Reparer Windows med Windows Repair Tool

Christopher

Updated on:

Reparer Windows med Windows Repair Tool

Windows Repair Tool er et gratis værktøj, der vil hjælpe dig med at reparere Windows installationer og småfejl som er opstår i dit daglige brug af styresystemet. Windows Repair Tool guider dig igennem 5 trin i reparationen og giver det muligheder for at udføre opgaver og mindre reparationer på din Windows-computer.

I trin 1 anbefaler Windows Repair Tool at du scanner dit system for malware ved hjælp af Malwarebytes, TDSS rootkit Remover eller Microsoft Security Essentials.

Trin 2 består af at køre Check Disk Utility (fejlsøgning i Windows).

I det 3 trin er anbefalingen at køre System File Checker (Kontrolprogram til systemfiler (SFC.exe) bruges til at foretage fejlfinding af problemer med manglende eller beskadigede systemfiler på Windows Vista eller Windows 7).

I det næstsidste trin beder Windows Repair Tool dig om at skabe et system gendannelsespunkt, da det sidste skridt vil indebære at programmet foretager ændringer i dit system.

Det sidste punkt er den endelige fane med reparationsværktøjerne – her kan du vælge Basic, Advanced og Custom. Som udgangspunkt anbefaler vi at du vælger Custom, så du ved hvilke ændringer du laver.

Når du vælger Custom Mode og klikke på Start vil Windows Repair Tool tilbyde dig forskellige reparationsmuligheder.

Du kan afkrydse de enkelte valgmuligheder eller vælge alle sammen. Ved hver enkelt valgmulighed kan du i sideruden læse hvad reparationen udfører og retter i Windows. Klik på Start når du er parat til at gennemfører de valgte reparationer.

Vær opmærksom på, at nogle antivirus programmer antyder at Windows Repair Tool indeholder skadelig kode og virus. Det er en “false positive”, da redaktionen personligt har testet programmet og kan stå inde for dets troværdighed.

Køb billig licensnøgle til Windows 10 Home hos SikkerWindows.dk