge at lægge ét kort oven på aflægningsbunken. Kortet skal passe med det øverste kort på mindst én af to måder:
- Samme kulør – for eksempel hjerter på hjerter.
- Samme værdi – for eksempel en 10’er på en 10’er, uanset kulør.
Dertil kan en 8’er altid lægges (se specialkort nedenfor). Har du et lovligt kort, lægger du det, og turen går videre til næste spiller.
Når du ikke kan lægge et kort
Kan du ikke lægge et kort, der passer, skal du trække fra trækbunken. Her er grupperne typisk uenige om, hvor meget man trækker:
- Træk ét kort, og gå videre: Du trækker ét kort. Passer det, må du lægge det med det samme; ellers beholder du det, og turen går videre.
- Træk, til du kan lægge: Du trækker kort, indtil du får et, du kan spille – og lægger det så.
- Højst tre træk: Du må trække op til tre kort på én tur; kan du stadig ikke lægge, mister du turen.
Aftal reglen på forhånd. Løber trækbunken tør, tager man aflægningsbunken, lader det øverste kort ligge, blander resten og lægger den som ny trækbunke.
Specialkort i Olsen
Specialkort er dér, Olsen adskiller sig fra et helt almindeligt afsmidningsspil – og samtidig dér, husreglerne er mest forskellige. Det eneste specialkort, stort set alle er enige om, er 8’eren. 2’eren er den mest udbredte tilføjelse i danske hjem, mens dame, es og knægt varierer fra bord til bord.
Specialkort i Olsen
| Kort | Effekt (almindelig dansk udgave) | Status |
|---|---|---|
| 8’er | Må lægges på et hvilket som helst kort. Den, der lægger den, vælger, hvilken kulør næste spiller skal følge. | Fast specialkort – stort set alle spiller med dette |
| 2’er | Næste spiller trækker 2 kort og springer over. Kan ofte stables med en ny 2’er, så straffen vokser og sendes videre. | Meget udbredt – almindelig i danske hjem |
| Dame (Q) | Næste spiller springes over og mister turen. | Husregel – varierer |
| Es (A) | Spilleretningen vendes. Ved 2 spillere ofte en ekstra tur. | Husregel – varierer |
| Knægt (J) | Bruges nogle steder som ekstra ønskekort eller til at vælge, hvem der er i tur. | Husregel – varierer meget |
8’eren – skift kulør
En 8’er er jokeren blandt specialkortene: den må lægges oven på et hvilket som helst kort, uanset kulør og værdi. Når du lægger en 8’er, vælger du frit, hvilken kulør den næste spiller skal følge – for eksempel “spar”. I den mest enkle udgave af Olsen er 8’eren faktisk det eneste specialkort.
2’eren – næste spiller trækker
Lægger du en 2’er, skal den næste spiller trække 2 kort fra bunken og springe sin tur over. Mange spiller med stabling: har den næste spiller selv en 2’er, kan den lægges oveni, så straffen vokser og sendes videre til den tredje spiller, som nu skal trække 4 kort – og så videre. Nogle grupper spiller helt uden stabling; det bør aftales på forhånd.
Dame, es og knægt – almindelige husregler
Disse effekter er ikke en fast del af Olsen, men de er populære tilføjelser, som mange kender:
- Dame (Q): Næste spiller springes over og mister turen.
- Es (A): Spilleretningen vendes (med uret bliver til mod uret). Ved kun to spillere betyder det ofte, at man får en ekstra tur.
- Knægt (J): Varierer mest af alle. Nogle bruger knægten som et “ønskekort” i stil med 8’eren, andre som et kort, der vælger, hvem der er i tur.
Beslut før spillets start, hvilke af disse specialkort I spiller med, så ingen bliver overrasket midt i en runde.
“Olsen!”-råbet
Selve navnet på spillet stammer fra reglen om at råbe “Olsen!”. Når du lægger dit næstsidste kort, så du kun har ét kort tilbage på hånden, skal du sige “Olsen!” højt. Det er en advarsel til de andre om, at du er tæt på at vinde.
Straffen for at glemme råbet er en typisk husregel-forskel:
- Ingen straf: Råbet er kun en høflig advarsel.
- Træk ét kort: Opdager en medspiller, at du glemte at råbe “Olsen!”, før næste spiller har lagt sit kort, skal du trække ét kort som straf.
- Træk to eller tre kort: En strengere udgave kendt fra Crazy Eights.
Uanset hvilken straf I vælger, er pointen den samme: Du må ikke snige dig til sejren uden at advare de andre først.
