Anmeldelse af Malwarebytes Anti-Malware

0
1509

Denne anmeldelse er opdateret, hvor vi bla. kan oplyse at Malwarebytes Anti-Malware nu understøtter dansk som sprog.

Malwarebytes Anti-Malware er ikke et traditionelt antivirusprogram til bekæmpelse af traditionelle virusinfektioner og firmaet udtaler, at produktet ikke direkte konkurrerer med almindelige antivirusprogrammer.

I stedet for at sigte mod ”almindelige” virustrusler på internettet, via e-mails osv., så fokuserer Malwarebytes på at indfange de nyeste, mest pågående malware trusler, som antivirusprogrammer måske endnu ikke har kunnet få fat i.

Som computerbruger bør du ikke kun installere Malwarebytes Anti-Malware på din computer som deres eneste sikkerhedsprogram – hensigten med Malwarebytes er, at supplerer dit antivirusprogram med at blokere alle typer af de nyeste malware angreb, hvor dit antivirusprogram sørger for at holde computeren fri for de mere ”traditionelle” virusangreb.

Det centrale i Malwarebytes Anti-Malware er brugerfladen også kaldet Dashboard – det viser en række horisontale streger og enhver af disse leverer forskellige former for information. På den øverste streg er der taster, som angiver hovedfunktionerne:

Dashboard, Scan, Settings og History

Under stregen med taster findes den tykkeste og mest iøjnefaldende streg: Den har en lys, grøn farve, hvis programmet siger, at din computer er sikker og fri for malware. Den er gul, hvis du i et stykke tid ikke har kørt en malwarescanning og den er rød, hvis den sporer nogen form for malware eller potentielt uønskede programmer (også kaldet PUP ”Potentiallt Unwanted Programs”).

Her under er et sæt af fire, smalle hvide streger, som viser status for Malwarebytes Anti-Malware licens, database version, scanningsprogression og real-time beskyttelse. Malwarebytes Anti-Malware sporer malware, der er installeret på din computer og programmet stopper ligeledes malware i at inficere din maskine i første omgang. På den nedre del af højre side er der en Scan Now knap, som starter en komplet systemscanning.

Da vi klikkede på Scan Now tasten, informerede Malwarebytes os om, at databasen for malware- definition krævede opdatering, også selv om Upgrade Now linket højere oppe på Dashboard var blevet gråtonet.

Alt i alt, så er brugerfladen farvestrålende og let at betjene. Vi syntes godt om det horisontale layout og de enkle forklaringer, som hjælper brugerne med at forstå, hvad der sker uden at være overvældende.

Scan efter malware med Malwarebytes Anti-Malware

Efter en scanning vil Malwarebytes Anti-Malware vise en liste over de mistænkelige emner, som den har sporet og spørge, om du enten ønsker at sætte dem i karantæne (anbringe dem i et sikkert område af din computer, som Malwarebytes kontrollerer), ignorere dem i denne gang, eller udelukke dem helt fra alle fremtidige scanninger.

Du vil højest sandsynligt vælge karantæne. Hvis du afgør, at visse elementer ikke er ondsindede, kan du altid gendanne dem ved at gå til History fanebladet og udvælge de særskilte emner. Du kan så permanent slette emner fra karantænen ved at gå til History.

Malwarebytes Anti-Malware har ikke en Quick-Scan valgmulighed, imidlertid er der nogle glimrende, gratis værktøjer tilgængelige fra Malwarebytes web site, som kan anvendes i tilknytning til Malwarebytes Anti-Malware. Vores foretrukne gratis værktøj er Chameleon, et modtræk over for typer af malware, der prøver på at deaktivere anti-malware programmer på de computere, som de inficerer. Chameleon maskerer Malwarebytes Anti-Malware, således at ondsindede programmer ikke kan finde det.

Ekstra funktioner i programmet

Der findes også systemværktøjet Malwarebytes Anti-Exploit, et nyt værktøj, der overvåger angreb, som kommer ind i din computer via softwarefejl og ikke som malware. Malwarebytes StartUpLite hjælper med til at forøge hastigheden på din computer ved opstart ved at deaktivere alle ekstraprogrammer. Malwarebytes FileASSASAIN lader dig kunne slette filer på din computer, som du ellers ikke ville have tilladelse til at slette, så som spærrede filer, eller filer som er i brug i andre programmer og Malwarebytes RegASSASAIN kan fjerne registernøgler fra din computer, især dem der anvendes af avanceret malware.

Malwarebytes Anti-Malware kan scanne for rootkits, skjult malware og anden indtrængende software, der borer sig dybt ned i Windows og kører ved hver opstart – men denne funktion bliver som standard ikke aktiveret. Du er nødt til at gå ind i Settings, vælge Detection og Protection og kontrollere via. Scan for Rootkits.

Derudover så tilfører Malwarebytes Anti-Malware Free mulighed for at spore ondsindede browser-plugins via Google Crome og Mozilla Firefox. Sporing af ondsindede Internet Explorer plugins var allerede blevet implementeret i tidligere versioner.

I sidste ende tjener Malwarebytes Anti-Malware som et effektivt sikkerhedsnet til at lappe alle de revner sammen, som fuldtudviklet antivirusprogrammer måske kunne overse og den bør bruges sideordnet med sådanne antivirusprogrammer.

Download Malwarebytes Anti-Malware

Køb den kommercielle version af Malwarebytes Anti-Malware

Tidligere artikelFind din IP-adresse i Windows
Næste artikelKonverter mellem alle typer af lydfiler i Windows