Scan din harddisken for fejl

0
936

I dette lille tip vil vi anmelde og anbefale freeware programmet Windows Surface Scanner, der kan scanne din harddisk for fejl og de såkaldte “bad sectors” og vise dig resultatet i en overskuelig rapport i Microsoft Windows.

Windows Surface Scanner kan ikke rette fundne fejl på harddisken, men vi henviser i slutningen af vores anmeldelse til programmer som du kan benytte til formålet.

Download Windows Surface Scanner

Så snart du har downloadet Windows Surface Scanner skal du køre setup-filen for at installere programmet. Du kan først godkende en “End User Agreement” og efterfølgende foregår installationen automatisk.

Første gang du starter programmet får du følgende hovedvindue:

For at starte en scanning af din harddisk skal du klikke på den øverste knap i højre side af Windows Surface Scanner – den hedder “Mount”. Vælg din harddisk og klik på knappen “Scan” for at påbegynde scanningen.

Er der opstået fejl på din harddisk, så kan du under kolonnerne Bloack, Error og Relationship se nærmere detaljer. Du er selvsagt interesseret i at rette fundne fejl og i næste afsnit viser vi nogle redskaber til opgaven.

Ret fejl på harddisken

Så du har fundet en fejl eller “bad sector” på din harddisk – hvad bør du gøre nu?

Det første du bør gøre er at tage backup af alle dine data og vigtige filer. Der er nemlig altid en risiko for, at harddisken er ved at være slidt eller beskadiget og det kan føre til et total sammenbrud.

Efter en grundig backup af data kan du forsøge at komme fejlene og “bad sectors” til livs. Der findes en del gode software værktøjer, der målrettet reparerer fejl på harddisken. Bla. har alle de store producenter af harddiske deres egne diagnosticeringsprogrammer.

Vi vil her anmelde de softwareløsninger som vi mener er de bedste til at løse opgaven på kortest tid og med det bedste resultat:

HDD Regenerator – sørger både for diagnosticering og reparation af alle typer af fejl på harddisken.

HDD Bad Sectors Repair – er målrettet Maxtor harddiske og fungerer meget fint i den sammenhæng.

SeaTools – er udviklet til at teste Seagate og Maxtor harddiske for fejl.

Ultimate Boot CD – indeholder en del redskaber til at reparerer fejl på harddiske og andre computerfejl.

Tidligere artikelSådan samler du flere PDF-filer i ét dokument
Næste artikelBeskyt din Android mobil med Malwarebytes Anti-Malware