Sådan slutter en runde
En runde slutter, så snart en spiller lægger sit sidste kort og dermed har tom hånd. Den spiller har vundet runden. Husk, at man ikke kan vinde på et specialkort, der tvinger en selv til at trække (for eksempel kan du ikke “afslutte” ved at modtage en stablet 2’er-straf).
De øvrige spillere kan placeres efter, hvor mange kort de har tilbage på hånden: Jo færre kort, jo bedre placering. Spiller I kun én runde, er I færdige her. Vil I spille videre, bruger mange den pointvariant, vi gennemgår nedenfor.
Pointvarianten (flere runder)
Vil I gøre Olsen til et længere spil, kan I spille flere runder og tælle point for de kort, der er tilbage på hånden, når én spiller er gået ud. Vinderen af runden får 0 point, mens de andre lægger værdien af deres resterende kort sammen. En udbredt pointskala ser sådan ud:
- 8’er: 50 point
- Billedkort (konge, dame, knægt): 10 point hver
- Es: 1 point
- Øvrige talkort: kortets talværdi (en 5’er giver 5 point, en 10’er giver 10 point og så videre)
I spiller så mange runder, I vil, eller til en aftalt pointgrænse – for eksempel 100 eller 200 point. Når grænsen nås, taber den spiller, der har flest point i alt, og den med færrest point vinder. Fordi 8’eren koster hele 50 point, kan det være dyrt at sidde tilbage med en – det giver et ekstra lag af taktik i slutspillet.
Almindelige husregler – kort fortalt
Olsen leves stærkt videre gennem husregler. Her er de hyppigste forskelle, I bør aftale, før I begynder:
- Antal startkort: 5 eller 7 kort til hver.
- Specialkort: Kun 8’eren, eller 8’er + 2’er, eller også dame, es og knægt.
- Stabling af 2’ere: Tilladt eller ej.
- Trækregel: Træk ét kort, træk til du kan lægge, eller højst tre træk.
- Straf for glemt “Olsen!”: Ingen, ét kort eller flere kort.
- Jokere: Lægges væk eller bruges som ekstra frie kort.
Ingen af varianterne er “mere rigtige” end andre – det vigtigste er, at alle spiller efter de samme regler.
Gode råd og typiske fejl
- Gem dine 8’ere lidt: De kan lægges på alt og redde dig ud af en klemme, men i pointvarianten koster de dyrt at sidde tilbage med.
- Hold øje med kulørerne: Mangler du helt en kulør på hånden, kan en modstander med en 8’er let sætte dig fast.
- Glem ikke råbet: Den klassiske begynderfejl er at lægge sit næstsidste kort uden at sige “Olsen!”.
- Aftal reglerne først: De fleste skænderier om Olsen handler om husregler, man ikke fik afstemt fra start.
Kan du lide Olsen, er der flere danske klassikere at prøve. Se for eksempel reglerne til kortspillet Spar, den finurlige variant Davoserjas eller stikspillet Hjerterfri. Grundlæggende regler for Olsen er også beskrevet i opslagsværket Den Store Danske.
Kildehenvisninger
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvor mange kort får man i Olsen?
Som udgangspunkt deles der 5 kort ud til hver spiller. En meget udbredt husregel er at give 7 kort hver – især når man kun er to spillere, eller hvis man vil spille lidt længere runder. Aftal antallet, før der deles ud.
Hvad betyder 8’eren og 2’eren i Olsen?
En 8’er må lægges på et hvilket som helst kort, og den, der lægger den, vælger, hvilken kulør den næste spiller skal følge. En 2’er tvinger næste spiller til at trække 2 kort og springe over – medmindre spilleren selv lægger en 2’er oveni, så straffen stables og sendes videre.
Hvornår skal man råbe “Olsen”?
Du skal råbe “Olsen!”, når du lægger dit næstsidste kort, så du kun har ét kort tilbage på hånden. Det er en advarsel til medspillerne. Afhængigt af husreglerne kan det koste et eller flere strafkort at glemme råbet.
Hvor mange kan spille Olsen?
Olsen spilles fra 2 personer og opefter og fungerer bedst med 3-5 spillere. Er I 6 eller flere, blander man typisk to spil kort sammen, så der er kort nok til hele bordet.
Hvordan tæller man point i Olsen?
I pointvarianten tæller taberne de kort sammen, de har tilbage, når en spiller er gået ud: 8’ere giver 50 point, billedkort 10 point, esser 1 point og øvrige talkort deres talværdi. Man spiller til en aftalt grænse, og den med færrest point vinder.