Fix og ret problemer i Windows 10

0
210
Fix og ret problemer i Windows 10

Med FixWin for Windows 10 kan du fikse og rette forskellige fejl og problemstillinger i styresystemet Windows 10. Som applikation kan du på en nem og overskuelig måde hurtige finde rettelser til de problemer som ellers tager lang tid at finde en løsning f.eks. via opslag på Google eller ved at konsultere en IT-ekspert.

FixWin for Windows 10 er udviklet til at fikse ofte forekommende problemer i styresystemet Windows 10 og især for computerbrugere som ikke har den store tekniske forståelse eller ønsker at gå igennem komplekse processer for at løse problemstillingerne.

Fikser problemer på få sekunder

De problemer som du kan løse med FixWin for Windows 10 involverer:

  • problemer med brugerfladen
  • problemer med internetforbindelsen
  • problemer med filmanageren
  • problemer med systemværktøjer
  • problemer af generel karakter

Alle de rettelser som er tilgængelige i FixWin for Windows 10 kan tilgås fra hovedmenuen under følgende faneblade:

  • File Explorer
  • Internet and Connectivity
  • Windows 10
  • System Tools
  • Troubleshooters
  • Additional Fixes
  • Brugervenlig opbygning

Eftersom FixWin for Windows 10 er et selvstændigt program i sig selv, så behøver du slet ikke at installere det i Windows 10. Du kan blot klikke på den downloadede fil og FixWin for Windows 10 starter op. Det betyder også, at der ikke er nogen former for tredjepartsprogrammer medfølgende og du kan faktisk have det liggende på f.eks. en USB-disk til brug for alle dine enheder.

Vigtigt før brug

Inden du går i gang med at anvende FixWin for Windows 10 til at rette problemer i Windows 10, så er det yderst vigtigt at du tager en backup af din nuværende Windows 10 installation. Det er relativt ligetil og kræver blot, at du opretter et “gendannelsespunkt” i Windows 10.

Klik på søgefeltet i Windows 10 og så på “gendannelsespunkt” og følg instruktionerne. På den måde kan du altid gendanne en tidligere udgave af Windows 10, hvis uheldet er ude og en rettelse via FixWin for Windows 10 volder problemer.

Konklusion

FixWin for Windows 10 kan fikse rigtigt mange almindelige problemer i Windows 10. Men vær opmærksom på, at avancerede problemstillinger ikke kan løses via denne applikation. Der er det tilrådeligt at søge professionel hjælp.

FixWin for Windows 10 er gratis at anvende og er udviklet af den store Windows 10 hjemmeside Windows Club.

Download FixWin for Windows 10

Denne artikel er skrevet i samarbejde med den norske Windows 10 softwareside Windows10Download.no

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her