Sådan tilmelder du dig domæneovervågning hos Netsite

0
2

Domæneovervågning er relevant for dig som har sat dig fast på et optaget domænenavn, men også for dig som allerede er indehaver at et domænenavn og ønsker at holde overblik over om dine varemærker eller vigtige navne registreres af andre. Har du endnu ikke opsat overvågning men kan spejle dig i en af disse personer, er det værd at overveje investeringen allerede nu.

Et domænenavn er en langsigtet investering og din gyldne nøgle til at skabe online tilstedeværelse, og gøre dig bemærket på markedet. Det er derfor ikke ligegyldigt hvilket domænenavn du vælger at gå videre med, hvorfor det kan være nødvendigt at vente og holde fast i det domæne som virker.

Ethvert domænenavn har en udløbsdato

Det er ikke alle der er bekendt med, at et domænenavn har en udløbsdato. Denne information er dog særligt væsentlig hvis du sidder inde med det perfekte domænenavn som du ønsker at bevare, eller hvis du krydser fingre for at det perfekte bliver ledigt. Når et domænenavn registreres på Netsite, er det også med forbehold om, at dette domænenavn en dag ophører når den betalte periode slutter.

Væsentligt er det derfor at man sørger for at overholde betalingsperioden hvis man ønsker at beholde sit nuværende domænenavn, og vigtigt er det at man som afventende, hele tiden holder sig opdateret, da drømmedomænet kan blive ledigt når som helst.

Sådan ser du om et domænenavn er ophørt

Ophører et domænenavn, er det ikke altid at det fremgår lige med det samme. Derudover ophører flere tusinde domænenavne årligt, og det vil kræve mange timer og minutter hele tiden at skulle gå ind og søge på sit ønskede domænenavn. Netsite tilbyder derfor domæneovervågning, hvor du som registrant vil blive informeret så snart dit ønskede domæne bliver ledigt. Klik her for at læse mere.

Overordnet set gør det sig gældende, at et domænenavn suspenderes hvis der ikke betales i tide, eller at en registrant selv sletter det. Sjældent er det, at domænenavne som har været registreret i mange år pludselig ophører. En fordel kan derfor være lige at tjekke om det ønskede domænenavn er forholdsvis nyt registreret eller har været brugt i mange år.

Hvis tilfældet er, at domænenavnet har været brugt i flere år, er det værd at søge nye veje og gå i tænkeboksen igen. Ved at lave et whois-opslag, kan du se hvornår den betalte periode slutter, og således skabe dig i et indblik i hvornår domænenavnet eventuelt vil blive ledigt.

Beskyt dit domænenavn

Lige såvel som at der årligt er flere tusinde domænenavne som ophører, er der også flere tusinde som registreres. Det indbefatter også domænenavne som eventuelt læner sig tæt op af dit nuværende domænenavn, og derfor kan forveksles med dit. I mange tilfælde kan det være et enkelt bogstav, punktum eller et tal som adskiller dit domænenavn fra det andet, og dette kan være med til at reducere dit domænenavns værdi.

Det er derfor også muligt at foretage domæneovervågning over særlige navne eller ord, som er identiske med dine og derved handler mod dine interesser. Domæneovervågningen hjælper dig således i tilfælde af, at brancherelaterede ord registreres eller lignende domænenavne oprettes. Derudover er det et langt mere omkostningseffektivt alternativ, da du dermed slipper for at skulle registrere hver tænkelig variant af dit domænenavn.

Køb dit drømmedomænenavn

I tilfælde hvor dit drømmedomænenavn er optaget, kan det være muligt at tilkøbe sig det i stedet. Dette kan være i situationer hvor ventetiden er kort, og du virkelig har behøv for at få stablet et domænenavn på benene lige nu og her.

Ved at kontakte registranten af det indeværende domænenavn, kan du således afgive et bud, og håbe på at domænenavnet kan blive dit. Den rette pris kan dog være svær at vurdere og afhænger meget af det nuværende domænes værdi. Hvis det allerede er et velkendt domænenavn på markedet, er der stor sandsynlighed for, at værdien vil være langt højere frem for hvis det var et nyregistreret domæne. Det er derfor væsentligt at vurdere hvorvidt det pågældende domænenavn er prisen værd, og om pengene vil skabe gevinst i den længere ende.

Derudover er der også en række gråzoner man skal være opmærksom på ved køb og salg af domænenavne. Dette gælder bl.a. at man ikke udelukkende må registrere domænenavne med henblik på videresalg. Hav derfor fornuften med undervejs når du begynder jagten på dit domænenavn. Mange ting spiller ind, og det er vigtigt at gøre sig grundige overvejelser forinden. Ellers er det blot med at komme i gang.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her