Sikkerhedsopdatering til Internet Explorer i dag!

0
298

Vi skrev i mandags om en diagnosticeret sårbarhed i Internet Explorer, som flere sikkerhedsfirmaer advarede imod. Sårbarheden er betegnet som kritisk og kan åbne adgang for fjernkontrol til ens computer.

Siden fejlen blev kendt har Microsoft arbejdet ihærdigt på at finde en løsning, og allerede i dag vil den Redmond-baserede IT-gigant (Microsoft) udsende en kritisk opdatering, der lapper hullet.

Denne sikkerheds-patch er usædvanlig, eftersom Microsoft kun udsender månedlige opdateringer – det sker den første tirsdag i hver måned. Det kritiske omfang af sårbarheden i Internet Explorer har dog vist sig så akut, at Microsoft har været nødt til at reagere hurtigt. Det viser også indirekte, at sårbarheden er en sikkerhedsbrist i en klasse for sig.

Via Microsofts Security Bulletin kan du læse hvorledes problemet er opstået, samt hvordan Microsoft vil løse det. Selve opdateringen bil automatisk blive downloadet til din computer via Windows Update. Har du deaktiveret Windows Update eller kører Windows på en “alternativ” måde, så vil vi klart anbefale direkte download fra Microsoft.

Kilde: Microsoft Security Bulletin Advance Notification for December 2008

Modtag nyhedsbrevet fra VistaGuide.dk – indholdet er relevante nyheder, programmer, tilbud, tips og tricks – tilmeld dig gratis her

Tidligere artikelGuide til Netværk i Vista
Næste artikelSådan ændrer du størrelsen på partitioner i Vista

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her