Internethastighed — sådan måler du rigtigt, og hvad du gør hvis den er for lav

Du betaler for en bestemt hastighed, og du er ikke sikker på, at du får den. Det er den situation, de fleste står i.

Denne guide handler om at måle rigtigt, forstå hvad tallene betyder, og hvad du kan gøre, hvis der reelt er noget galt.

Én ting først, fordi den afgør resten: du skal måle med kabel.

Mål med kabel, ikke wi-fi

Det vigtigste på siden, og det de fleste gør forkert.

Wi-Fi taber typisk 30-60 procent af linjehastigheden. Det er normalt, det er fysik, og det er ikke udbyderens ansvar.

Den hastighed, du har købt, gælder den kablede forbindelse direkte i routeren. Det står i vilkårene.

Så en måling på wi-fi fortæller dig noget om dit netværk derhjemme — ikke om hvad du får leveret.

Sådan gør du det ordentligt:

Sæt et netværkskabel direkte i routeren. Ikke i en switch, ikke i en repeater.

Luk alt andet ned. Streaming, downloads, skyopdateringer, andre computere. En enkelt Windows-opdatering i baggrunden ødelægger målingen.

Slå VPN fra. Alle VPN-forbindelser koster hastighed, og en aktiv VPN gør målingen meningsløs.

Mål flere gange over flere dage. Én måling er et øjebliksbillede. Mål morgen, eftermiddag og aften — belastningen på nettet svinger.

Og gem resultaterne med dato og tidspunkt. Det er dem, du får brug for, hvis du skal klage.

Hvad tallene betyder

Fire målinger, og de tre af dem betyder mere, end folk tror.

Download er, hvor hurtigt du henter data. Det er tallet, alle kigger på, og det er sjældent problemet.

Upload er, hvor hurtigt du sender. Det betyder noget for videomøder, for at lægge filer i skyen, og for at sende store filer. På kabel-tv-baserede forbindelser er upload typisk markant lavere end download.

Ping er forsinkelsen — hvor lang tid det tager for et signal at nå frem og tilbage. Under 30 millisekunder er godt, over 100 mærkes i spil og videosamtaler.

Jitter er, hvor meget forsinkelsen svinger. Høj jitter er den hyppigste årsag til, at en videosamtale hakker, selvom hastigheden ser fin ud.

En vigtig tilføjelse: mål også ping under belastning. Nogle testværktøjer gør det. Stiger din ping fra 20 til 300 millisekunder, når nogen henter noget, har du et problem, som ikke ses i download-tallet.

Mbps og MB/s er ikke det samme. Otte bit går på en byte, så en forbindelse på 80 Mbit/s henter omkring 10 megabyte i sekundet. Derfor ser tallet i browserens download-vindue meget mindre ud end abonnementet.

Upload: det tal, de fleste overser

Upload betyder mere end før. Videomøder bruger den: er den for lav, fryser dit billede hos de andre, ikke hos dig, og derfor opdager du det sjældent selv.

Skybackup bruger den også. Første synkronisering af et fotobibliotek kan tage dage på en langsom upload. Og streamer du selv, er upload det vigtigste tal.

Fiber er symmetrisk, samme hastighed begge veje. Forbindelser over kabel-tv-nettet er det ikke, og forskellen kan være stor. En 300/30-forbindelse og en 300/300-forbindelse er ikke det samme produkt, selv om det første tal er ens.

Hvad du reelt har brug for

Færre megabit, end markedsføringen antyder.

En husstand med fire personer, der streamer samtidig, kommer sjældent over 100 Mbit/s i faktisk forbrug.

Så hvis du betaler for 1000 Mbit/s og oplever, at det hakker, er hastigheden næsten aldrig problemet. Det er wi-fi, routeren eller ping.

Til spil betyder ping og jitter langt mere end hastighed. En forbindelse på 50 Mbit/s med lav ping er bedre end 1000 Mbit/s med høj.

Når hastigheden er fin, men det hakker

De fem sædvanlige årsager, i den rækkefølge du bør tjekke dem.

Wi-Fi. Prøv et kabel én gang. Virker det, ved du hvor problemet ligger — og så handler resten om placering, kanaler og udstyr, ikke om abonnementet.

Ping under belastning. Nogle routere håndterer det dårligt, når flere ting sker samtidig. Alt bliver trægt, mens én ting henter. Nogle routere har en indstilling til at prioritere trafikken.

En gammel router. En router fra før 2018 kan ikke følge med en moderne forbindelse. Har du en hurtig forbindelse og gammelt udstyr, sidder flaskehalsen hos dig.

Afstand og vægge. Hver væg koster signal, og beton koster mest. En repeater eller et mesh-system løser det, hvis routeren står i den ene ende af huset.

Eller problemet er hos tjenesten. Hakker kun én streamingtjeneste, ligger fejlen sjældent hos dig.

Sådan klager du, hvis udbyderen ikke leverer

Rækkefølgen er fastlagt, og du kan ikke springe trin over.

Det tal, du kan holde udbyderen op på. For fast bredbånd skal kontrakten oplyse minimumshastighed, normalt tilgængelig hastighed og maksimal hastighed, ikke kun “op til” (EU’s forordning om åbent internet, artikel 4). En vedvarende eller gentagen afvigelse fra de tal regnes som en mangel, og så kan du kræve afhjælpning, afslag i prisen eller at komme ud af aftalen.

1. Dokumentér ordentligt

Mål med kabel, flere gange, over flere dage, på forskellige tidspunkter. Brug gerne Digitaliseringsstyrelsens bredbåndsmåler på Tjek dit net: den måler fra din pc til det danske internetknudepunkt og bruger Ooklas Speedtest.

Wi-Fi-målinger tæller ikke. De vil blive afvist, og med rette.

