POPFile

0
58

POPFile er et antispam program, der automatisk sorterer i alle indgående e-mails og holder din indbakke fri for spam og falske e-mails.Når du har installeret POPFile og tilknyttet antispam programmet til din e-mail klient (f. eks Microsoft Outlook, Mozilla Thunderbird, Eudora eller lign.), så sørger POPFile for at scanne alle indgående e-mails og sortere de farlige og ligegyldige e-mails fra. Programmet benytter en matematisk teknik som kaldes Bayes Theorem, der analyserer indholdet i de scannede e-mails og baseret på bestemte søgeord bliver hver e-mail klassificeret efter sin troværdighed. Dog fungerer POPFile ved at tilvende sig brugerens adfærd og dermed kræver det lidt tid før POPFile sorterer alle e-mails korrekt – hvis du f. eks regelmæssigt sletter e-mails med tilbud om viagra, Nigeria e-mails og generelt e-mails som er spam, så lærer POPFile af din adfærd og langsomt tager POPFile over for dig. Så hver gang en spam e-mail eller falsk e-mail rammer din indbakke, så sorterer POPFile den automatisk i skraldespanden. Det smarte ved denne tilvendings-metoden er, at du stort set ikke risikerer at POPFile sorterer en vigtig e-mail fra. POPFile er freeware og derfor ganske gratis at bruge.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her