Microsoft har som bekendt ændret en del i indretningen i Windows 8 og det betyder bla., at alle brugere tvinges til at se Startmenuen, eller Startskærmen, hver eneste gang de booter og genstarter computeren. Læs her hvordan du boote og starte op direkte til Skrivebordet i Windows 8.
Ændringen fra at Windows bringer brugeren direkte til Skrivebordet og nu, Windows 8, til Startskærmen er allerede blevet kritiseret meget og mange brugere finder det træls.
Hører du til én af de brugere som også ønsker den “gamle” indretning tilbage, så viser vi her hvordan du med et smart lille program kan klare opgaven.
Programmet hedder “Boot to Desktop for Windows 8” og er udviklet af Tweaks.com, der forøvrigt har masser af gode artikler, tips, tricks og indhold til Windows.
Kort fortalt, så sørger Boot to Desktop for Windows 8 for at din version af Windows 8 starter op direkte til Skrivebordet.
Programmet er hensigtsmæssigt, da det ikke piller ved koden i Windows 8 – det sørger blot for at installere et lille serviceprogram i Windows 8 som leder brugeren til Skrivebordet så snart Startskærmen loades.