Har du lige købt en ny computer, der mangler at få de bedste sikkerhedsforanstaltninger installeret? Eller har du allerede en computer, som desværre er blevet langsom? Så kan det skyldes, at din computers sikkerhedsniveau er for lavt – kort sagt, virus, spyware, malware og ondsindede programmer har for let adgang til dit system. I denne artikel giver vi et bud på 8 gode og gratis programmer, der kan beskytte dig mod trusler og en langsom computer.
Over en længere tidsperiode bliver de fleste computere langsommere. Det kan skyldes, at hardwaren i computeren bliver brugt ofte og slidt, men det kan også skyldes at skadeligt spyware og malware hober sig op på computeren. Spyware og malware er defineret som små programmer, der “skjult” (uden din tilladelse) gemmer sig i hukommelsen eller systemets registreringsdatabase og udøver spionage på dine aktiviteter og rapporterer det til en tredje-part.
Ikke nok med at det er træls at blive overvåget, så trækker disse programmer også store veksler på computerens ressourcer – det kan resultere i, at det tager lang tid at starte op, afvikle programmer, se film, høre musik og spille computerspil. Vi vil som lovet anmelde 9 gode og gratis programmer, der kan forbedre din computers sikkerhed, beskytte mod fremtidige spyware og virus angreb, samt sparke det eksisterende utyske ud af din computer.
Har du ikke allerede et antivirus program, så lever du livet farligt. Det er alfa-omega at beskytte sin computer mod skadelig virus, der kan ødelægge utroligt meget – især informationer og stjæle koder til f. eks din netbank. Det er ganske nemt at få fat i et godt antivirus program og vi kan varmt anbefale følgende gratis programmer.
- Avast Home Edition
- Avira AntiVir Personal Free
- AVG Anti-Virus Free Edition
Firewall
Windows Vista har allerede en indbygget firewall, der sortere de hyppigste hacker-angreb og spyware-trusler fra. Men selv Microsoft har ikke tid til, på dags-basis, at opdatere Vista til at modstå alle de trusler, der dagligt spredes via Internettet. Derfor kan vi varmt anbefale at installere en sekundær firewall, der supplere dit sikkerhedsniveau i Vista og fange de trusler som undslipper den indbyggere firewall i Vista. Du kan gøre dette gratis med følgende programmer:
- Comodo Internet Security
- Online Armor Personal Firewall
- ZoneAlarm Free Firewall
Spyware
Spyware hører du sikkert ofte om – især hvor farligt og irriterende det er for den almindelige computerbruger. Spyware er som oftest ikke lige så farligt som en virus og det anslås, at hver 3 computer på verdensplan indeholder en eller anden form for spyware. Spyware kan snige sig ind på din computer på mange måder – via “gratis” programmer, fra falske websider, via P2P fildeling og så simpelt som ved at du åbner en e-mail. Heldigvis findes der råd mod spyware og her anbefaler vi de 3 bedste gratis programmer pt.:
- SUPERAntiSpyware
- Spyware Terminator
- Malwarebytes’ Anti-Malware
Afslutningsvis kan vi ikke understrege nok, at det er essentielt at du sørger for at installere de nyeste Service Pack versioner på din computer. Microsoft lancerer også, på månedsbasis, en sikkerhedsopdatering som automatisk bliver installeret i dit Windows. Er du ikke sikker på om du er up-to-date med Microsofts, så kan du besøge Microsoft Windows Update og tjekke om du er beskyttet. Du kan også med fordel installere gratis programmet Secunia Personal Software Inspector, der hver gang du tænder din computer sørger for at tjekke om alle dine sikkerhedsprogrammer er opdateret.