Fuldskærm i dit browser-vindue

Christopher

Updated on:

Fuldskærm i dit browser-vindue

Her er et lille tip som kan anvendes i både Internet Explorer og Firefox. Du kan nemlig surfe i fuldskærm, hvis du ønsker at se hjemmesider uden menuen i toppen og værktøjslinjen i bunden af browseren.

Mange af de store portaler som Jyllandsposten, CNN, ComOn og ComputerWorld har utroligt meget information på hver enkel side – det betyder, at det faktisk kræver en del scrollen op og ned for at få det hele med.

Et smart trick til at vise en bestemt hjemmeside i fuldskærm er, at trykke på F11 og vupti er browser-vinduet på hele din skærm. Ønsker du at vende tilbage til udgangspunktet kan du altid trykke F11 igen.