Indbygget i de fleste versioner af Vista finder man det fremragende lille program Klippeværktøj (Snipping tool). Man vænner sig hurtigt til at bruge dette program en del, så det kan være irriterende at skulle ind under Start-menuen med mere for at finde det frem.
Heldigvis kan man tilføje klippeværktøjet en keyboard genvejstast kombination.
- Klik på Start menuen
- Vælg tilbehør
- Højreklik på Klippeværktøjet
- Vælg egenskaber
- Klik på genvejstast boksen
- Skriv CTRL + F12
- Tryk Ok
Klippeværktøjet kan nu fremkaldes ved at trykke CTRL + F12.