Der kan være mange gode grunde til at overveje en VPN, fx fra Nord VPN eller Proton VPN. Måske har du et arbejde, der kræver totalt vindtætte skodder, når det kommer til overvågning og hacking, eller måske er du bare ekstra opmærksom på din cyber-sikkerheden på din Windows-maskine.
Der er også mange, som bruger en VPN til at narre fx streamingtjenester til at tro, at du befinder dig i et andet land og derfor får adgang til andet eller mere indhold, end du ville gøre i Danmark. Det er dog i langt de fleste tilfælde et brud på tjenesternes retningslinjer, og du risikerer faktisk, at de lukker ned for din bruger.
Uanset hvad du bruger dem til, skal du huske at tjekke udbydernes ry og rygte, inden du vælger. Det kan du fx gøre på danskeanmeldelser.dk.
For: Privatliv og anonymitet
Selv hvis du har rent mel i posen, kan det være en god idé at benytte dig af en VPN, i hvert fald hvis du bekymrer dig om sikkerheden omkring din onlinedata som passwords og bankoplysninger. De kan nemt misbruges, men med en VPN kan du beskytte dig mod dem, som kan finde på at snage i det. Den vigtigste grund til, at du skal overveje en VPN, er at forklæde din IP-adresse. Det vil sige, at der ikke er nogen, som kan sidde og lure på, hvad du laver, mens du surfer på nettet. Når du bruger et offentligt wifi i toget eller på cafeen, så kan du ikke vide dig sikker på, at der ikke sidder nogen og følger din aktivitet. Internetudbyderen kan også samle data på, hvor og hvordan du browser, men det kan de ikke, hvis du skærmer dig bag en VPN.
For: Styr på privatlivet på sociale medier
Sociale medier, særligt Facebook, er notorisk berygtede for at indsamle data og videresælge den til tredjepartsinteressenter. Det er derfor, du nogle gange ser noget indhold på sociale medier, som er uhyggeligt tæt på noget, du har googlet eller kommunikeret om i dit feed og ja, det er helt ok, hvis det løber dig koldt ned ad ryggen, når det sker. Hvis du tager din VPN-maske på, har Facebook og andre online aktører ikke mulighed for at samle den slags data og koble den til dig. Derfor vil du – heldigvis – opleve meget mindre rammende reklame, mens du kigger på baby- og kattebilleder. Læs mere om myndighedernes råd til sikkerhed på sociale medier her.
For: Sikkerhed på hjemmearbejdspladsen
Mange af os er de seneste år begyndt at arbejde mere hjemmefra, og derfor kan det være en god idé at se nærmere på sikkerheden på hjemmekontoret. Tilgår du systemer, som kræver et lag af sikkerhed, så kan en VPN også være en oplagt løsning, så du ikke udsætter dig selv og din arbejdsgiver for en risiko.
Imod: En ekstra udgift
Det er virkelig svært at sige noget negativt om at have en VPN, for det er så vigtigt at være forsigtig på nettet. Men hvis man skulle sige noget, skulle det selvfølgelig være, at det koster lidt. De fleste tjenester har en abonnementsordning, så du betaler en sum hver måned for at benytte dig af deres tjeneste.
Imod: Misbrug af VPN til at tilgå streaming bryder retningslinjerne
Vi skal selvfølgelig ikke blande os i, hvad du bruger din VPN til. Men som tidligere beskrevet, så er det ofte imod streamingtjenesternes retningslinjer at bruge en VPN til at tilgå udenlandsk indhold. Du kan risikere at blive udelukket fra platformen, og det ville da være træls.