Gem skærmbilleder med dato og klokkeslæt.

2. Klag skriftligt til udbyderen

Det er et krav, ikke en anbefaling. Du kan ikke gå videre, før udbyderen har haft mulighed for at svare.

Send en mail — telefonsamtaler forsvinder, og du skal kunne dokumentere klagen.

Vedlæg dine målinger og bed konkret om, at forholdet udbedres.

Regn med omkring fjorten dage til svar.

3. Teleankenævnet

Hjælper det ikke, er det dér, du går hen.

Det er forbrugerklagenævnet for fastnet, mobil og bredbånd — altså sager mellem dig og dit teleselskab.

Det koster 175 kr. i klagegebyr, som du får tilbage, hvis du får helt eller delvist medhold, eller hvis sagen ender i forlig.

Klagen indgives på nævnets egen side, og du skal vedlægge din klage til udbyderen samt deres svar.

Behandlingstiden er typisk nogle måneder.

Bemærk forskellen på to nævn: Teleankenævnet behandler forbrugersager mod teleselskaber. Teleklagenævnet behandler klager over myndighedsafgørelser — det er noget helt andet, og det er ikke dér, du skal hen.

Og du kan måske komme ud af bindingen

Leverer udbyderen ikke det aftalte, er det en af de få grunde til at komme ud af en bindingsperiode uden gebyr.

Det kræver dokumentation og en formel klage først. Men det er en reel mulighed, og den er ofte mere værd end en kompensation.

Har du en ny udbyder klar, så bestil den med overlap på en uge eller to, så du ikke står uden forbindelse i skiftet.

Fiber, kabel-tv eller mobilt bredbånd

Fiber er det bedste: symmetrisk, stabilt og med lav ping. Kabel-tv-nettet giver høj download og lavere upload, og kapaciteten deles med naboerne, så hastigheden kan falde om aftenen. DSL over telefonstikket er på vej ud.

Mobilt bredbånd er et reelt alternativ, hvor der ikke er gravet fiber ned, også i sommerhuset. Hastigheden svinger med, hvor mange der bruger samme mast, og i sommerhusområder falder den mærkbart om aftenen i højsæsonen. En fast router med SIM-kort er bedre end at dele net fra telefonen, fordi den har bedre antenner og kan stå, hvor signalet er stærkest.

Har abonnementet et dataloft, så regn med cirka 7 GB i timen for en film i 4K, omkring 3 GB i fuld HD og omkring 1 GB for et videomøde. Nogle abonnementer sætter hastigheden ned i stedet for at stoppe, når loftet er nået.

Søg på din adresse på Tjek dit net, inden du sammenligner tilbud. Siden viser, hvilke udbydere og teknologier der findes, hvor du bor.

Sådan forbedrer du forbindelsen

I rækkefølge efter hvor meget det flytter per krone.

Flyt routeren. Fri, central placering, ikke i et skab, ikke bag fjernsynet, ikke på gulvet. Det koster ingenting og flytter mest.

Brug kabel, hvor du kan. Til stationær computer, spillekonsol og fjernsyn er kabel både hurtigere og mere stabilt.

Brug 5 GHz-båndet til enheder tæt på routeren. Det er hurtigere, men rækker kortere end 2,4 GHz.

Skift til en nyere router, hvis din er mere end syv-otte år gammel. Se vores artikel om Wi-Fi 6, 6E og 7.

Overvej et mesh-system, hvis huset er stort eller har tykke vægge. Det er bedre end en repeater, som halverer hastigheden.

Og opgradér først abonnementet til sidst. Det er den dyreste løsning og som regel den mindst virkningsfulde.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor får jeg ikke den hastighed, jeg betaler for?

Sandsynligvis fordi du måler på wi-fi. Wi-Fi taber typisk 30-60 procent af linjehastigheden, og det er normalt. Den aftalte hastighed gælder den kablede forbindelse.

Hvordan måler jeg rigtigt?

Med netværkskabel direkte i routeren, med alt andet lukket ned, uden VPN, og flere gange over flere dage.

Hvad er en god ping?

Under 30 millisekunder er godt. Over 100 mærkes i spil og videosamtaler. Til spil betyder ping mere end hastighed.

Hvor meget hastighed har jeg brug for?

Mindre end du tror. 4K-streaming klarer sig med omkring 25 Mbit/s, og en almindelig husstand kommer sjældent over 100 Mbit/s i faktisk forbrug.

Hvem klager jeg til?

Først til din udbyder, skriftligt. Hjælper det ikke, til Teleankenævnet. Det koster 175 kr., som du får igen, hvis du får medhold.

Kan jeg slippe ud af bindingen?

Hvis udbyderen ikke kan levere det aftalte, ja — det er en af de få grunde til at komme ud af en bindingsperiode uden gebyr. Det kræver dokumentation og en formel klage først.

Hastigheden er fin, men det hakker — hvorfor?

Prøv et kabel. Er problemet væk, ligger det i dit trådløse netværk. Ellers kan det være ping under belastning, en gammel router eller et problem hos tjenesten.

Skal jeg slå VPN fra, når jeg måler?

Ja. Alle VPN-forbindelser koster hastighed, og en aktiv VPN gør målingen misvisende.

Hvad er forskellen på Mbps og MB/s?

Otte bit går på en byte. En forbindelse på 80 Mbit/s henter altså omkring 10 megabyte i sekundet.

Hvordan får jeg højere upload?

På kabel-tv-nettet og DSL er upload teknisk begrænset. Fiber er den eneste sikre vej til samme hastighed begge veje.

Hvor meget data bruger en film i 4K?

Omkring 7 gigabyte i timen, når du streamer. I fuld HD er det omkring 3.