De grundlæggende regler for blackjack

Christopher

De grundlæggende regler for blackjack

Reglerne til blackjack er i og for sig ganske simple, men det betyder ikke, at det er nemt at være god til blackjack. For overhovedet at kunne gå i gang skal du dog selvfølgelig kende og forstå reglerne. Derfra kan du lære en række strategier, som vil bringe dig tættere på sejr.

I denne artikel vil vi gennemgå de grundlæggende regler for blackjack samt give dig nogle gode tips, så du står bedre i dit næste spil. Læs med og bliv klogere

Hvorfor vide mere end bare reglerne?

I blackjack påvirkes spillet og dermed dine vinder chancer, hver gang du træffer en beslutning. Træffer du den rigtige beslutning, får du selv en matematisk fordel. Træffer du den forkerte beslutning, går den fordel til huset eller casinoet.

Odds varierer fra spil til spil og fra sted til sted, men for de fleste steder vil husets fordel som udgangspunkt være cirka 0,5 – og det er, hvis du spiller det perfekte spil. Altså, hver gang du satser for 100 kroner, så taber du i gennemsnit 50 øre. Som sagt er dette kun, hvis du spiller perfekt! Eksperter mener, at en gennemsnitlig (så altså ikke engang en begynder) spiller laver så mange fejl, at huset eller kasinoets fordel i virkeligheden er helt oppe på 2!

Vi må konkludere, at det altså kun kan være en god idé at bruge lidt tid på at sætte sig rigtig godt ind i reglerne og strategierne.

Historien om blackjack

Blackjack er et af de mest kendte og populære kortspil verden over. Alligevel er der ikke nogen, der helt præcist kan sige, hvem der opfandt det. Det menes dog, at spillet oprindeligt kommer fra Frankrig. Helt tilbage i 17 hundredetallet spillede den fine franske adel et spil, der hed vingt-et-Un. Det er fransk og betyder 21. Blackjack er for nogle også kendt som 21.

Der er også nogen, der mener, at blackjack ikke er fransk, men kommer fra romerne. Man har fundet træklodser, som stammer fra Romerriget. Klodserne havde nogle tal på, og man mener altså, at de har været brugt til at spille for at ramme 21.

Tilbage i den franske teori – så havde franske immigranter 21-spillet med, da de kom til USA i begyndelsen af det 18. århundrede. Det var dog først langt senere, at spillet skiftede navn til blackjack. Der skal vi helt frem til ca. 1950.

Da blackjack begyndte at vokse, og muligheden for rent faktisk at vinde nogle penge, blev folk mere og mere vilde med spillet. Tanken om penge fristede mange til at forsøge sig med at snyde spillet. Den mest effektive metode, og derfor også den mest brugte, blev at tælle kortene for at vinde over huset/dealeren.

Den metode er så effektiv, at det var ulovligt at gøre. Chancen for at vinde blev for høje, og det er ikke særlig godt for forretningen, hvis man er et casino. I dag har de været smarte at tilføje flere dæk kort. Det gør det meget sværere for spillerne at holde styr på! I onlineversionen af blackjack vil man ofte opleve, at kortene bliver blandet efter 10 runder, så du ikke kan tælle kortene særlig godt. Her er også noget der hedder ’uendeligt sæt kort’. Det er altså næsten umuligt at huske dem alle sammen!

Få 21

Som nævnt før hed blackjack til at starte med 21. Fordi det gælder om at ramme 21, eller komme så tæt på man kan. Du taber, hvis du går over. Reglerne er altså ganske simple.

Blackjack er så klassisk et gambling spil, som det nærmest kan blive. Det er derfor at finde på stort set alle kasinoer verden over og selvfølgelig også online. Det er meget muligt, at blackjack faktisk er det mest udbredte gambling kortspil, der findes.

Der findes forskellige variationer for blackjack, men reglerne for disse ændrer sig ikke, uanset om du spiller spillet fysisk eller online. Læs og lær reglerne nedenfor så er du godt klædt på til dit næste spil!

Reglerne for blackjack

Her får du en liste med de mest grundlæggende regler for blackjack. Efter dem er du klar til at kaste dig ud i en runde. Øv dig et par gange før du spiller seriøst.

