Gratis Lydbøger

Lydbøger er gradvist blevet mere populære gennem de seneste år. Dette kan blandt andet være på grund af den stigende digitalisering, samt hvordan lydbøgerne formår at distrahere og afslappe, når du har brug for det. Derudover giver lydbøger også muligheden for at lave andre ting, mens du læser, i højere grad end med fysiske bøger. Du får derved bedre tid til at indtage litteratur, uden nødvendigvis at skulle sidde stille for at gøre det.

Gratis Lydbøger

Populære apps til lydbøger

Med den stigende interesse for lydbøger er der også dukket flere apps op til lydbøger på det danske marked. I Mofibos årlige undersøgelse af danskernes læsevaner anslås det at 49% af danskere lytter til lydbøger, altså en 3% stigning fra sidste år. Mofibo er selv en af de mest populære apps til lydbøger, sammen med BookBeat og Podimo.

Dette er især, fordi de har et bredt udvalg både af lyd- og e-bøger, og også har bøger på flere forskellige sprog. Her kan du finde lydbøger af populære forfattere, såsom Rebecca Yarros, Jussi Adler-Olsen og mange flere, såvel som gamle klassikere helt tilbage til Shakespeare og tidligere.

Andre populære apps inkluderer Saxo Streaming, Nextory, Bookmate, Pickatale og Bog & Idés streamingtjeneste gennem deres ordinære app. Mængden af tilgængelige lydbøger kan dog variere, så det er derfor vigtigt at undersøge de forskellige tjenester, før du beslutter dig for, hvor du vil lytte. Pickatale er desuden fokuseret på børnelitteratur, og retter sig derfor ikke nødvendigvis til alle aldersgrupper. 

Udover danske streamingtjenester findes der også udenlandske lydbogsapps, såsom Audible og Audiobooks.com. Her er der rig mulighed for at finde engelske lydbøger, men der er dog her ikke nogle bøger på dansk.

Abonnementer og priser

  • BookBeat: fra 59 kr/måned, med mulighed for studierabat.
  • Podimo: fra 99 kr/måned. 
  • Nextory: fra 99 kr/måned.
  • Mofibo: 129 kr/måned, med mulighed for studierabat. 
  • Pickatale: 79 kr./måned. 
  • Saxo Streaming: 119 kr/måned. 
  • Bookmate: 129 kr./måned. 
  • Bog og íde: 89 kr/måned. 
  • Audible: $7,95/måned.
  • Audiobooks.com: $14,95/måned.

Derudover kører mange af tjenesterne ofte tilbudskampagner, så hold øje med dem for at få et godt tilbud!

Gratis Lydbøger

Gratis lydbøger online

De førnævnte apps kræver alle månedlig betaling, men der er også nogle, hvor du kan lytte helt gratis uden at have abonnement. Dette kan blandt andet være gennem biblioteker, uddannelse eller andre streamingtjenester som ikke kræver abonnement. Det kan dog være begrænset, hvor mange af de nye populære bøger der er adgang til på de gratis tjenester, men der er ofte adgang til mange af de ældre klassikere.

Gratis streaming 

Når det kommer til streaming af lydbøger, så kan du også bruge velkendte apps som Spotify og YouTube. Selvom de ofte bliver brugt til musik, er der nemlig også mulighed for at finde gratis lydbøger. Man skal dog her ofte finde sig i reklamer, hvis man ikke abonnerer på tjenesterne. Desuden er der også et lavt indhold af lydbøger, da tjenesterne ikke er rettet mod dette. 

Biblioteker og databaser

Du kan også finde gratis lydbøger gennem online biblioteker og databaser. Hvis du har et dansk bibliotekslogin, kan du f.eks. gøre brug af eReolen. Derudover er der LibriVox, som er frivilligt drevet og giver adgang til et stort udvalg af bøger, hvis ophavsret er udløbet, på flere forskellige sprog. Da de også alle er indtalt af frivillige, kan kvaliteten her dog variere. Desuden er der også her Pickatale, da elever kan få gratis adgang gennem deres Unilogin.

Til sidst er der Nota Bibliotek, som også giver adgang til et stort udvalg af lydbøger på flere forskellige sprog, dog mere ældre end nye bøger. Her er det ikke alle der kan få adgang, men man kan få tildelt adgang gennem sin uddannelse, såsom gennem specialpædagogisk støtte. 

Lydbogsapps med gratis prøveperiode

Selvom de førnævnte populære lydbogsapps kræver betaling, giver de også mulighed for gratis prøveperioder af varierende længde. BookBeat og Podimo har de længste gratis prøveperioder på 60 dage. Efter dem kommer Nextory, som tilbyder en 35 dages gratis prøveperiode. Derefter kommer Mofibo, Pickatale, Saxo Streaming og Bookmate, som alle tilbyder en 30 dages gratis prøveperiode. Til sidst kommer Bog og Idé, som tilbyder en 14 dages gratis prøveperiode. 

Gratis Lydbøger

Hvor kan man høre lydbøger gratis?

Der er mange forskellige steder, hvor du kan høre lydbøger gratis, hvis du gør brug af de gratis prøveperioder. Først og fremmest kan du gøre det i appen til de førnævnte tjenester, men nogle giver også mulighed for at lytte direkte fra computeren. Det kan man f.eks. med Podimo, Spotify, YouTube og eReolen.

Sammenligning af lydbogsapps

Når det kommer til, hvilken lydbogsapp der er bedst, kommer det an på, hvad du skal lytte til, og om du er villig til at betale. Hvis man ser på de danske tjenester, så er BookBeat godt, da de har en lang prøveperiode, en lav pris og det største udvalg af lyd- og e-bøger. Podimo ligger også højt i forhold til længden af prøveperioden, men har ikke et lige så stort udvalg af lydbøger. De har dog også nogle bøger, som eksklusivt er på denne streamingtjeneste.

Mofibo har også et stort udvalg af lyd- og e-bøger, såvel som Mofibo Originals som kun er tilgængelige her, men er dog dyrere. Derudover er der Nextory, som også har et bredt udvalg og desuden giver muligheden for at dele sit abonnement gratis med andre.

Saxo Streaming er også en smule dyrere, men har et bredt udvalg af lyd- og e-bøger. Som nævnt tidligere så er Pickatale rettet mod børn, så det er derfor ikke godt til alle aldersgrupper. Bookmate er også dyrere, men du kan lytte på op til 3 enheder og få rabat på fysiske bøger. Til sidst er der Bog og Idé, som er en af de billigere tjenester, men de har dog ikke et særligt stort udvalg af lydbøger.

Når det kommer til de gratis tjenester uden abonnement, så har LibriVox det største udvalg. Det er derfor en god mulighed, hvis du ikke leder efter de nye, populære bøger. Du kan også være heldig at finde det, du vil høre på Spotify eller YouTube, selvom disse ikke er rettet mod lydbøger. Hvis du leder efter danske lydbøger, kan eReolen være det bedste bud, selvom det også er begrænset, hvor meget du kan finde her. Derudover er Nota Bibliotek også godt, hvis du kan få adgang til dette og ikke leder efter de nyeste, populære bøger.