Beskyt dit system mod virus gratis

0
728

Der findes et hav af gratis anti-virus programmer på Internettet – mange af dem er standardløsninger, der i bedste fald kun fjerner en brøkdel af de virus eller den malware som truer din computer – i værste fald kan et gratis anti-virus program være en direkte trussel mod din computer, da programmet slet ikke kan beskytte mod den nyeste vira og dermed er computerens eneste aktive forsvar ineffektivt.

Det kræver derfor omtanke og omhu at vælge et gratis anti-virus program til din computer, da konsekvenserne ved et fejlagtigt valg kan betyde at virus inficerer din computer og ødelægger dit arbejde.

To slags virus beskyttelse

Vi vil i denne lille artikel hjælpe dig med at finde pålidelige og gratis anti-virus programmer, så du ikke farer vild i junglen af beskyttelsesprogrammer. I artiklen deler vi gratis anti-virus programmer op i to kategorier:

* Programmer som giver real-time beskyttelse. Her er tale om anti-virus programmer, der bliver installeret på din computer og typisk scanner harddisken, hjemmesider og e-mails for virus. Det er anti-virus programmer som vi kender dem, oftest med en firewall og et anti-spyware program tilknyttet.

* Programmer, der fungerer som on-demand scannere. On-demand anti-virus programmer bliver ikke installeret på din computer – de kører gennem midlertidige Internet-filer og giver kun en slags ”second-opinion” på de resultater som dit primære anti-virus program fremviser. En on-demand scanner kan bruges til at tjekke op din computers helbredstilstand og bruges til at sikre, at dit primære anti-virus program har fanget alt skadeligt vira.

Gode real-time anti-virus programmer

Avast! Home Edition – Avast har altid været kendt for at levere solide programmer til beskyttelse af computere og brugernes privatliv. Avast! 4 Home Edition er ingen undtagelse – programmet tilbyder mange funktioner som beskytter din computer på alle leder og kanter. Avast! 4 har følgende funktioner:

Download Avast! Home Edition

AVG Anti-Virus Free Edition – AVG’s gratis anti-virus program er en særdeles populære sikkerheds-løsning. AVG Anti-Virus Free Edition er et af de mest downloadede gratis anti-virus programmer på Internettet. AVG Anti-Virus Free Edition har opnået sin store popularitet ved at tilbyde en lang række af funktioner helt gratis.

Selvom programmet langt fra kan hamle op med kommercielle programmer som Kaspersky, NOD32 og BitDefender, så er AVG Anti-Virus Free Edition stabilt, finder alt virus og bruger overraskende få system ressourcer. Der er ingen irriterende pop-up reklamer og AVG Anti-Virus Free Edition er så nemt at bruge, at selv nybegyndere kan være med.

Download AVG Anti-Virus Free Edition

Avira AntiVir Personal Free Antivirus – AntiVir er et tysk-udviklet anti-virus program som tilbyder en meget høj beskyttelse. Gratis-udgaven af AntiVir yder beskyttelse mod virus, orme, trojanske heste og såkaldte rootkits.

Dog beskytter AntiVirs gratis udgave ikke mod spyware og scanner heller ikke dine e-mails for virus. Hvis du alligevel bruger en online e-mail service som Gmail, Yahoo eller Live Mail så er den manglende e-mail beskyttelse ikke så påtrængende, da alle dine e-mails bliver scannet via din udbyder.

Et irriterende aspekt ved AntiVir er, at hver gang programmet bliver opdateret, så får du smidt et stort pop-up skilt i hovedet – skiltet er en reklame for den kommercielle version af AntiVir. AntiVir yder en rigtig høj beskyttelse, men det kan blive ret træls i længden med pop-up reklamen.

Ikke desto mindre, så bruger redaktionen AntiVir og har benyttet programmet det sidste år.

Download Avira AntiVir Personal Free Antivirus

PC Tools AntiVirus Free Edition – PC Tools har også et gratis anti-virus program, der dog er en anelse ukendt. PC Tools AntiVirus Free Edition yder en god real-time beskyttelse mod virus, orme og trojanske heste – samtidigt har PC Tools AntiVirus Free Edition automatisk opdatering og e-mail beskyttelse.

Den grafisk opbygning af programmet ser lidt kedelig ud, men er til gengæld nemt at bruge. PC Tools AntiVirus Free Edition er især velegnet til nybegyndere, og så bruger det ikke særligt mange system ressourcer sammenlignet med f. eks McAfee og Norton.

Dog er PC Tools AntiVirus Free Edition langsom til at scanne og det kan godt være en smule irriterende, hvis man arbejder på computer samtidigt med.

Download PC Tools AntiVirus Free Edition

On-demand virus scannere

BitDefender 10 Free Edition – BitDefender har udviklet den nok bedste on-demand scanner til dato. BitDefender 10 Free Edition scanner hele din computer for trusler og er i stand til at finde og fjerne rootkits. Det kan klart anbefales at køre BitDefender 10 Free Edition et par gange om måneden, så du er helt up-to-date med alle de trusler som findes globalt.

ClamWin Free Antivirus – ClamWin er det eneste open-source program, der er understøttet af Windows Vista. ClamWin tilbyder solid beskyttelse mod alle former for virus, men mangler en real-time scanner. Dette problem vil dog blive løst i en fremtidig version af ClamWin. Indtil videre, så er ClamWin bedst brugt som en on-demand scanner og ikke som dit primære anti-virus program.

Norton Security Scan – Norton har i mange år været kongen af anti-virus programmer, samt beskyttelsesprogrammer generelt. Norton Security Scan er en del af Google Pack, der indeholder en lang række programmer med fokus på sikkerhed og brugervenlighed – Google Pack indeholder blandt andet: Spyware Doctor Starter Edition, Google Earth og Skype, samt Norton Security Scan. Det er muligt kun at installere Norton Security Scan eller et andet program fra Google Pack. Programmerne i Google Pack er udvalgt af Google som en service til nybegyndere, og er alle anbefalet og blåstemplet af Google. Norton Security Scan tilbyder standard funktioner til at finde og eliminere virus, orme og andet malware. Programmet sørger automatisk for at opdatere sig selv og kan sættes til at scanne regelmæssigt.

Tidligere artikelKopier til udklipsholderen fra din Windows kommandoprompt
Næste artikelGenskab mistet data med Recuva