Freeciv

0
915

Freeciv er en klon af det klassiske computerspil Civilization, der blev udviklet af Sid Meier tilbage i Dos-tiden. Freeciv er freeware og er en flot opdatering af det legendariske spil.

I Freeciv styrer du en civilisation i et tur-baseret system, hvor du som leder skal varetage din befolknings ve og vel – samtidigt skal du vise dig som en handlekraftig leder som ikke går af vejen for at føre krig mod fjender eller oprørske byer.

I Freeciv skal du grundlægge din civilisation via bysamfund som du kan udvide med bygninger, hære og handelsruter med andre byer. Dine videnskabsmænd sørger for at opfinde nye teknologier og forbedre bygninger, våben og arbejdskraften i dine byer.

Freeciv fungerer også som et multi-player spil, hvor du kan udfordre dine venner og bekendte over LAN eller Internettet.

Download spillet

Tidligere artikelDownload spil til Windows 10
Næste artikelDownload torrenter med uTorrent