Word til PDF

0
1150

Det kan være praktisk at omdanne og konvertere Word dokumenter til PDF filer, men umiddelbart koster det penge og er ret besværligt – heldigvis har vi fundet en forholdsvis nem løsning, der er helt gratis at benytte.

For at omdanne eller konvertere dine Word dokumenter til PDF filer skal du bruge et lille freeware programmer kaldet PDF995. Du kan downloade PDF995 her:

Download programmet

Sådan omdanner du Word til PDF

PDF995 omdanner dine Word filer til PDF filer ved at fungere som en virtuel printer, der “snyder” Word til at tro du er ved at printe dit dokument, men gemmer i stedet dokumentet i PDF formatet. Følg blot denne guide:

  1. Start med at downloade og installere PDF995.
  2. Nu skal du blot åbne et Word dokument som du ønsker. I Word skal du nu vælge Print eller bruge genvejstasterne Ctrl+P.
  3. Du bliver nu præsenteret for Print-vinduet. I stedet for at vælge din standard-printer, så vælg PDF995 fra drop-down menuen.
  4. Klik på OK. PDF995 vil nu lade dig gemme dit Word dokument i PDF formatet. Den eneste ulempe er, at PDF995 lader en reklame poppe-op, men den kan du hurtigt kvæle ved at klikke på det lille X i øverste højre hjørne.

Tillykke! Du har nu en PDF-kopi af dit Word dokument.

Tilføjelse til artiklen

En af vores brugere har sendt os en et godt alternativ til PDF995 som hedder PDF Creator. Konceptet i programmet er stort set det sammen, men som vores brugere rigtigt påpeger, så er PDF Creator helt uden reklameblokke. PDF995 er også freeware, men viser løbende reklamer, imens man konverterer dokumenter til PDF. PDF Creator downloades og installeres nemt i Windows – og der vises ingen former for reklamer ved brugen af programmet.

Tidligere artikelHvad er en SSD harddisk (Solid State Drive)?
Næste artikelFind din IP-adresse i Windows