Hvis du oplever du har problemer efter at have opgraderet din hardware, eller fordi du har opgraderet til den seneste driver, og ikke oplever den ydelse du ønsker, er det måske fordi du skal fjerne dine gamle drivere som stadig er installeret til din gamle hardware. Hvorom alting er, kan du ikke se dem automatisk i din enhedshåndtering.
Det du skal gøre er følgende:
Åben din kommandoprompt i administrator tilstand. (Skriv cmd i startsøgningen, og åben med Ctrl+Shift+Enter for at åbne prompten i administrator tilstand, eller højreklik på prompten og vælg kør som administrator).
Kopier så den følgende linje ind:
SET DEVMGR_SHOW_NONPRESENT_DEVICES=1
Skriv herefter devmgmt.msc for at starte enhedshåndtering fra administrator kommando prompten.
Når du så er inde i enhedshåndtering, gå til Vis menuen, og vælg her Vis Skjulte Enheder, så du kan se alle dine enhedsdrivere, inklusiv de ting der ikke er installeret på din computer på nuværende tidspunkt.
Du kan så vælge at afinstallere ved at højreklikke på enheden, og dermed fjerne gamle drivere.
Dette kan fjerne mange underlige problemer, hvis du har haft meget hardware installeret, og det kan til og med være med til at forøge din ydelse hvis du har opgraderet mange gange.
Tippet virker også til Windows XP.