  • Din hånds værdi skal være højere end dealeren, men ikke over 21
  • Billedkort gælder for 10. Es er 1 eller 11. Andre kort har den værdi, der er angivet (7 har 7, 5 har 5, 10 er 10 osv.)
  • Hver spiller starter med to kort. Dealerens ene kort er skjult, indtil det er dealerens tur. Dealerens andet kort vises fra start.
  • Hver spiller skal beslutte, om de vil trække et ekstra kort eller stå. Stå = ikke trække flere kort. Disse begreber er kendt som ’hit’ eller ’stand’. Nogle banker en gang eller to for at signalere ’hit’. Nogle bevæger hånden fra side til side, for at signalere ’stand’.
  • Er din hånds værdi højere end 21, taber du hånden og din indsats. Dette gælder også, selvom dealerens hånd er mere end 21.
  • Du får blackjack, hvis du har es og et billedkort (eller en 10’er). Det kan også hedde at få 21.
  • At få blackjack giver typisk ekstra gevinst. Normalt vil du få din indsats igen gange 1,5.
  • Dealeren skal trække kort indtil dealerens hånd er 17 eller over. Dealeren kan altså ikke vælge at stand på f.eks. 15. Heller ikke hvis du har 13, og fordelen da egentlig er hos dig.
  • Du kan fordoble din indsats, hvis dine to kort i alt giver 9, 10 eller 11. Gør du det, kan du kun få 1 kort mere. Du kan ikke fortsætte, heller ikke hvis det viser sig måske at have været det bedste valg.
  • Starter du med 2 ens kort, kan du splitte din hånd. Havde du f.eks. to 3’ere, vil hver hånd nu starte med 3 efter dit split, og du kan trække videre (hit) som normalt.
  • Når der splittes, fordobles indsatsen. Du skal lægge din startindsats ud for begge.
  • Man skal beslutte, om man vil splitte, før man vælger at hit.
  • Du kan godt lave split med to esser. I så fald må du kun trække et kort til hvert es. Du får ikke ekstra gevinst ved blackjack i dette tilfælde.
  • Split og double kan foretages lige så mange gange, som det kan lade sig gøre. En hånd kan altså pludselig have rigtig mange ekstra indsatser, og det kræver god koncentration. Det er heldigvis helt op til dig, hvad du vælger at gøre.

Hvad er den bedste strategi?

Der er mange strategier og metoder til at være rigtig god i blackjack. Her kommer et par af dem:

En god tommelfingerregel er, altid at slå til, når man kan split eller doble. Det gælder om at få masser ekstra indsatser ind på de hænder, hvor du kan split eller doble. Som udgangspunkt vil oddsene nemlig være med dig. Men tab ikke overblikket!

Vi har talt om at tælle kort. Det kan virkelig være svært! Især hvis du spiller blackjack online. Der findes metoder, som kan træne dig i at blive bedre til at huske kortene. Det kan du øve, men husk det er tæt på umuligt at gøre perfekt.

Hvis du vil have 10 af de vigtigste tips for at gøre dig til den ultimative blackjack spiller, så finder du dem her: 10 tips til blackjack.

De tips kan hjælpe med til at minimere husets fordel. Det betyder altså ikke, at fordelen så bare er din, men det kan gøre det sværere for huset at vinde – og det er jo altid godt!

Læs bøger om reglerne for blackjack

Der findes rigtig, rigtig mange bøger om blackjack. Der findes også rigtig meget information og videoer på nettet. Vi anbefaler dig særligt to bøger, som kan give dig the upper hand, når du spiller blackjack. Det er bøgerne ’Playing Blackjack to Win’ og ’Beat the dealer’. Den sidste af de to bliver af nogen kaldt for biblen indenfor kort-tælle-kunsten.

Kan jeg slet ikke lære at tælle kort i blackjack?

Det tør vi ikke svare helt på, men det er nok meget usandsynligt. Du skal først og fremmest have en virkelig, virkelig stærk hukommelse, og så skal du være virkelig, virkelig god til matematik. Måske har du set filmen Rain Man med Dustin Hoffman og Tom Cruise? Da den kom, blev det med at tælle kort til en meget stor ting. Næsten hele verden ville forsøge sig med det, og se om de kunne blive en Rain Man. Det er dog de absolut færreste, der kan blive det. Så du er måske bedre klædt på, hvis du læser reglerne grundigt og følger vores 10 tips.

Husk, at uanset hvor god du er, bør du ikke spille for mere end du har råd til at tabe. Spil altid ansvarligt.