SEO kan være altafgørende for din blog

0
186

Har du en blog, eller skal du i gang med at lave en blog, er du sikkert allerede inde i, at der findes alverdens forskellige buzzwords, du skal forholde dig til. Er det en blog, du skal leve af, er der nemlig mange ting, du skal tage hensyn til.

 

For at din blog kan generere en profit, skal der være nogle, der besøger din blog. Du kan skrive nok så gode blogindlæg, men hvis man ikke kan finde dem, vil det ikke tiltrække særlig mange læsere. Det er her, at SEO kommer ind i billedet. Hvis du formår at mestre SEO, kan du nemlig tiltrække rigtig meget trafik til din blog, som er det, der genererer en profit. I dette indlæg kan du læse mere om, hvordan du griber SEO an, når du har en blog.

 

Hvad er SEO?

SEO står for search engine optimization. På dansk vil det sige søgemaskineoptimering. Er du stadig ikke helt med på, hvad det er, vi snakker om, får du her en lidt mere uddybende forklaring. Søgemaskineoptimering betyder egentlig, at du udarbejder dine tekster på din blog til at være attraktive for søgemaskiner som Google. Der er tale om, at du optimerer dine tekster i forhold til et bestemt søgeord, som er relevant for dine læsere. Det skal derfor være noget, de kunne finde på at søge efter på Google, hvor det kunne være relevant for din blog at dukke op.

 

Det lyder måske en smule uoverskueligt, men det er egentlig forholdsvis lige til, når først du har sat dig ind i, hvordan SEO fungerer. Er der tale om virksomheder, vil de ofte få bureauer til at klare opgaven for dem. Som blogger er det måske umiddelbart ikke noget, du har plads til i budgettet. Det behøver dog heller ikke være noget, du bruger en masse penge på. Du kan nemlig sagtens selv optimere dit indhold på din blog, så det bliver mere attraktivt på Google.

 

Sådan praktiserer du SEO

Det kan være en god idé at starte med en søgeordsanalyse. Den viser dig, hvilke søgeord der er relevante for dig at fokusere på. Det kræver ikke så meget, og der findes flere guides til at lave en søgeordsanalyse online.

 

Når du har lavet en søgeordsanalyse, skal du til at finde ud af, hvordan du får integreret disse søgeord i dine blogindlæg. Har du fx en madblog, kan det være en bestemt opskrift, som mange kunne finde på at søge efter. Det kunne være lasagne. Har du en opskrift på lasagne på din blog, skal du optimere teksten på det pågældende blogindlæg med opskriften.

 

Søgeordet ’lasagne’ skal indgå i overskriften og evt. gerne i underoverskrifter. Derudover skal det gerne indgå i den eksisterende tekst. Der er forskellige anbefalinger for, hvor meget det skal indgå. Mange anbefaler dog 1-2 % af teksten. Dette er en af de nemmeste måder at komme i gang med SEO på. Du kan dog sagtens udvide det og gøre det en smule mere avanceret og dermed få en højere placering på Google på det pågældende søgeord.

Tidligere artikelFå overblik over din økonomi med Spiir
Næste artikelTips til at øge produktiviteten på arbejdspladsen

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her