IE DownloadHelper er et lille tilføjelsesprogram til Internet Explorer, der hjælper dig med at downloade videoer fra alle typer af hjemmesider – IE DownloadHelper er freeware.Du behøver ikke nødvendigvis være forbundet til Internettet for at nyde din favorit web-videoer – du kan blot downloade dem til din computer og se dem offline så tit du ønsker. Til formålet kan du benytte IE DownloadHelper, der downloader web-videoer fra sider som YouTube, Daily Motion, Vimeo, Megavideo osv.
IE DownloadHelper fungerer som et lille tilføjelsesprogram til Internet Explorer som gør download-processen af web-videoer nem. Så snart du har installeret IE DownloadHelper, så vil du se en lille blå pil i browserens menulinje – når en web-video bliver spottet på en side, så bliver pilen grøn og du kan højre-klikke på pilen og vælge videoen du ønsker at downloade.
I freeware versionen af IE DownloadHelper kan du kun downloade web-videoer i FLV (Flash) videoformatet, men det er også et udmærket format med en fornuftigt opløsning i de fleste tilfælde. IE DownloadHelper er et fint add-on tilføjelsesprogram til Internet Explorer, men ikke noget specielt i forhold til lignende freeware programmer som f. eks YouTube Downloader.