Fjern gratis spyware fra Windows

Christopher

Updated on:

Fjern gratis spyware fra Windows

Spyware er en særdeles irriterende form for malware, der inficerer mange millioner computer hver eneste dag. Faktisk er spyware så udbredt, at de fleste af os har stiftet bekendtskab med det på vores computer på et tidspunkt i dens levetid. Det meste spyware er svært at opdage for brugeren, da de ligger gemt i systemfilerne og gør alt for at skjule sig selv.

Hovedformålet med spyware er at det kan overvåge din computer uden du ved og indsamle oplysninger om dig og din adfærd – en del nyere spyware er i stand til at aflure f. eks din pinkode og sende den tilbage til udvikleren af spyware programmet.

Eftersom spyware hele tiden er aktivt i din computers systemfiler og hukommelse, så har det en væsentlig indflydelse på computerens hastighed – spyware gør slet og ret din computer langsom!

Fjern spyware med SuperAntiSpyware Free Edition

Derfor er det vigtigt at du løbende beskytter sin computer imod spyware ved at installere antispyware programmer, der effektivt sætter en stopper for spyware infektioner. Du kan nemlig fjerne spyware nemt fra din computer, men skidtet har en tendens til at vende tilbage igen.

Nu er spørgsmålet så hvilket antispyware program du skal vælge – der findes både købeprogrammer og freeware programmer. Problemet med mange freeware programmer er at du smykker sig med lånte fjer og i mange tilfælde slet ikke kan beskytte imod spyware. Det gør sig også gældende for købeprogrammer.

Faktisk er det lidt af en jungle at vælge rigtigt. Vi har udvalgt to antispyware programmer som vi varmt kan anbefale – det første er freeware og det andet er trialware:

SuperAntiSpyware Free Edition – er et af de bedste freeware programmer til bekæmpelse af spyware. Alt indenfor spyware, adware, malware, trojanske heste, dialers, orme, keyloggers, HiJacks, rootkits og rouge software bliver effektiv udrenset med SuperAntiSpyware Free Edition.

Du kan også sætte SuperAntiSpyware Free Edition til at starte op med Windows og tjekke at alt er okay og intet spyware har skjult sig i opstarten.

Forebyggelse af spyware infektioner

Du kan forebygge spyware infektioner på din computer ved at installere den nyeste Service Pack til din version af Windows. Husk også regelmæssigt at opdatere din version via Windows Update. Du finder Windows Update ved at gøre følgende:

Klik på Start -> vælg Windows Update.