Teknologiens indflydelse på vores hverdag er foreviget voksende, og det påvirker efterhånden mange aspekter af vores liv, uanset om det er arbejde, fritid eller underholdning. Et af de nyere fænomener er kryptovaluta, som du højst sandsynligt godt kender til. Når der bliver snakket om kryptovaluta, så bliver ordet ”blockchain” også tit brugt. De fleste ved hvad kryptovaluta er, mens de færrest kender til blockchain. Så læs med, og få en bedre forståelse af hvad blockchain er, og hvordan det fungere.
En blockchain er en digital hovedbog over alle transaktioner i kryptovaluta. Den vokser konstant, efterhånden som “færdige” blokke tilføjes til den med et nyt sæt optagelser. Hver blok indeholder en kryptografisk henvisning af den foregående blok, et tidsstempel og transaktionsdata.
Blockchain udtrykket er mest velkendt for dets rolle i kryptovalutaens-verden, da dens struktur ligger til grund for Bitcoin. Kryptovalutaer er digitale eller virtuelle tokens, der bruger kryptografi til sikkerhed og decentralisering. Læs mere om kryptovaluta og Bitcoin her: bitcoinnettikasinot.com. Transaktioner i kryptovalutaer kan ikke ændres, når de først er registreret på blockchainen.
Hvordan fungerer blockchain?
En blockchain er en distribueret database, der indeholder registreringer af digitale transaktioner. Disse blokke er kædet sammen, med hver blok, der indeholder en kryptografisk henvisning af den foregående blok. Blockchainen vokser hele tiden, efterhånden som nye blokke tilføjes til den.
Når en ny transaktion finder sted, udsendes den til alle knudepunkter i netværket. Disse knuder validerer derefter transaktionen, inden de tilføjer den til en ny blok, som derefter føjes til blockchainen. Denne proces er kendt som minedrift.
Minedrift er den måde, hvorpå nye Bitcoin eller andre kryptovaluta-tokens skabes. Minearbejdere belønnes med kryptocurrency-tokens for at verificere og overføre transaktioner til blockchainen.
Hvad er forskellen på en normal database og blockchain?
En normal database er centralt styret, mens en blockchain-database er decentraliseret og distribueret. Det betyder, at ingen enkelt enhed kan kontrollere eller manipulere med de data, der er gemt i blockchainen.
En anden vigtig forskel er, at en blockchain-database er uforanderlig, hvilket betyder, at når først en transaktion er blevet tilføjet til blockchainen, kan den ikke ændres.
Gennemsigtighed
En anden vigtig forskel mellem normale databaser og blockchains er gennemsigtigheden. Med en normal database er det kun den part, der kontrollerer databasen, der kan se dataene. Men med en blockchain-database kan alle parter i netværket se transaktionsdataene.
Denne gennemsigtighed er med til at sikre, at alle parter, der er involveret i en transaktion, bliver holdt ansvarlige for deres handlinger.
Er blockchain sikkert?
Svaret på dette spørgsmål afhænger af, hvem du spørger. Nogle mennesker mener, at blockchain er utrolig sikker, mens andre mener, at den ikke er så sikker som det kunne være.
Et af de største sikkerhedsproblemer ved blockchain er, at det er et decentraliseret system. Det betyder, at der ikke er nogen central myndighed, der overvåger eller administrerer netværket. Det kan gøre det vanskeligt at opdage og løse sikkerhedsproblemer. Der findes dog også nogle som mener, at decentralisering er en positiv ting, da det gør systemet mere modstandsdygtigt over for angreb.
Et andet sikkerhedsproblem ved blockchain er, at det er en offentlig database. Det betyder, at alle kan se de data, der er gemt i blockchainen. Selv om denne gennemsigtighed er en af fordelene ved blockchain, betyder det også, at følsomme data kan blive eksponeret for potentielle angribere.
Endelig skal det bemærkes, at intet system er 100 % sikker. Der vil altid være visse risici forbundet med ethvert system, herunder blockchain.
