Fix fejl i Microsoft Outlook

Christopher

Updated on:

Hvis du oplever fejl i Microsoft Outlook eller simpelthen ikke kan få adgang til din mail-konto, så kan du forhåbentlig finde hjælp i denne artikel. Vi anmelder freeware programmet OLFix, der kan fixe en lang række fejl i den populære e-mail klient.

Vi har tidligere skrevet hvordan du “Reparer en beskadiget PST fil i Outlook” og den kan du også konsultere, hvis du har brug for at reparere PST filen – OLFix kan både fixe PST filen og mange andre problemstillinger med Outlook.

Som nævnt så er OLFix freeware og derfor gratis at bruge – det gør programmet attraktivt og det er i hvert fald et forsøg værd inden du investere i et kommercielt program til reparation af Outlook.

OLFix er nemt at installere og så snart du har startet OLFix vil du blive mødt med et brugervenligt interface. De forskellige reparationer du kan foretage med OLFix er angivet med en større knap med en intuitiv titel – f. eks “Repair profiles”, der fixer beskadigede PST filer.

OLFix håndterer bla. følgende fejl og problemer i Outlook:

Fixer PST profiler
Reparerer kontaktlinks
Sletter fejlagtige søgemapper
Fixer tilføjelsesprogrammer
Kan starte “Scanpst”
Finder dupletter
Fixer langsom opstart af Outlook
Fixer fejl i opstarten af Outlook

OLFix findes i både en 32-bit og en 64-bit version, så du skal være opmærksom på at du downloader den korrekte version til netop din version af Windows.