Hvad er WeTransfer?

0
488

Der findes et hav af smarte løsninger indenfor IT, som både gør arbejdet med filer og dokumenter meget nemmere og funktionelt. Én af de løsninger hedder ’WeTransfer’. Måske kender du den lange proces med at skulle sende e-mails med dokumenter, billeder og filer hvor de enten fylder for meget eller tager 100år om at komme frem? Netop der kommer WeTransfer ind i billedet. Læs med her.

WeTransfer er et gratis online værktøj, som er designet til at overføre filer såsom dokumenter og billeder nemt og hurtigt. Med tjenesten kan man for eksempel overføre filerne via mail eller man kan sende et direkte link til modtageren. Det er naturligvis kun afsender og modtager, som kan tilgå filerne så der er også høj sikkerhed forbundet med tjenesten. Filerne må fylde op til hele 2GB, hvis man anvender den version, som er gratis at bruge.

Internettet bruges til mange formål nu til dags. Mange nyder godt af underholdning, såsom at lære at spille poker på spelapoker.net, andre streamer. Men deling af filer er noget som rigtigt mange personer på verdensplan, har behov for hver eneste dag. Både i privaten, men også i virksomhederne.

Dét som blandt andet gør WeTransfer super smart er, at det er muligt at sende mapper fremfor filer enkeltvist. Det kan være relevant hvis der er taget hundredvis af feriebilleder, som skal deles med de medrejsende på turen. Skulle de hundredvis, hvis ikke tusindvis af billeder sendes enkeltvis, vil det blive en lang proces.

Når man sender et link med WeTransfer, så er det aktivt for modtageren at åbne i 7 dage. Det er dog også muligt at uploade filerne og så sende dem på mail.

WeTransfer – sådan kommer du i gang

For at komme i gang med at bruge det smarte værktøj, kan du overveje at oprette en profil hos WeTransfer, det er dog ikke et krav. Det er dog fordelagtigt da du ellers vil ende med at skulle bekræfte din mail, hver gang du skal bruge tjenesten. For at oprette en bruger skal du blot klikke dig ind på www.wetransfer.com. Det er dog en engelsk side, som du nemt kan oversætte via den browser du benytter, hvis der skulle være behov.

På siden kan du via ’sign in’ oprette en ny profil hos WeTransfer og dernæst kan du komme i gang med alle de smarte features. Når du skal i gang med at sende filer, skal du først klikke på ’Upload Files’, hvor du så udvælger de forskellige filer fra din computer eller enhed, som du gerne vil sende. Du kan vælge flere filer til uploading ved at klikke på den blå cirkel med plus. Efterfølgende skal du skrive dine e-mail detaljer og modtagerens ind, samt titel og besked. Dernæst kan du så vælge om modtageren skal have et link eller filerne tilsendt. Til sidst klikker du på transfer knappen.  

Få flere fordele ved. Pro og Premium versionen

Hvis du gerne vil have mulighed for at kunne sende større filer afsted og samtidigt gøre det muligt at holde links gyldige i længere end 7 dage, kan du vælge disse versioner. Ved gratis versionen kan du altså sende op til 2GB filer med links, der udløber efter 7 dage. Vælger du Pro versionen kan du både sende, samt modtage op til 200GB. Du får desuden også en 1TB lagringsplads, 1 portal og en personlig side på WeTransfer. Prisen er 12€ om måneden, hvor du hvis du betaler for 1år kan, spare penge(120€/år).

Har du behov for flere features er Premium versionen relevant. Du får nemlig både ubegrænset lagerplads, ingen begrænsninger på overførelsesstørrelser eller portaler, samt personlig side på tjenesten. Prisen er 23€/måned og 228€/året.

WeTransfer features du bør kende til

Tjenesten tilbyder også nogle andre funktioner, der hedder Collect, Paste og Paper. Ved Collect er der mulighed for, at man som bruger kan gemme forskellige ting på en tavle. Det drejer sig både om billeder og links. Det handler derfor om at man kan holde styr på sine filer og gå tilbage og kigge dem igennem. Tavlen kan ligeledes deles blot ved at sende et link. Collect kan bruges på både computeren, men også fås som en app.

Paste, fungerer lidt ligesom PowerPoint, hvor det handler om slideshows(diasshows) Paper benyttes til skitsering og til at male på, samt collager. Programmet er både nemt at bruge og så har det en lang række af effektive værktøjer man kan arbejde med.

Spørgsmål til WeTransfer?

Er det gratis at benytte WeTransfer?

Du kan både vælge at bruge en gratis version af tjenesten til at sende filer, dog er der begrænsninger på blandt andet filstørrelser. Sender du ofte filer og mange af dem, kan du dog overveje at prøve Pro versionen eller Premium. Disse koster dog penge, men kommer til gengæld med mange flere fordele end den version, som er gratis.

Hvad koster Pro og Premium versionerne?

Hvis du gerne vil gøre brug af WeTransfer versioner, der koster penge skal du betale 12€/md for Pro og 23€/md for Premium. Der er dog en del penge at spare, hvis du køber tjenesten for ét år i stedet for per måned.

Er det sikkert nok at benytte WeTransfer tjenesten?

Der er høj sikkerhed forbundet med denne tjeneste, hvilket blandt andet betyder at når du sender filer eller links, så er de krypteret. Hvis der er uvedkommende som forsøger at tilgå disse, vil filerne blive gjort ulæselige. Det er kun dig som afsender og den valgte modtager, der kan få adgang til dét som du sender, uanset om du sender filer eller links.

Hvordan kan jeg sende en fil med WeTransfer?

Det eneste du skal gøre for at bruge tjenesten er at hoppe ind på wetransfer.com og enten oprette dig eller blot begynde at uploade dine filer. Det er noget nemmere at sende filer fremover, hvis du vælger at oprette en profil på tjenesten, dog er det helt op til dig selv. For mere information omkring det smarte redskab, kan du med fordel klikke dig ind på den officielle side og læse mere om, hvordan du kommer i gang.

Tidligere artikelHvad er Roaming?
Næste artikelEr det lettere at spille ved et foldbart bord?