Bitcoin vs. blockchain
Bitcoin er en kryptovaluta, der bruger en blockchain-database til at registrere transaktioner. Der er dog nogle vigtige forskelle mellem Bitcoin og blockchain.
For det første er Bitcoin en valuta, mens blockchain er en database. For det andet kontrolleres Bitcoin af en central myndighed, mens blockchain er decentraliseret. Det betyder, at ingen enkelt enhed kan kontrollere eller manipulere med de data, der er gemt i blockchainen.
For det tredje er Bitcoin-transaktioner ikke gennemsigtige, mens blockchain-transaktioner er gennemsigtige. Det betyder, at alle parter, der er involveret i en transaktion, kan se transaktionsdataene.
For det fjerde er Bitcoin foranderlig, mens blockchain er uforanderlig. Dette betyder, at når først en transaktion er blevet tilføjet til blockchainen, kan den ikke ændres, hvilket godt kan lade sig gøre med Bitcoin.
Blockchain vs. bankerne
Banksystemet er centraliseret, hvilket betyder, at der er en central myndighed (bankerne), som kontrollerer systemet. Denne centralisering har flere fordele, f.eks. muligheden for at overvåge og kontrollere systemet og for at løse problemer hurtigt. Den har dog også nogle ulemper, f.eks. at systemet er sårbart over for angreb.
Blockchain er et decentraliseret system, hvilket betyder, at der ikke er nogen central myndighed, der styrer systemet. Denne decentralisering har flere fordele, f.eks. modstandsdygtighed over for angreb og forbedret sikkerhed. Den har dog også nogle ulemper, såsom manglen på en central myndighed, der hurtigt kan løse problemer.
Sammenfattende kan man sige, at blockchain er en decentraliseret database, der bruges til at registrere transaktioner. Det er sikkert og gennemsigtigt og giver mange fordele i forhold til traditionelle banksystemer. Det har dog også nogle ulemper, såsom manglen på en central myndighed, hvilket betyder at det kan tage længere tid, at løse eventuelle problemer.
Brugen af blockchain
På trods af sine fordele er blockchain ikke egnet til alle applikationer. Den er f.eks. ikke velegnet til applikationer, hvor hastighed er vigtig, som f.eks. på aktiemarkedet. Det skyldes, at hver transaktion skal verificeres af alle parter i netværket, hvilket kan tage noget tid.
En anden applikation, hvor blockchain ikke ville være velegnet, er en applikation, der kræver fortrolige data. Det skyldes, at alle data, der er gemt på en blockchain, er offentlige og kan ses af alle.
Så hvad er nogle egnede anvendelser for blockchain? En applikation, der ville have gavn af blockchain, er tinglysning. Det skyldes, at det ville give en sikker og gennemsigtig registrering af ejerskab. En anden anvendelse, der ville have gavn af blockchain, er forvaltning af en vares forsyningskæden. Det skyldes, at det vil give en sikker og gennemsigtig registrering af varebevægelser.
Fordele og ulemper ved blockchain
Du har nu læst hele artiklen om blockchain, men du har måske stadig lidt svært ved at finde hoved og hale i, hvad det enlig kan bruges til. Vi har derfor lavet en lille liste med fordelene og ulemperne, så du hurtigt kan få et overblik:
Fordele
- Decentralisering: Der er ingen central myndighed, der styrer systemet. Det betyder, at det er mere modstandsdygtigt over for angreb.
- Sikkerhed: Brugen af kryptografi sikrer, at dataene ikke kan forfalskes, og at alle parter, der er involveret i en transaktion, kan se transaktionsdataene.
- Ingen tredjepart: Transaktioner på blockchain har normal ingen eller meget lave omkostninger, da der ikke er en tredjepart, som skal godkende transaktionen
Ulemper
- Gennemsigtigheden: Alle kan se hvilke transaktioner, som bliver fortaget, og man har altså ikke noget privatliv
- Verificering: Man kan ikke fortage hurtige handler (f.eks. aktiekøb), da transaktionen skal godkendes af alle parter, som indgår i handlen
