Amiga spil i Windows 10 med WinUAE

0
1685

Hvis du også i tidernes morgen har haft en Amiga computer og spillede diverse spil på den, så har du faktisk en mulighed for at afvikle de gamle Amiga spil direkte i Windows. Det kræver en software emulator og i dette tilfælde kan du med fordel anvende WinUAE, der er freeware og fungerer ganske fint.

Download programmet gratis

Fans af retro gaming og af retro computing i almindelighed kender sikkert det væld af emulatorer, som findes til at afvikle de gamle spil i Windows. Mens fysisk hardware har en tendens til at uddø, så kan klassiske computerspil fortsætte med at leve, i takt med at det flyttes til andre platforme. I emulationskredse er UAE Amiga Emulator en velkendt og værdsat softwareløsning, men den står kun til rådighed for Linux platforme. WinUAE er den Windows-baserede udgave af emulatoren, som giver præcis samme muligheder til brugere af Windows.

Download gratis ROM med Amiga spil

For at kunne køre gamle Amiga computerspil på din computer, er du nødt til først, at få fat i en af de mange ROMs, der kan downloades via diverse Amiga hjemmesider.

Du kan også selv søge på Google efter “amiga rom” eller “download amiga rom” for at finde flere sider som tilbyder gamle Amiga computerspil.

Disse ROM filer kan så indlæses på WinUAE, således at du kan nyde alle dine favorittitler fra gammel tid fra først til sidst endnu en gang. WinUAE er i stand til at emulere et antal forskellige hardware modeller fra A1000 og A500+ til CDTV og A4000. For hvert system har du mulighed for at vælge forskellige hardware konfigurationer og f. eks forandre den mængde hukommelse, der er tilgængelig.

Du kan presse CPU indstillingerne til at efterligne ethvert system, som du ønsker dig og ved at konfigurere virtuelle harddiske og diskettedrev kan du indlæse den software og computerspil, du ønsker. Det er sandsynligt, at du kunne ønske, at bruge emulatoren til at Amiga spil, som du ikke har været i stand til at nyde i årevis og der er adskillige muligheder til rådighed, som kan bruges til at omadressere din mus og keyboard, således at de kan bruges som joystick, hvis du ikke har et.

Funktionerne og kvalitet i WinUAE er meget imponerende og det eneste, der er overladt til dig at gøre, er at downloade de computerspil eller software, som du ønsker at køre i Windows.

Vurdering

En avanceret emulator til Amiga fans, som det er værd at prøve.

Tidligere artikelTo gode grunde til at undgå for meget skærmtid
Næste artikelAudials Moviebox