Skab mere plads og ryd op i programmer

Christopher

Updated on:

Der findes en del programmet til Windows, der kan rydde op på din harddisk og dermed frigøre mere plads. Det betyder, at ubrugte og gamle filer slettes og du kan samtidigt afinstallere overflødige programmer fra Vista. Den åbenlyse effekt er mere plads til f. eks backup, film, computerspil, fotografier eller musik.

Men det kan også betale sig at rydde op i de programmer du har installeret i Windows. Med til de fleste nye computere følger en del trial-programmer man alligevel aldrig får brugt – og ofte får man installeret et program i håbet om dets fortræffelighed og skuffes senere over dets middelmådighed, desværre glemmer man tit at afinstallere det. Alt for mange programmer kan skabe flaskehalse i Windows, så det kan anbefales at rydde op i ens programmet i ny og næ.

I denne artikel vil vi introducere nogle gode programmer, der nemt kan hjælpe dig med at rydde op på din harddisk, både hvad angår filer, mapper og programmer. Efter du har ryddet op på harddisken kan det godt betale sig at defragmentere sin harddisk – det betyder, at ens filer ordnes og sorteres, så Windows langt hurtigere kan finde dem, og det kan øge hastigheden i Windows betragteligt.

Ryd op i programmer

ZSoft Uninstaller kan du erstatte den indbyggede funktion i Vista som hedder “Tilføj/Fjern Programmer“, og så sørger for at afinstallere dine programmer sikkert. Når Windows afinstallere programmer er det ikke altid at alle filer, genveje og registreringer fjernes helt. Det kan efterlade ubrugte filer på din harddisk og overflødige linjer i registreringsdatabasen. ZSoft Uninstaller kan slette alle former for programmer fra Vista – selv dem Windows giver op overfor. ZSoft Uninstaller findes med dansk oversættelse, der gør det nemt at betjene. ZSoft Uninstaller kan også finde midlertidige filer og slette dem fra din harddisk.

Download ZSoft Uninstaller

Slet overflødige filer

Det lille program Remove Empty Directories hjælper med at finde og slette tomme mapper på din harddisk. Du kan sætte Remove Empty Directories til at scanne hele din harddisk, og efter scanningen får du en udførlig rapport over de mapper du trygt kan slette.

Dernæst kan du med fordel bruge Easy Duplicate Finder til at lokalisere duplikater af samme fil. Det kan være du har flere ens dokumenter, musikfiler, videoer eller andre filer på din harddisk som optager unødvendig plads. Du kan scanne hele harddisken og Easy Duplicate Finder vil lede efter kloner eller duplikater af alle filformater. Efter scanningen kan du vælge hvilke filer du vil slette og hvilke du vil beholde.

Download Remove Empty Directories

Download Easy Duplicate

Defragmentering

Efter du har ryddet op på harddisken er det tid til at defragmentere den. At defragmentere sin harddisk tager en del tid, men kan betale sig i form af højere ydeevne og kortere søgetid i f. eks Windows. Windows har en indbygget funktion til at defragmentere med, men i denne artikel henter vi hjælp udefra i form af to gode programmer: Auslogics Disk Defrag og Defraggler.

Auslogics Disk Defrag er velegnet til at rydde op i filer, og sortere dem på den bedst mulige måde. Auslogics Disk Defrag er hurtigere til at sortere filer end Vista selv, og klarer opgaven med defragmentering ganske godt – især i betragtning af at Auslogics Disk Defrag er freeware.

Defraggler adskiller sig fra andre defragmenteringsprogrammer ved, at det kan sortere mindre dele ad gangen. Det betyder, at du ikke behøver at defragmentere hele din harddisk på en gang – du kan nøjes med enkelte mapper og filer.

Download Auslogics Disk Defrag

Download Defraggler