BlackBox Security Monitor Express

0
295

BlackBox Security Monitor Express er et freeware program som sagtens kan sammenlignes med den “sorte boks”, der er fast inventar i fly og som kan sladre om alt hvad der er foregået på flyrejsen. Modsat, kan BlackBox Security Monitor Express overvåge alt hvad der er foregået i Windows fra besøgte hjemmesider, alle indtastede bogstaver på keyboardet til hvornår netværkstrafikken har nået et bestemt niveau og hvilke e-mails som er afsendt fra computeren og hvad de indeholdte. Kort sagt, premium overvågning af én eller flere computere på en overskueligt måde.Overvågningen (monitoring) af en computer til personligt brug omfatter følgende: anslag på keyboardet, startede programmer, besøgte websites, alle søgeforespørgsler på Internettet fra computeren, sendte e-mails og webmails, chatbeskeder sendt og modtaget via lokale chat-klienter.

Du kan konfigurere BlackBox Security Monitor Express til at sende dig selv advarsler (Alerts) eller små rapporter, når en bruger begynder en bestemt aktivitet på computeren eller når f. eks en bestemt handling (teknisk eller brugerfremkaldt) bliver initieret på computeren. Disse advarsler eller rapporter kan du få programmet til automatisk at sende til din e-mail adresse eller mobiltelefon. Basale rapporter indeholder overvågningsdata om brugeraktiviteter såsom programmer, der er blevet startet, besøg på websites, websøgning, e-mails. Privatsfæren er garanteret: Alle overvågningsdata kommer kun på din computer og bliver ikke sendt til nogen tredjepart. Al overvågningstrafik og datalagring er krypteret.

Programmets brugerflade er tydelig og temmelig nemt at forstå. En guide fører dig gennem processen med at udvælge hvilke brugere, eller computere, der skal overvåges, disse kan være lokale eller fjerntliggende (fjerncomputere). Herefter udvælger du præcist, hvad du ønsker at overvåge. Ønsker du at se, om et specielt kodeord bliver brugt, eller et særlig website bliver besøgt? BlackBox Security Monitor kan fortælle dig det. Har du brug for at vide, om et specielt program bliver startet, eller hvornår netværkstrafik overskrider en bestemt tærskel? BlackBox Security Monitor Express kan også fortælle dig det.

BlackBox Security Monitor Express kan også tage screenshots, registrere alt den tekst, der er blevet udskrevet og registrere websøgning, e-mails og chats. Programmet kører usynligt, uden noget ikon i værktøjslinjen, som vil kunne gøre nogen opmærksom på dets tilstedeværelse. I det store og hele er vi meget imponerede over BlackBox Security Monitor og den mængde af informationer det samler, men det var ikke perfekt.

En af den mest bemærkelsesværdige funktioner er evnen til at sende e-mails og tekstbeskeds-advarsler, når bestemte søgeord eller websites er blevet aktiveret, men vi var aldrig i stand til at få denne funktion til at virke. Den indbyggede hjælpefil gav ikke vejledning nok eller assistance til at løse opgaven. Men selv uden den funktion, er programmet stadigvæk let at anbefale; det er mere gennemført end mange lignende programmer.

Tidligere artikelWindows 7 Power Users Guide eBook
Næste artikelMicrosoft Windows 8 Upgrade Assistant

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her