I Windows XP var det muligt at sætte sit login til at være administrator og derefter have fuld adgang til alt på ens computer.
I Windows Vista er denne superadministrator account slået fra. Den normale administrator account i Windows Vista har altså ikke fulde rettigheder over systemet, hvilket forklarer hvorfor man nogle gange ikke kan få lov til at slette det man ønsker, selvom man kører systemet som administrator.
Der ligger altså en bagvedliggende administrator account og lurer, som endda ignorer UAC meddelelser.
For at aktivere super administrator accounten skal følgende gøres.
- Gå til Start-menuen -> Alle programmer -> Tilbehør
- Højreklik på kommandoprompten og vælg “Kør som administrator”
- skriv “Net user administrator /active:yes” i kommandofeltet
- Tryk OK
Fra nu af kan superadministrator vælges fra login skærmen. Accounten er uden password, så dette skal selvfølgeligt sættes.
For at fjerne superadmin funktionen igen, skrives følgende i Kommandoprompten:
“Net user administrator /active:no”