Programmering i Excel med VBA

0
874

Hvad er VBA?

Windows er synonym med Microsoft og dermed også Excel. Ligesom Windows er Excel også et af de mest udbredte systemer i verden til at holde styr på regnskaber, databaser og statistikker. Excel bruges også af mange firmaer til at lave de samme databaseforespørgsler hver dag. Det kan tage mange ressourcer og mandetimer at opsætte en databaseforespørgsel dagligt. Derfor er der en funktion i Excel der hedder Makro, hvor man laver et lille program, der opsætter en regel, som køres når en bestemt funktion udføres i Excel. Sproget dette programmeres i hedder VBA og står for Visual Basic for Applications.

Hvad bruger man så VBA til?

Normalt når man programmerer er det ofte for at bygge noget op fra bunden og have et system det skal fungere i, for derefter at få programmet til at køre i dette system. VBA adskiller sig på den måde at det er en integreret del af Excel så systemet skal ikke bygges fra bunden, men kan bygges videre med i den platform man arbejder i, som i dette tilfælde er Excel.

Det kan sammenlignes på denne måde: Normal programmering er ligesom at bygge en fabrik fra bunden af, som producerer plader til at sætte byggeklodser på, hvor VBA programmering svarer til at man har plader klodserne skal sættes på og så skal man bare selv sætte klodserne på i den rækkefølge man synes de passer bedst.

Mange bliver måske lidt skræmte når de hører ordet programmering, men der er ikke noget at blive skræmt over i VBA. Det er simpelt og ligeså let at lære, som HTML-programmering eller de forskellige formler og pivottabeller i Excel. Så hvis du allerede kender Excel rimelig godt, så kommer du hurtigt til at kunne forstå VBA.

Hvor finder jeg mere information om det?

Du kan tage et dansk VBA kursus online og lære de små finesser der vil gøre hverdagen meget nemmere for dig på kontoret, hvis du sidder og knokler med de samme gentagelser af data hver dag. Der er så meget tid at spare og du vil komme til at elske blot at trykke på en knap og så foretager programmet alle de beregninger og handlinger, som du ønsker det skal udføre.

Der er mange funktioner i VBA, så det er noget der vil tage lidt tid at mestre helt, men ligeså snart du er gået i gang vil du opdage hvor meget det kan hjælpe dig og blive motiveret til at lære det bedre at kende.

Det var ganske fornuftigt at Microsoft at inkludere denne form for programmeringssprog i deres applikationer som Excel, så folk vil blive nødt til at lære dette, hvis de havde Windows, som de fleste i verden jo har.

Tidligere artikelPanda Antivirus Pro
Næste artikelDe bedste Windows Apps