I modsætning til Windows XP, så har hverken Windows 7 eller Vista det lille oprydningsprogram som holdte styr ikonerne på skrivebordet og tilbød at fjerne de ubrugte ikoner hver 60 dage.
Her kommer freeware programmet CleanDesktop på banen og tilbyder at hjælpe dig med at rydde op i dine ubrugte ikoner på skrivebordet, i både Windows 7 og Vista.
Når du kører CleanDesktop vil programmet identificerer de ikoner og filer på skrivebordet som ikke er blevet brugt de sidste 30 dage og vise dem i en liste. Du har nu mulighed for at fjerne de ikoner og filer du ikke længere har brug for – resultatet er et mere overskueligt og ryddet skrivebord.
De ikoner og filer du fjerner med CleanDesktop bliver ikke slettet, men flyttes til en mappe på skrivebordet nemlig; C:Brugere-brugernavn-Desktop-Ubrugte ikoner. Alternativt kan du også vælge helt at slette de elementer du fjerner fra skrivebordet.
CleanDesktop er ikke rocket-science eller et program fyldt med funktioner, men et smart lille program som løser et helt praktisk problem for mange computerejere.